... Det første, der møder en, når man træder ind på Møntmestervej den 21. og 22. september, vil være en række 15 meter høje videoprojektioner på gadens gavle med billeder og portrætter fra 50 af gadens lejligheder. Projektets idé er at synliggøre kvarterets indbyggere ved i lyde, ord og billeder at ‘vende vrangen ud’ på gadens lejligheder.
Gennem 2 aftener transformeres bebyggelsen på Møntmestervej til et socialt rum, som giver beboere mulighed for at interagere med hinanden. Beboerne i området repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning fra etnisk danske familier, der har boet i bebyggelsen i flere generationer til nydanskere der kommer fra mange forskellige lande. Målet har været at omdanne disse forskellige, men ofte parallelle liv, til en synlig mangfoldighed. Alle beboerne har været med til at skabe den fælles visuelle og auditive fortælling.
Eventet er iscenesat og kurateret af Hanne Lise Thomsen og Kassandra Wellendorf i samarbejde med Katrine Grünfeld, Niels Grønlykke, Ole Fugl Hørkilde, Daniel Skaale, Morten Dalsgaard, Marjana Milicevic, Claus Handberg Christensen, Katrine Jensenius og Jesper Kongshaug.
Hvad: Kunstnerisk lys- og lydprojekt
Hvor: Møntmestervej, København NV
Hvornår: 21.og 22. september fra kl. 20.30- 23.30