
...
Den Sorte Diamant er i 2012 klar med endnu en sæson af den ambitiøse samtalerække International Forfatterscene. Vanen tro er programmet spækket med litterære verdensnavne – denne gang fra USA, Chile, Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge og England.
Ambitionen med samtalerækken er da også at præsentere dybdegående litterære samtaler med internationalt udsyn. Tilhørerne skal på forkant med den internationale litterære debat, lyder det fra arrangørerne.
”Hvad tænker, skriver og taler de store forfattere om uden for Danmarks grænser?,” spørger producenten bag forfatterscenen, Lise Bach Hansen, i en pressemeddelelse.
Læs også: Tips til det bedste i teatret i 2012
I sin jagt på svaret har hun i 2012 inviteret navne som David Nicholls, Steve Sem-Sandberg , Tom Rachman, Jennifer Eagan og Isabel Allende.
Den engelske forfatter bag bestselleren "Samme dag næste år", David Nicholls, bliver den første, der bestiger forfatterscenen i 2012. Det sker, når han den 22. februar lader sig interviewe af DR-journalisten Helle Solvang.
Hvad: International Forfatterscene 2012
Hvor: Den Sorte Diamant
Hvornår: Se hele programmet International Forfatterscenes hjemmeside