Føj til favoritter Del Send
Byliv | 02/06/18

Stor designpris til cykelbro: »Der er jo sådan en form for københavner-eufori for tiden«

  • Arkitektfirmaet Dissing+Weitling (på cykel) er i disse år med til at præge byer verden over med cykelbroer – og ikke mindst København, hvor de står bag Cykelslangen. Foto: Anne Bæk

    Arkitektfirmaet Dissing+Weitling (på cykel) er i disse år med til at præge byer verden over med cykelbroer – og ikke mindst København, hvor de står bag Cykelslangen.

    Foto: Anne Bæk
Cykelslangen, der forbinder Vesterbro med Islands Brygge, modtog mandag den store »ikonpris« ved Danish Design Awards. Også i lande som Kina og USA vil de have cykelbroer efter dansk forbillede.

Et par turister er nær stødt sammen, da de fra deres orange udlejningscykler forsøger at nyde udsigten over en solbeskinnet havn, mens de manøvrer et slags køretøj, de tydeligvis ikke er vant til. Anderledes ser det ud, da et par københavnere stryger over broen i høj fart.

»Der er jo sådan en form for københavnereufori for tiden. Både Havnen og broen her er blevet sindbilledet på det glade cykelliv,« siger Steen Savery Trojaborg, efter at han er steget af cyklen foran Fisketorvet.

Han og hans partner i firmaet Dissing+Weitling, Jesper Henriksen, har parkeret jernhestene på pladsen, der plejede at være tom og kedelig, men som nu dagligt passeres af cirka 20.700 cykler på vej til og fra Islands Brygge.

De to arkitekter på pladsen under broen.  Foto: Anne Bæk

Mandag modtog de sammen med ingeniørfirmaet Rambøll en »Danish Design Award« i kategorien »Icon Award«. Med andre ord mente juryen, at der her er tale om et stykke design, som har opnået ikonstatus, siden de første cyklister trillede over den i 2014. Også fra udlandet har det regnet med priser – ikke færre end ni er det blevet til, hvis man tæller nationale og internationale med – ligesom medier og arkitekturblogs verden over har vist fotos af den orangefarvede Cykelslange, hvis farve nu er godt slidt af de mange cykeldæk.

Se alle vinderne af Danish Design Awards her

»Why can’t all cities have bike bridges like Copenhagen’s new Cycle Snake?« spurgte den britiske avis The Guardian i en overskrift kort tid efter broens åbning, og så gik det løs.

Liv til en kedelig plads

»De første par måneder levede den sådan en lidt stille tilværelse, men der skete noget, da først The Guardian og senere New York Times skrev et par artikler. Når man tænker på, hvor mange broer vi har tegnet i hele verden, er det ubetinget den, der har fået mest opmærksomhed,« siger Jesper Henriksen.

Arkitekterne har også slået stregerne til Bryggebroen få meter fra vores mødested denne morgen. Den forbinder Fisketorvet med Islands Brygge og var i en periode desuden kendt for at være stedet, hvor københavnere forseglede deres kærlighed med hængelåse, som befandt vi os midt i Paris.

»Da Bryggebroen åbnede, blev man jo blæst helt omkuld af, hvor mange, der brugte den, fordi den koblede bydelene sammen. Dengang lå pladsen foran Fisketorvet som et relativt trist og kedeligt område,« siger Jesper Henriksen.

For at skabe mere liv foreslog arkitekterne at gøre noget ekstra ud af den nye bro, som blev til Cykelslangen.

»I første omgang var kommunen forholdsvist uambitiøs i forhold til en cykelbro her – det samme galdt Fisketorvet. Men i stedet for at forkaste vores forslag, bar man den videre i systemet, fordi de kunne se, at det var en måde at få styr på byrummet og samtidig give cyklisterne en oplevelse,« siger Jesper Henriksen, der sammen med sin partner har gjort det nemmere at være cyklist flere steder i København. Det er for eksempel dem, der har tegnet Åbuen, som går på tværs af den trafikerede Ågade på Nørrebro. Selv om der også står broer i helt andre størrelser på Dissing+Weitlings CV – tag blot Storebæltsbroen – er det for tiden ikke mindst cykelbroer, udlandet er begyndt at efterspørge.

Verdens længste cykelbro i Kina

I Kina, hvor en sand eksplosion i biltrafikken har udfordret den ellers så gamle cykelkultur, hyrede havneby Xiamen for nogle år siden de danske arkitekter til at tegne verdens længste cykelbro på otte kilometer. Den er hævet over trafikken og skabt efter nogenlunde samme principper som Cykelslangen.

»Man fik måske også øjnene op for, at hvis man gør noget ekstra for cyklisterne, er det også muligt, at folk ville cykle mere. Det gør det alt andet lige lidt sjovere og nemmere at komme rundt,« siger Steen Savery Trojaborg, som langtfra mener, at man kan sammenligne dansk og kinesisk cykelkultur.

Pladsen foran Fisketorvet - nu med bænke og grønne indslag.  Foto: Anne Bæk

»I Xiamen er der masser af cyklister i weekenden, men ikke i hverdagene. I København er det anderledes. Søndag kl. 9. sker der ikke så meget deroppe. Det gør der til gengæld i hverdagene,« siger han og peger på broen, hvor morgentrafikken så småt er ved at klinge af.

»Kineserne cykler for øvrigt ret langsomt. Og så slingrer de. Det er helt anderledes i København. Det er som med nordmænd, der er født med ski på. Sådan har vi det med vores cykler. Når man fortæller i udlandet, hvor mange københavnerne, der bruger cyklen som transportmiddel, bliver de enormt overraskede.«

Ifølge kommunens cykelregnskaber, ligger andelen af københavnere, der vælger cyklen på ture til arbejde og uddannelse på cirka 62 procent, mens kun ni procent vælger bilen.

God københavnerbranding

Netop nu arbejder tegnestuen på cykelbroer i Singapore og USA, nærmere betegnet Los Angeles og Californien, hvor der dog er et stykke vej endnu.

»Vi ved ikke rigtig, hvad det ender med. Det går langsomt,« konstaterer Steen Savery Trojaborg med henvisning til bilernes absolutte forrang på det amerikanske kontinent.

»På en amerikansk hjemmeside skrev de: »Tænk, at det er skattebetaleres penge, der er gået til at bygge en cykelbro«. Det syntes de var fantastisk.«

Han understreger dog, at de 32 millioner kroner, Cykelslangen har kostet, har været en god investering for kommunen. Dels i form af brandingværdi og dels i form af de minutter, cyklisterne sparer i transporttid. I undersøgelsen »Arkitektur med merværdi«, foretaget af brancheforeningen »Danske Arkitektvirksomheder«, kalkulerer man med, at den tid cykelpendlere har sparet på at komme hurtigere frem og tilbage, svarer til et beløb i omegnen af fem millioner kroner om året.

Partner i Dissing+Weitling Steen Savery Trojaborg (th) cykler selv dagligt på arbejde fra Frederiksberg. Her tilbagelægger han broen sammen med den anden halvdel af firmaet, Jesper Hansen. Foto: Anne Bæk

»En gang imellem tager jeg bilen på job fra Frederiksberg til Islands Brygge, så tager det tre kvarter. Når jeg cykler, tager det et kvarter – det regnestykke kan alle forstå. Rundt om i verden er man også begyndt at tage cyklisme mere alvorligt. Hovedstæder som Paris prøver med bycykler, fordi fremkommeligheden med bil er helt håbløs.«

Hertil kommer fortællingen om København som en af verdens bedste byer at bo og leve i, hvilket får turister til at lægge vejen forbi. Og hvis man vil have bare en lille fornemmelse af, hvad det vil sige at leve som en københavner, er det som bekendt ikke nok at hoppe på en havnerundfart og se på gamle huse i kanalerne. Det kræver tur på cykel rundt i byen, uanset om der er en smule slinger i valsen, når man krydser de nye broer.

Cirka 22.000 københavnere krydser dagligt Cykelslangen. Foto: Anne Bæk

»Hvis man tænker på de systembroer, der blev opført i 1960erne – for eksempel over Valby Bakke, var der jo ingen, der gad gå over dem. Ligesom der var en del kedeligt betonbyggeri, var der også mange kedelige broer. Det er heldigvis blevet bedre, og det ligger i den danske ingeniørtradition, at man gerne vil forfine tingene. Vi har været heldige at komme først med denne her. Det er helt klart den, der har banet vejen,« siger Steen Savery Trojaborg.

Kineserne kan faktisk også tage en del af æren for den overvældende modtagelse af Cykelslangen - broen er produceret i Kina og efterfølgende transporteret til København.