Administratoren: »De skal selv skabe liv«

Direktør, Lars Holten, fra Carlsberg A/S Ejendomme administrerer udlejningen af lokaler på Carlsberg-grunden. I dag er alle lejemål udlejede. Med tiden vil der inklusive nybyggeri blive 600.000 kvadratmeter lokaler på grunden, hvoraf 10 pct. bliver afsat til kulturelle formål. Direktørens forbilleder med at skabe nyt liv i gamle forladte områder og bygninger er Covent Garden og South Bank i London og Meatpacking District på Manhattan i New York City.

»Hvis noget er spændende og udfordrende for folk, der kommer her, så er det også kommercielt interessant. Det ser ud som om, det virker med at give plads til ting herude som folk ikke forventer på et tidligere bryggeri. Og med at fortsætte grundlæggerne (brygger Jacobsens, red.) opfattelse af, at når man driver virksomhed, skal det også gavne samfundet.

Tanker om at skabe kvalitet uden altid først at tænke på fortjeneste. Det er op til de, der lejer sig ind herude, at skabe liv. Vi i Carlsberg A/S Ejendomme skal indrette os efter dem så vidt muligt. Og det rykker da i nogle af vores ældre medarbejdere, når der kan ligge tomme flasker eller lyde høj musik på deres gamle bryggeri. Eller at folk skriver »Carlsberg« på deres visitkort. De opfatter det jo som et beskyttet varemærke. Men det viser jo, at Carlsberg er en virksomhed, der kan mere end brygge øl og sodavand.

Det værste der nu kan ske er, at vi på grund af lavkonjunkturer ikke når videre, end vi er nu. Hvis folk af den ene eller anden grund ikke vil flytte herud og være med til at præge området. Carlsberg Byen bliver uinteressant, hvis den kun skabes af tre fire menneskers visioner og tænkning. Der er selvfølgelig også en fare for at overstyre udviklingen. Det skal vi ikke. Hvis jeg SKAL vælge, så håber jeg, vi bliver mere Christiania end Ørestad. På den anden side må det ikke blive for anarkistisk. Men nu har vi sluppet et område løs, der har været lukket i 161 år.«


Lejeren: »Her er fedt«

Direktør Lars Orlamundt fra spillestedet Rust åbnede sammen med sine partnere caféen Elefanten i sommer på Pasteursvej på det gamle Cralsberg. Det var folk fra Dansehallerne (de første der lejede sig ind i det gamle bryggeri), der opfordrede Rust-folkene til at prøve lykken på Carlsberg. I dag arbejder de to steder tæt sammen om receptioner, premierer el.lign.. Elefanten har foreløbig lejet sig ind hos Dansehallerne i seks år. Begge har fået »favorable vilkår« til at starte op på, som det hedder.

Til november udvider Elefanten sine åbningstider fra kl. 20.00 til 22.00. Direktøren har desuden spæde planer om et folkekøkken »med en pil opad« med én ret torsdag, fredag og lørdag. »Vi rystede da i bukserne, da vi satte kloen på kontrakten, for vi skulle starte fra scratch. Det er hårdt at være first mover, og ingen skal regne med, at man tjener penge herude fra starten. På den anden side kan man være med til at sætte sit præg på udviklingen og lave noget, ingen andre gør i København.

Vi har gjort det i tyve år på Rust, så kunne vi kan vel også med Elefanten. Vi har også sat vores prisniveau efter, at det er kunstnere, unge og folk, der ikke har så mange penge, der kommer her. Uden at vi har gjort reklame for os selv, er folk begyndt at bestille bord, og på Kulturnatten havde vi rigtigt travlt. Så ved vi, at der kommer gang i den, når vi skruer op for blusset til november. Vi er fulde af fortrøstning.«

Carlsberg er et fedt sted. Kødbyen er slidt, men på Carlsberg har man altid brugt penge på at holde området ved lige. Og så kommer her mange skæve typer, som det gælder om at være på bølgemængde med, hvis det skal gå godt. Vi nyder godt af, at f.eks. Enghave Plads ligger i byggerod på grund af Metroenudbygningen. Overordnet tror jeg, at ejerne synes, vi er en fed spiller at have herude.«


Rådgiveren: »Godt at det går langsomt«

Arkitekt, Kristian Villadsen er tilknyttet Gehl Architects og har rådgivet Carlsberg om udnyttelsen det gamle industriområde. »Carlsberg kaldte i starten deres planer for »Vores By«. Nu hedder det »Carlsberg Byen«. De er klar over at Carlsberggrunden er en del af deres brand. De har meget fokus på rummene mellem bygningerne.

Det er positivt, at man vil lave en byrumsstruktur og ikke en bygningsstruktur. Man har fokuseret på, hvad der skal til for at skabe en levende by, så bygningerne danner rammer i stedet for at være styrende elementer. Det er meget interessant. En af faldgruberne er, hvis de ikke kan beholde det momentum, der er i det tidlige stadie af byudviklingen, så folk bliver nysgerrige og tager derud.

Da området blev åbnet, var der jo et nyhedsmoment. Så kom der en anden bølge, hvor nogle kreative mennesker og koncertsteder rykkede ind, og nu kommer de midlertidige byrum som en tredie bølge. Udfordringen bliver at gøre Carlsberg Byen til en integreret del af København, få den på det mentale kort over byen.« Traditionelt har man byggemodnet ved at lave prestigebygggerier med dyre eksklusive boliger og så brandet området ved at lave nogle arkitektoniske landmarks, hvor der kun er boliger.

På Carlsberg har man i stedet valgt at lade bygningerne definere området, og man har ladet unge kreative mennesker definere byg­­ningerne og så lavet byrum, der inviterer til leg og ophold. Jeg tror, det er meget sundt, at området stille og roligt finder sin egen karakter, hvor der er plads til mennesker og kreative idéer, og det kan så langsomt blive til et boligområde, hvor alle elementerne kommer i spil.

I forhold til Kødbyen, der også er et gammelt industriområde, så er det nemmere at leje sig ind på Carlsberg. Kødbyen er jo ejet af Københavns Kommune. Carlsberg har haft en »what You see is what You get«-tilgang til at udleje lokaler. Måske er der meget af det kreative liv på Carlsberg, der oprindeligt var tænkt ind i Kødbyen. Måske har Carlsberg formået at få flere af de små kreative ind ved at have en mere simpel tilgang til det.«

Læs også : AOKs guide til Carlsberg