Sport og svømmehaller
Rygsøjlen udgør vores centrum i kroppen, og involveres i alle bevægelser. Stabilitet og styrke omkring kropsstykket er afgørende for om vi kan klare de krav der stilles til ryggen i løbet af dagen. Hvordan ryggen har det er i høj grad relateret til vores kropsholdning, og føddernes kontakt til jorden spiller en væsentlig rolle for hvordan resten af kroppen fungerer. Derfor vil vi beskæftige os med jordforbindelse og kroppens holdning når vi sidder, står og går. Bevægelighed skaber i kombination med stabilitet forudsætningen for at ryggen er i balance. Når man har ondt i ryggen påvirkes bevægeligheden og åndedrættet, og når åndedrættet bliver mere låst kan det få ryggen til at stivne endnu mere. Derfor skal vi på kurset arbejde med stor opmærksomhed på åndedrættet. For at få det bedre kan det være nødvendigt at ændre sine kropsvaner og bevæge kroppen mere. Vi vil derfor arbejde med øvelser der både styrker, stabiliserer, skaber bevægelighed og aflaster når du har ondt. Målet er at skærpe din kropsbevidsthed.
Undervisningen lægger op til at du selv kan fortsætte træningen derhjemme.
Underviser: Mette Bøeg, Gotveduddannet bevægelsespædagog, massør og kraniosakral terapeut.
Tid: Lørdag 20. april 2013 kl. 10.00-15.00.
Sted: Ny Sal, Gymnastikhuset, Vodroffsvej 51
Pris: 650 kr.