Efter Københavns brand i 1795 var der behov for nye boliger i byen. Kronprins Frederik gav allernådigst en luns af sin have – Kongens Have – til de byggesultne bygherrer. Kronprinsessegade blev anlagt som en ny gade, der skulle forbinde Sølvgade med Gothersgade.  Etageejendomme skød hurtigt op i gaden, og der blev behov for at lukke haven af med et hegn.

Stadsbygmester Peter Meyn havde lige været i Paris og var faldet pladask for gitteret og boderne med tilhørende menneskemylder på Pont-Neuf.

Kongens Have skulle som sagt afskærmes mod den nyanlagte færdselsåre, og sådan et gitter og rigt handelsliv som franskmændene havde på deres berømte bro, ville passe perfekt til københavnernes nye gade, mente Peter Meyn.

I 1806 stod 14 af de 16 nyklassicistiske pavilloner færdige. De to overfor Landemærket blev først opført i 1920. Før den tid lå der et såkaldt Exercerhus og Rosenborg Brøndanstalt.

Kager og strømper var noget af det første, københavnerne kunne købe i nogle de 16 pavilloner. I mange år kunne arkitekter og kunstnere fra det Kongelige Kunstakademi også få tildelt de små huse som en form for stipendiat.

I dag administrerer Slots- og Ejendomsstyrelsen pavillonerne. De udlejes to år ad gangen med mulighed for forlængelse og krav om en fast åbningstid på mindst 20 timer om ugen. Husleje på 26.000-69.000 kroner pr. år.

Det er i dag en betingelse for at leje de 16 kvadratmeter, at det, der foregår »går i spænd med stedets historie og samtidig sætter den ind i en nutidig ramme, der gør den tilgængelig for et bredt publikum« som det hedder fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Læs mere om Kongens Have på Slots og Ejendomsstyrelsens website