Nogle århundreder optager os mere end andre. 1700-tallet er et af de populære, og på fredag åbner en storstilet festival – »1700-tallet – globalisering, gossip og grådighed«. Den finder sted i København og udvalgte byer i resten af Danmark med foredrag, nye bøger, debatter og museumsudstillinger, og det er altsammen arrangeret af Golden Days.

Men hvad er det, der fascinerer ved dette århundrede, der rummer både grumhed og undertrykkelse og frihed og oplysning?

Det er ikke godt at vide, men man kan konstatere, at mange af de elementer, som vi opfatter som karakteristiske for vores egen moderne tid, begynder i anden halvdel af 1700-tallet. Flyvningen starter med de første luftballonforsøg i 1780erne, religionskritikken vinder fodfæste, og Voltaire udtaler, at kristendommen er ham vederstyggelig – og slipper godt fra det.

Pornografien blomstrer, og i Frankrig udgiver Marquis de Sade og en række andre slibrige skribenter erotisk litteratur, som stadig kan få folk til at rødme. Den politiske fanatisme i form af revolutionen i Frankrig vinder frem, men det gør den moderne konservatisme i Storbritannien også. Moden er vild, og de nye kjoler, bukser og hårfrisurer kan stadig ryste Alt for Damernes faste læsersegment.

Vor tids berømthedsdyrkelse tog også sin begyndelse i 1700-tallet, hvor man sladrede om de kendte. Og selv kvindesagen kan trække tråde tilbage til sit moderne udspring med henvisning til f.eks. den engelske forfatter Mary Wollstonecrafts kamp for kvindelig ligeberettigelse.

Der er næppe et moderne samfundstræk, der ikke kan føres tilbage til 1700-tallet, men kan det forklare periodens fascinationskraft, for der var sandelig også forhold ved 1700-tallet, der var grumme og modbydelige? Snavset, fattigdommen, indskrænketheden, brutaliteten, undertrykkelsen er lige så stærke træk ved tiden. Lad os høre, hvad nogle historikere siger til spørgsmålet om, hvorfor de synes, at 1700-tallet er så spændende.

Læs også: AOK's guide til Golden Days

Maskebal og pornografi
Sebastian Olden-Jørgensen er lektor på Københavns Universitet og har netop udgivet et værk om enevældens historie. Han peger på, at vi kan genkende væsentlige aktuelle problemstillinger i 1700-tallet:
»Vi føler, at vi kan spejle både vores problemer og vores interesser i 1700-tallet. 1700-tallet identificeres med oplysningen, verdsliggørelsen og religionskritikken. Det er værdier, der er blevet aktualiseret af religionernes genkomst og den spektakulære islamistiske terror efter 11. september 2001.«  

Sebastian Olden-Jørgensen peger også på, at erotikken og frivoliteten, der er med til at præge sidste del af århundredet, virker dragende:
»1700-tallet er den periode, hvor det frivole bliver synligt i litteratur og billedkunst, og det appellerer og pirrer den moderne, sexfikserede offentlighed. Kort sagt: maskebal og Marquis de Sade. Det er også i 1700-tallet, at debatten om kønnene begynder at ligne noget, vi kender.«

Men Sebastian Olden-Jørgensen advarer også om, at fascinationen ikke fortæller hele sandheden om 1700-tallet:
»Golden Days vil gerne fortælle historien om det spændende, farlige, dragende, sanselige, internationale 1700-tal. At 1700-tallet også er forbenet absolutisme, knastør rationalisme, svulstig fromhed, begyndelsen på den totalitære stat, guillotinen og mange andre ting, har en tendens til at forsvinde. Det sælger ikke billetter.«

Peter Henningsen har skrevet om 1700-tallet i den netop udkomne og roste bog »Hundemordet i Vimmelskaftet«. Han er nu leder af Nationalmuseet i Brede og Frilandsmuseet.

Han siger, at han altid selv har været fascineret af 1700-tallet – uden egentlig at gøre sig klart hvorfor:
»Det er en brydningstid, hvor den gamle feudale verden synker i grus og erstattes af den moderne, industrialiserede, kapitalistiske verden. Menneskene famler rundt for at finde et nyt ståsted i tilværelsen, en ny mening. Gud er langsomt døende, og nye måder at være religiøs på skal findes.

Men alt dette er i bund og grund blot gusten eftertanke. Min fascination af 1700-tallet skyldes snarere dets ekstravagance, dets farverige og spraglede kultur, hvor på den ene side dekadencen næsten ingen ende kender, og hvor på den anden side også det modsatte gør sig gældende. Det er stadig et voldeligt og brutalt århundrede, hvor det flyder med ådsler, henrettelser og råddenskab. Det er et århundrede, der både er uendeligt forfinet og uendeligt brutalt. En kontrasternes tid.«

Peter Henningsen indrømmer, at det ydre er en stærk tiltrækningskraft:
»Personligt har jeg altid været fascineret af beklædningen, af parykkerne og af arkitekturen, som var det første, jeg som barn fik øje på. Jeg tror, at det er udskejelserne og det farverige, det ekstravagante og det iscenesættende, der tiltrækker mig.«

Læs også: AOK's guide til Golden Days

I følelsernes vold
Camilla Schjerning forsker ved Københavns Universitet i 1700-tallets følelser. Hun er netop i færd med at skrive en afhandling om de stærke identiteter og følelser, der var på spil i 1700-tallet. Hun mener, at en moderne følsomhed netop viste sig i 1700-tallet:

»For mig er 1700-tallet interessant, fordi det er en tid præget af modsætninger. Det er på mange måder her, grunden til den moderne verden bliver lagt, men samtidig hersker den gamle verdens forestillinger stadig i mange sind.

Et af de mest fascinerende aspekter ved 1700-tallet er måden, hvorpå tidens mennesker var i deres følelsers og sansers vold. Tiden var præget af nysgerrighed og videbegærlighed, og folk tog på alle måder for sig af de nydelser, som verden omkring dem kunne byde på. 1700-tallets København var en by, der appellerede til alle sanser – på både godt og ondt.

Her levede mennesker fra alle samfundets lag i en mere eller mindre uskøn blanding, og bag de imponerende og veliscenesatte facader gemte det løsslupne liv og fordærvet sig.«

Læs også:
Jeppe på Bjerget
AOK's guide til Golden Days

Camilla Schjerning peger på, at opløsningen af det gamle samfunds normer både havde en følelsesmæssig, erotisk og en politisk brod i sig:

»Tonen i det offentlige rum var temmeligt bramfri, og der fløj ofte en finke af fadet. Sladderen og rygterne svirrede i de smalle gader og gårde, hvor alle fulgte hinandens liv på tætteste hold gennem de tynde vægge og de åbne vinduer. Selv respektable borgere kunne gribe til meget håndfaste midler, når en kåd og intrigant nabokone i en ophedet situation greb til skældsord som »hore« eller »forræder«.
Når uretfærdigheder og krænkelser af moralen kom de nysgerrige københavnere for øre, kunne en situation hurtigt eskalere.«

Camilla Schjerning, der holder et foredrag under Golden Days Festivalen om følelser og opløb i 1770erne i København, peger også på, at selv om befolkningen ikke var politisk moden i moderne forstand, så reagerede den dog.

Læs også: AOK's guide til Golden Days

Oplysningstiden og politik
I alle historiebøger står oplysningsbevægelsen som århundredets helt centrale begivenhed. Man frigjorde sig fra uvidenhedens, overtroens og religionens omklamren. Både i Frankrig, England og Danmark blev viden og rationalitet en del af offentligheden, og historikerne er da også inde på, at netop dette aspekt af 1700-tallet er væsentligt:

Sebastian Olden-Jørgensen siger:
»Oplysningsfilosofferne  er ikke identiske med vor tids debattører, men de ligner nok til, at det bliver spændende at spejle sig i oplysningstidens debatter om politisk og religiøs frihed. For selv om forskellen mellem dengang og nu er stor, så er det jo også i 1700-tallet, at vores moderne form for borgerlig offentlighed opstår.

Ganske vist er der langt fra datidens saloner til nutidens chatrooms og blogs, men vi er deres arvtagere. Det er vores historie, der begynder der.«

Peter Henningsen siger:
»Det var en brydningstid på linje med den tid, vi selv lever i. Her i overgangen fra industrikapitalisme til videnskapitalisme er vi konfronteret med mange af de samme problemer, som man stod over for i oplysningstiden. Dengang kæmpede man på de indre fronter, i dag kæmper vi på de ydre. Dengang var det dumme bønder, der skulle oplyses.

I dag er det dumme og tilbagestående kulturer i det, der engang kaldtes den tredje verden, der skal oplyses. De problemer, vi står over for, er ret identiske med de problemer, som 1700-tallets entreprenører også stod over for. Blot handler det ikke længere om indenlandske bønder og almuefolk, men om kutteklædte islamiske mørkemænd og bananrepubliksdemagoger.«

Camilla Schjerning siger:
»1700-tallets voksende byer var præget af en særlig dynamik, og måden hvorpå nye filosofiske og politiske strømninger forplantede sig gennem samfundets mange og forskelligartede lag, gav ideerne ny retning.

Det gav sig bl.a. udslag i en retfærdighedssans – og ikke mindst følelsen af, at det kunne gøre en forskel at give udtryk for den – som stadig præger den politiske scene i dag. Som politiker må man være sig folkets følelser og retfærdighedssans bevidst til alle tider – og ikke mindst de reaktioner, det kan medføre at krænke disse. Ved at kaste et blik på 1700-tallets moralske følelser kan vi få et anderledes og interessant perspektiv på, hvordan den politiske verden af i dag fungerer.

Hvad: Golden Days 2010
Hvornår: 3. -26. september 2010
Hvor: Rundt omkring i København
Hvordan: Hele programmet kan læses på www.goldendays.dk

Læs også: AOK's guide til Golden Days
Læs anmeldelser af: Din historie, Kendt og ukendt og I piraternes kølvand