Spis, drik og shop med god samvittighed. I København finder man flere spisesteder og butikker, der sender deres overskud videre til dem, der har allermest brug for det.
De socialøkonomiske virksomheder blomstrer frem, og de har ovenikøbet fået deres egen pris, FDBs socialøkonomiske Årspris. AOK giver her fem bud på steder i byen, hvor du kan bruge penge med god samvittighed.
Nonprofit café og lounge, der drives af Ungdommens Røde Kors, hvor al overskuddet ubeskåret går til arbejdet med sårbare børn og unge.
Her kan man nyde en kaffe, øl eller måske en cocktail og spise et billigt måltid mad alt imens du støtter et godt formål, uden at tænke over det.
Udover den hyggelige cafestemning, er der også arrangementer som stand up, teater og koncerter, og det meste er økologisk og fairtrade, så samvittigheden kannæsten ikke blive bedre.
Hvad: Café Zusammen Hvor: H.C. Ørstedsvej 47, Frb. C Hvornår: Tir.-ons. kl. 16-22, tor. kl. 16-23, fre. kl. 15-01, lør. kl. 10-01, søn. kl. 10-16, man. lukket Hvor meget: Nachos til 49 kr. og kaffe til 28 kr.
Læs mere her
Place de Bleu er en ny systue og butik, som er åbnet på Blågårds Plads. I systuen syes, hækles, broderes, trykkes og strikkes der, og udover bestillingsopgaver producerer Place de Bleu også sit eget brand.
Puder, tæpper, bamser, kjoler, hæklede smykker er bare nogle af de ting, der bliver solgt på Blågårds Plads, hvor dansk design møder etniske ideer og håndarbejde.
Bag de håndlavede ting, som sælges i butikken, ligger et ønske om at integrere minoritetskvinder på arbejdsmarkedet. Det sker ved at de først er på kursus i arbejdsmarkedsdansk og sidenhen kan tilbydes ansættelse.
Hvad: Place de Bleu Hvor: Blågårds Plads 4, Kbh. N Hvornår: Man-fre. kl. 9-15 Hvor meget: Børnenederdele til 599 kr. og puder til 1.199 kr.
Se beliggenhed
Cafeen er en nonprofit-cafe, så din bartender arbejder frivilligt, så cafeen kan sende alt overskuddet til Indiens og Afrikas fattigste.
Musik, kunst, debatoplæg og digtoplæsning er bare nogle er de ting, du kan opleve i cafeen, hvor der også findes gratis internet.
Overskuddet fra din kop kaffe går blandt andet til Retros eget uddannelsesprojekt i Sierra Leone og et hjem for forældreløse piger i Indien. 1. oktober åbner Cafe Retro også en cafe på Jægersborggade på Nørrebro.
Hvad: Cafe Retro Hvor: Knabrostræde 26, Kbh. K og snart Jægersborggade 14-16, Kbh. N Hvornår: Tir.-ons. kl. 12-23, tor. kl. 12-24, fre.-lør. kl. 12-01, søn. kl. 12-23, man. lukket Hvor meget: Kaffe 25 kr. og suppe 45 kr.
Læs mere her
Baisikeli sælger håndlavede cykler, der støtter et godt formål. Salget finansierer at gamle, danske cykler bliver sendt til Afrika, hvor de på et lokalt cykelværksted sættes i stand og sælges videre til lokalbefolkningen.
Dette skaber både arbejdspladser og større mobilitet, hvor en almindelig cykel kan omdannes til en ambulance-cykel eller landbrugscykel på værkstedet. Så selvom cykler måske ikke lyder som løsningen på Afrikas problemer, skaber de alligevel muligheden for opstår.
Hvad: Baisikeli Hvor: Turesensgade 10, Kbh. K Hvornår: 1. april-1.okt.: Man.-søn. kl. 10-18 og 1. okt.-1.april: Man.-lør. kl. 10-16 Hvor meget: 9.900 kr. for en håndbygget cykel
Se beliggenhed
Socialøkonomiske virksomheder og socialt iværksætteri findes i mange variationer hos brancher og sektorer i Danmark. I følge Center for Socialøkonomi kendetegnes socialøkonomiske virksomheder ved at virksomheden er en not-for-profit virksomhed.
Virksomheden skal have et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål, og den skal geninvestere et eventuelt overskud i virksomheden og formålet. Derudover skal virksomheden være organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor.
Sidste år blev den første socialøkonomiske uddelt, og den gik til Baisikeli Cykler for deres arbejde i Afrika. I år skal der igen findes en modtager til prisen, og indtil den 15. oktober kan alle indstille deres kandidater. Vinderen kåres den 13 . januar 2011
Formålet med prisen er at fremhæve rollemodeller, der kan inspirere andre socialøkonomiske iværksætterspirer, og for at vise de mange gevinster, der er ved at tænke virksomhed og samfundsværdi sammen.
Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.