Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 03/10/16

Timequest

  • Foto: Ikke oplyst
Live escape game ved Nyhavn med fem forskellige rum at spille.

"I er Olsen-banden. Inde i det her rum er der en kæmpe diamant, og vagten er gået til frokost i præcis én time. Held og lykke", siger Jacob Palmqvist fra Timequest og lukker døren bag AOK-redaktionen.

Gamle telefoner, skrivemaskiner, postkort og andre velvalgte rekvisitter er nu vores eneste spor i jagten frem mod det ultimative kup i en kælder ved Nyhavn.

Alt er del af et større gådepuslespil, der kan minde om et levende computerspil, hvor man selv skal hive i dimser, trykker på knapper, udregne logiske udfordringer og til allersidst, forhåbentlig, stikke af med diamanten.

Vi skal ikke afsløre for meget, men AOK redaktionen havde både styrtende succeser og ramlende fiaskoer i den følgende time. Syngende high-fives og håbløs hovedrysten. Noget gav virkelig god mening, andet fik os til at klø os kraftigt i hovedbunden.

Men hver gang vi gik i stå, kom der belejligt en ledetråd på den ophængte skærm, som også fungerer som nedtællingsur. I et andet rum sidder en ansat og lytter, ser og leger med i udviklingen og hjælper til, hvis det behøves.

"Optur!"
"Er du gal, det var sindssygt fedt," råber en af journalisterne, da vi med 20 sekunder igen på uret fuldkommen paniske løber ud af rummet med diamanten under armen. Vi er alle tre høje af spænding og har lyst til at hoppe direkte ind i et nyt rum, til en ny gåde.

Man kan være mellem to og fem mennesker på et hold, og man betaler for selve rummet.

Fra 595 kr. til 895 kr. kan man få det til, afhængigt at, hvornår på ugen, man booker. Weekender er selvfølgelig dyrere end hverdage.

Spillet er oplagt til et ryste venner sammen, enten inden en bytur eller i forbindelse med polterabend eller teambuilding, i og med, at man skal samarbejde om et fælles mål.

Pest eller kolera
Vi bliver mødt på gangen af det andet hold, som også er helt oppe at køre. De er netop sluppet ud efter at have reddet menneskeheden for pest. De kunne også have valgt at skulle nå ud at et rum, inden en bombe eksploderede.

"Man skal løse gåde A for at få stillet gåde B og så fremdeles," fortæller Jacob Palmqvist.

Har kopieret konceptet
Han var selv for nogle måneder siden i Paris med familien og hørte om de såkaldte live escape games, som hitter afsindigt over hele verden i øjeblikket. Budapest har 30 forskellige, og også i London og Paris er det blevet det store hit på ingen tid.

Efter han prøvede det selv i februar, kunne det kun gå for langsomt med at få det til København..

Timequest har 5 forskellige rum, man kan spille.
Bomben, hvor man skal demontere en bombe, inden den springer.
Banken, hvor man skal stjæle en diamant i en bankboks.

Laboratoriet, hvor man skal slippe ud af laboratoriet.
Prison Break - for 2 personer - hvor man bliver ført ind i en lille fængsels celle koblet sammen i håndjern og med bind for øjnene.
Bedrag - DR og Timequest har i samarbejde åbnet to ensartede tematiserede rum – såkaldte escape rooms – i København, hvor man selv kan komme til at stå i nogle af de dilemmaer, som hovedpersonerne i DRs dramaserie ’Bedrag’ er endt i.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester