
Tappehallerne har blandt andet været brugt til koncerter og teaterstykker, og det er intet tilfælde. Akustikken er nemlig fremragende i den store Tappehal. Det skyldes, at det var her øl og sodavand blev fyldt på flaske, og akustikken blev i sin tid forbedret, så bryggeriarbejderne ikke risikerede at blive døve af de mange klirrende flasker.