Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 11/09/13

Tag med til Copenhagen Tweed Ride

  • Foto: PR Foto: PR
Giv “ciklen” en efterårsafpudsning, find tweeden frem og tag med til Copenhagen Tweed Ride 2013.

Det gælder om at finde tweeden frem og få både dame- og herrecyklen pudset grundigt efter, for den lørdag 14. september inviteres der til Copenhagen Tweed Ride anno 2013.

Copenhagen Tweed Ride er en tilbagevendende tradition, der kører på andet år, og ligesom sidste år, går overskuddet fra Tweed Ride den 14. september til et velgørende formål. Dette års overskud vil gå til Dansk Røde Kors, som blandt andet tilbyder indvandrerkvinder et cykelkursus.

På selve dagen vil en gruppe af ekstremt velklædte cyklister præge de Københavnske gader og stræder, hvor de samlet i flok ”cikler” rundt og nyder de dejlige parker og seværdige spots ,som købstaden nu engang byder på.

“Vi kører ikke en streng tweed dress code. Lidt tweed er også fint, såsom en jakke alene, kasket, tørklæde, bukser, seler, vest o.s.v, Men som udgangspunkt, så gå efter et 'vintage' look som da mormor cyklede rundt med hat og handsker, og morfar var en flot herre med hat og stok. Vi har præmier for 'most dashing dame' og 'most dapper gent' så der opfordres til at gøre mest muligt ud af det." siger Mikkel Rys Mastek, der er med til at arrangere Copenhagen Tweed Ride.

Lyder det lokkende? Så tag med! Der åbnet for tilmeldinger til årets ride, men det er med at være hurtigt ude, for der er kun 40 pladser totalt. Prisen er en flad halvtredser, og for det får du en en oplevelse uden lige, med lidt godt til fra forskellige sponsore undervejs.

Elsker du cikler, København, tweed og nostalgi, så pak madkurven (husk lommelærken), spring op i sadlen og deltag i Copenhagen Tweed Ride 2013.

Hvad: Copenhagen Tweed Ride 2013
Hvor: Seværdige, cikelvenlige steder i København
Hvornår: 14. september kl:10-16. Det er muligt at blive hængende bagefter. Pris: 50 kr. Tilmelding nødvendig. Mødested: København Museum kl. 10:30

Læs mere om Copenhagen Tweed Ride og få yderligere information om tilmelding her.

Vil du gerne deltage i Tweed Ride 2013, men mangler du uld, tern og et twist af gentleman’s eller ladies style? Så kommer der her tre bud på, hvor du nemt og billigt, men stadig kvalitetbevidst kan finde en garderobe, der nok skal sikrer at du er med i opløbet til ‘most dashing dame’ eller ‘most dapper gent’.

Hvad: Boutique Chic
Hvor: Naboløs 4
Hvornår: Mandag - torsdag: 10-17:30, fredag: 10-19, lørdag: 10-16
Læs mere her

Hvad: Røde Kors
Hvor: Gammel Kongevej 135
Hvornår: Onsdag til fredag kl 11-17:30 , lørdag kl 10-16
Læs mere her

Hvem: Igenbrug
Hvor: Adelgade 55
Hvornår: Mandag - fredag: 11-17
Læs mere her