Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 23/02/10

Sådan er Amalienborg

  • Foto: Jens Norgaard Larsen Foto: Jens Norgaard Larsen
Amalienborgs historie kort fortalt.
Af Torben Weirup

Amalienborg blev opført i 1750erne. De fire palæer på den ottekantede plads med Salys fabelagtige rytterstatue i midten er oprindeligt bygget til fire adelsmænd, hvis navne også i dag er knyttet til dem (Brockdorffs, Moltkes, Levetzaus og Schacks – tidl. Løvenskiolds – palæer), som en del af Frederiksstaden. Det er førstnævnte, der er blevet istandsat til brug for Kronprinsparret. Som kongerne flyttede ind i palæerne, fik de nye navne. Brockdorffs Palæ blev til Frederik VIIIs Palæ, da sidstnævnte i 1906 blev konge.

Frederiksstaden
Frederiksstaden var en ny bydel, der blev til på initiativ af overhofmarskal Adam Gottlob Moltke og iværksat af Frederik V – herren på hesten i pladsens midte – som en markering af 300-års-jubilæet for det oldenborgske kongehus. Det var også Moltke, der pegede på arkitekten Nicolai Eigtved (1701-54), og det var et lykkeligt valg. Takket være en plan udarbejdet af Eigtved er Amalienborg, som også i europæisk sammenhæng kan betegnes som et fremragende rokokobyggeri, præget af en storslået ro og harmoni, der i større eller mindre grad også karakteriserer andre dele af Frederiksstaden. Til den hører det yndefulde Frederiks Hospital, der i dag anvendes som kunstindustrimuseum.

Eigtved fandt ikke på det hele selv. Under sine udlandsrejser havde han kunnet studere, hvordan kongemagten andre steder i Europa hyldede sig selv med prægtige pladser og palæer, og han havde i tyske byer kunnet se, hvordan det var lykkedes at skabe meget smukke og harmoniske kvarterer ved at insistere på ensartethed i udformningen og mådehold i udsmykningen - og disse principper overførte han med stort talent til København.

Marmorkirken
Marmorkirken – eller Frederikskirken – er siden anlagt som en del af den historiske akse, der i dag ender i Operaen på Dokøen, men som egentlig var tænkt som en markering af forbindelsen mellem Gud og dennes repræsentant på Jorden – kongen – der fra sin plads rider frem mod kirken. Bag kongen var så et billede på det danske landskab i form af Holmen. Den store harmoni – der udgøres af pladsen med palæerne og rytterstatuen i bydelens midte – kan ses som et billede på den naturlighed, der lå i opfattelsen af enevælden som en styreform, der var indstiftet på Jorden med Guds velsignelse.

Kongefamilien har boet på Amalienborg siden Christiansborgs brand i 1794. Kronprinsparret flytter senere på året ind i Frederik VIIIs Palæ. Det har senest været residensbolig for kong Frederik IX og dronning Ingrid.

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media