Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 29/06/10

Surfer-duden Johnson

  • Foto: PR Foto: PR
Hængekøje og hippie-guitar. Den syngende økolog Jack Johnson smækker benene op på Roskilde Festival søndag. Med sine afslappede hitsange om kærlighed, havet og miljøaktivisme.

Der er ved Gud ikke meget klassisk rockstjerne over Jack Johnson. Den skæggede surfer fra Hawaii synger ferske, vuggende softrock-sange om havet, dyr, kærlighed, miljøaktivisme, genbrug og social samvittighed. Alle sange er indspillet i et 100 procent solcelledrevet studie, cd-bookletterne er lavet på genbrugspapir, tourbussen kører på biodiesel, og Jack selv har omdannet sine turneer til store indsamlinger for godgørende formål.

Barack er fan
Alt i alt ikke noget der giver mange point på ’sex-drugs-rocknroll’-barometeret. Men når den 35-årige, succesfulde sanger og sangskriver søndag sidst på eftermiddagen slentrer – for sådan gør han – op på Orange Scene med sin akustiske guitar i næven, så vil pladsen foran den store scene helt sikkert være fyldt godt op med mennesker. For Jack Johnson er et stort internationalt navn med over otte millioner solgte album og en personlig fan i Barack Obama. Og så er Jack Johnson en flinker fyr, der rådyrker det enkle liv og ikke lægger skjul på, at han er bygget af to lige store dele – surfing og musik.

»Altså, det er meget to sider af samme sag, hvis jeg skal være ærlig,« forklarer Jack Johnson i et interview op til seneste album, ’To The Sea’, der udkom for en måned siden.
»Jeg færdiggør mange af teksterne, mens jeg er i vandet, og det er altid ret konstruktivt for mig at komme ud i vandet. Jeg skriver ikke ordene ned derude, men jeg har tid til at tænke på de forskellige ord, og at surfe meget giver mig tid og fred i sindet til at runde sangene af.«

Hvad sangene så ender med at handle om, det er også mere eller mindre tilfældigt, erkender han.
»Mine sange spænder lige fra sociale kommentarer til ligefremme, fjollede kærlighedssange. Og jeg kan aldrig sige, hvilken slags det ender med at blive på et album, indtil det er helt færdigt. Jeg læser nyhederne hver eneste dag, og nogle gange er jeg bare nødt til at komme væk fra det hele. Og det ender på en måde med at skrive sangene for mig.«

Jack Johnson går på Orange Scene klokken 17.00 søndag.

Læs alt om Roskilde Festival 2010 her

Se masser at WebTv fra Roskilde 

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media