Fra naturkatastrofe i L.A....
Friday Night Skate hedder fænomenet, der opstod i San Fransisco i 1987, hvor Whittier Narrows-jordskælvet gennemrystede Los Angeles. Kæmpe sektioner af byens store indfaldsveje kollapsede og gjorde de resterende vejsektioner ufremkommelige for biler - men ikke for skatere.
... til verdensomspændende tilløbsstykke...
Snart blev de ti-sporede veje hver aften fyldt op med hundredvis af mennesker, der efter fyraften udnyttede den sjældne mulighed for at skate løs helt uhindret. Da vejene blev genopbygget, besluttede skaterne at køre en tur langs kysten hver fredag aften . Det blev et tilløbsstykke, og med tiden har fænomenet spredt sig til andre storbyer som Amsterdam, Paris og New York. I Paris havde et enkelt løb op mod 20.000 deltagere.
...der også nåede til København
Friday Night Skate nåede København i 1999 på Vesterbro Rulleskøjte Klubs initiativ, og arrangementet er vokset år for år. Således var der i gennemsnit 400 rulleskøjteløbere pr. løb i 2006 og forrige år blev arrangementet udvidet til 12 løb i alt. En af grundene til den voksende interesse, er manglen på egnede rulleskøjtefaciliteter i byen.
"København mangler gode steder at køre på rulleskøjter , så når vi endelig må køre på vejene, strømmer folk til," fortæller medarrangør Lars Vincent Pedersen, formand for Copenhagen Inline Club.
15-20 km fra Solbjerg Plads.
Der køres en rute på 15-20 kilometer rundt i byen. Rullende "blockers" og to motorcykelbetjente vil under hele løbet sørge for, at ingen utålmodige weekendstressede bilister kommer i vejen for den rullende flok. Derudover følges turen også at de såkaldte "Flying Nurses", der er samarittere på rulleskøjter, der kan tage sig af eventuelle skader.
Igen i år starter alle løb fra Solbjerg Plads på Frederiksberg kl. 20. Alle kan være med under forudsætning af, at man kan stå sikkert på rulleskøjter. Du skal altså kunne bremse, og holde tempoet. Du skal bare møde op på dagen: tilmelding er ikke nødvendig. Der er arrangeret garderobe på Solbjerg Plads, hvor der bliver passet på dine sko og tasker mens du er ude på ruten.
I 2012 køres der følgende datoer:
Læs mere om Friday Night Skate i København og se ruterne på www.fns-cph.dk.
Læs også: