Føj til favoritter Del Send
Byliv | 18/01/18

Se den her: Tivoli klar med ny forlystelse til 30 millioner

  • Modelfoto af hvordan Tivolis nye forlystelse Tik Tak kommer til at se ud. Foto: Ikke oplyst

    Modelfoto af hvordan Tivolis nye forlystelse Tik Tak kommer til at se ud.

    Foto:
  • Foto: Ikke oplyst Foto:
  12  
Kroppen udsættes for op og nedture og knap 4G, når Tivolis nye forlystelse Tik Tak åbner.

Når Tivoli åbner for sommersæsonen og havens 175-årsjubilumssæson 24. marts, så bliver det med en helt ny forlystelse. I december 2017 gik Snurretoppen på pension, og snart er den nye forlystelse klar til at overtage pladsen, der lige nu er en stor byggeplads.

Læs også: Nu åbner Tivoli Food Hall - få overblikket her

Tik Tak er den døbt, og den har været to og et halvt år undervejs og koster hele 30 milllioner. Den kommer til at ligge i området kaldet Det muntre hjørne lige ved siden af Himmelskibet og Aquila. Området er inspireret af tanken om opdagelsesrejsen, der kan være i himmelrummet, i videnskabens verden eller i tiden.

Foto: Ikke oplyst

»Tik Tak, som erstatter Snurretoppen, bliver en af de vildeste Tivoli-forlystelser til dato, når det drejer sig om svimmelhed. Gæsterne kastes rundt horisontalt i dobbelt-bevægelser på den store og lille klinge, samtidig med at man vipper vertikalt op, ned og helt rundt. Den kommer til fulde til at leve op til, hvad Snurretoppen var elsket for blandt gæsterne,« siger Jacob Helenius, der er design director i Tivoli.

Noget for alle

Forlystelsen er både for vovehalse, men også velegnet til familier med børn. Man skal dog være 140 cm høj for at komme en tur i Tik Tak.

Se billederne: Kig indenfor i Tivolis splinternye madmarked

Tik Tak er bygget op som en form for tidsrejse. Man sætter sig til rette mellem tandhjul, dingenoter og mekanik, inden man sendes på en fiktiv rejse gennem tid og rum. Der er en god chance for at blive rundtosset, da man drejes rundt både horisontalt og vertikalt, og kroppen udsættes for knap 4G.

Forlystelsen er otte meter høj, og den kan tage op mod 750 gæster i timen.

Se billederne fra Reality Awards: Branderter, babes og brækspande

Selvom man først kan prøve Tik Tak, når sommersæsonen starter 24. marts, kan man allerede fra 2. februar opleve Vinter i Tivoli. Læs mere om det her.

Video fra byggeriet i Tivoli.