Sport og svømmehaller
Bækkenbunden skal være både velkoordineret, stærk og udholdende. En stærk og velfungerende bækkenbund kan give en fornemmelse af kraft, energi, stabilitet og kontrol, hvilket er betydningsfuldt for hele kroppen. Hver gang trykket i bughulen forøges, spændes bækkenbundsmusklerne reflektorisk– vel at mærke hvis de er stærke og balancerede.
På dette kursus vil man lære at mærke sin bækkenbund – og om bækkenbundsmusklerne er stærke nok. Man vil lære hvordan man får fat i de rette muskler, og hvor meget træning der skal til for at vedligeholde eller genskabe styrken i bækkenbunden.
Kurset henvender sig til de der lige født, dem der er i overgangsalderen og dem der har lyst til at forbedre sexlivet ved hjælp af bækkenbundstræning. Der kan være mange årsager til at man har problemer med bækkenbunden. Ofte er der mere end en brik i puslespillet.
På kurset skal vi arbejde med at få integreret bækkenbundstræningen i din hverdag. Man vil få forøget kropslig opmærksomhed og større teoretisk viden om bækkenbunden, og sammenhængen mellem bækkenbunden og kroppen vil som helhed blive tydeligere og træningen bedre.
Underviser
Mette Bøeg, Gotveduddannet bevægelsespædagog, massør og kraniosakral terapeut. Underviser på bevægelses-pædagoguddannelsen, bl.a. i temaet bækkenbund.
Tid: Lørdag 1. september 2012 kl. 10.00-15.00.
Sted: Ny Sal, Gymnastikhuset, Vodroffsvej 51
Pris: 650 kr.
Tid: Lørdag 3. november 2012 kl. 10.00-15.00.
Sted: Ny Sal, Gymnastikhuset, Vodroffsvej 51
Pris: 650 kr.