Føj til favoritter Del Send
Byliv | 14/06/18

Symfoni, designmarked og mexicanske cocktails: Her er din weekend i København

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • William Kvist fra Danmark under venskabs landskampen i fodbold mellem Danmark og Mexico på Brøndby Stadion, lørdag den 9. juni 2018. (Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2018) Foto: Lars MøllerWilliam Kvist fra Danmark under venskabs landskampen i fodbold mellem Danmark og Mexico på Brøndby Stadion, lørdag den 9. juni 2018. (Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2018) Foto: Lars Møller
  • Maritimt Loppemarked ved Skovshoved Havn fotograferet lørdag den 9. juni 2018. Overskuddet fra loppemarkedet, der er arrangeret af organisationen Zonta, går til Oceans of Hope - sejlads for scleroseramte kvinder. Foto: Mathias LøvgreenMaritimt Loppemarked ved Skovshoved Havn fotograferet lørdag den 9. juni 2018. Overskuddet fra loppemarkedet, der er arrangeret af organisationen Zonta, går til Oceans of Hope - sejlads for scleroseramte kvinder. Foto: Mathias Løvgreen
Der er både symfonier, design, mad og drikke på programmet de næste dage.

Nabolyde omsat til musik i NV

Foto: PR

Hvad sker der, når naboens lyde omsættes til musik? Det kan du blive klogere på, når Copenhagen Phils 65 musikere rykker ind i Københavns nordvestkvarter. Beboerne er blevet interviewet om de lyde, de omgiver sig med, mens komponisten Pierre Sauvageot står for værket »Symfoni for boligblok og symfoniorkester«. Musikerne  spiller fra bygningens i alt 45 altaner, og der er mulighed for picnic på planen foran.

Symfoni for boligblok
Ejendommen Emaljehaven.
Fire gange hhv. 15. og 16. juni. Begge dage kl. 19 og 21.
Gratis adgang.

Stort designmarked

Det er også i denne weekend, at der er mulighed for at købe design med op til 80 procent på Danmarks største interiøroutlet. Det sker på Tap 1, Amager, hvor flere end 40 brands er gået sammen om
et fælles outletsalg. Det drejer sig om eksmeplvis LightYears, Paper Collective, We Do Wood, Louise Roe Copenhagen, Tom Dixon, Lampe Gras, AYTM, Frama, Made By Hand, New Works, Stellar Works og mange flere.

Læs mere på Facebook

Raffinaderivej 10,
2300 København S.
16. og 17. juni fra kl. 10 til 17.
Pris: 20 kr. for voksne, børn gratis.

 

VM-feber

Når Danmark lørdag spiller sin første VM-kamp mod Peru, behøver den ikke nødvendigvis opleves hjemme fra sofaen. Kampen kan derimod opleves i Telia Parken, hvor cirka 26.000 fodboldfans har mulighed for at få en plads og følge med på storskærm i Ultra HD.
Det er TV2 og Telia Parken, som inviterer, og det er ganske gratis at være med – arrangørerne garanterer tilmed tørvejr, da taget køres hen over Parken i tilfælde af, at sommervejret afløses af tunge skyer.

Læs mere på Facebook

VM Danmark Peru
Telia Parken
Lørdag 16. juni kl. 14-20.30

Loppesæsonen skudt i gang

Maritimt Loppemarked ved Skovshoved Havn fotograferet lørdag den 9. juni 2018. Overskuddet fra loppemarkedet, der er arrangeret af organisationen Zonta, går til Oceans of Hope - sejlads for scleroseramte kvinder. Foto: Mathias Løvgreen

Pumpehuset Byhaven var blandt i alt 20 vindere, da AOK i lørdags uddelte Byens Bedste-priserne.
Det er ikke kun musik, Byhaven er leveringsdygtig i – på lørdag er der mulighed for at gøre et godt køb samme sted, når årets loppesæsonen starter i den hyggelige have. Hvis det frister at drikke kaffe eller det, der er køligere - eller at smage på sydamerikansk street food - står Byhavens køkken El Jefe klar med den faste menu.

Loppemarked
Pumpehuset, Byhaven
​Søndag 17. juni

 

Mexicanske cocktails til Byens Bedste Burger

Foto: PR

I lørdags vandt Gasoline Grill prisen for Byens Bedste Burger, og Balderdash var blandt de nominerede i kategorien Byens Bedste Cocktailbar, da AOK kårede Byens Bedste 2018. Nu teamer de to populære københavnersteder op og inviterer til fredagsbar i Gasolines burgerbiks på Landgreven. Her disker Balderdash op med mexicanske cocktails, og Gasoline langer som altid burgere over disken. Der kan købes cocktails fra kl. 16.

Læs mere på Facebook

Burger og cocktails
Gasoline Grill, Landgreven 10
Fra kl. 16

Søskendepop på Vega

Anmelderne har kastet deres kærlighed på den australske søskendeduo Angus & Julia Stone, der sammen opfører en blanding af indiepop og folk. I 2014 genforenede den legendariske producer Rick Rubin bror og søster, efter at de to havde haft parallelle solokarrierer, og denne weekend er der mulighed for at lytte med, når de gæster Vega. Det gælder om at være hurtig på tasterne, da der ifølge spillestedets hjemmeside er få billetter tilbage til søndagskoncerten.

Vega melder for øvrigt om få billetter tilbage til søndagskoncerten.

Store Vega, Vesterbro.
Søndag 17. juni klokken 20.00
315 kroner.