Af Torben Weirup

Amalienborg blev opført i 1750erne. De fire palæer på den ottekantede plads med Salys fabelagtige rytterstatue i midten er oprindeligt bygget til fire adelsmænd, hvis navne også i dag er knyttet til dem (Brockdorffs, Moltkes, Levetzaus og Schacks – tidl. Løvenskiolds – palæer), som en del af Frederiksstaden. Det er førstnævnte, der er blevet istandsat til brug for Kronprinsparret. Som kongerne flyttede ind i palæerne, fik de nye navne. Brockdorffs Palæ blev til Frederik VIIIs Palæ, da sidstnævnte i 1906 blev konge.

Frederiksstaden
Frederiksstaden var en ny bydel, der blev til på initiativ af overhofmarskal Adam Gottlob Moltke og iværksat af Frederik V – herren på hesten i pladsens midte – som en markering af 300-års-jubilæet for det oldenborgske kongehus. Det var også Moltke, der pegede på arkitekten Nicolai Eigtved (1701-54), og det var et lykkeligt valg. Takket være en plan udarbejdet af Eigtved er Amalienborg, som også i europæisk sammenhæng kan betegnes som et fremragende rokokobyggeri, præget af en storslået ro og harmoni, der i større eller mindre grad også karakteriserer andre dele af Frederiksstaden. Til den hører det yndefulde Frederiks Hospital, der i dag anvendes som kunstindustrimuseum.

Eigtved fandt ikke på det hele selv. Under sine udlandsrejser havde han kunnet studere, hvordan kongemagten andre steder i Europa hyldede sig selv med prægtige pladser og palæer, og han havde i tyske byer kunnet se, hvordan det var lykkedes at skabe meget smukke og harmoniske kvarterer ved at insistere på ensartethed i udformningen og mådehold i udsmykningen - og disse principper overførte han med stort talent til København.

Marmorkirken
Marmorkirken – eller Frederikskirken – er siden anlagt som en del af den historiske akse, der i dag ender i Operaen på Dokøen, men som egentlig var tænkt som en markering af forbindelsen mellem Gud og dennes repræsentant på Jorden – kongen – der fra sin plads rider frem mod kirken. Bag kongen var så et billede på det danske landskab i form af Holmen. Den store harmoni – der udgøres af pladsen med palæerne og rytterstatuen i bydelens midte – kan ses som et billede på den naturlighed, der lå i opfattelsen af enevælden som en styreform, der var indstiftet på Jorden med Guds velsignelse.

Kongefamilien har boet på Amalienborg siden Christiansborgs brand i 1794. Kronprinsparret flytter senere på året ind i Frederik VIIIs Palæ. Det har senest været residensbolig for kong Frederik IX og dronning Ingrid.