Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 27/08/10

Rejs helt ind i havnen med Botoft

  • Foto: Jeppe Bøje Nielsen Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Vi tog komikeren Rasmus Botoft med på kanalrundfart i Københavns Havn som test, inden i forbindelse med Zulu Comedy Festival skal guide en rundtur. Få svaret på, hvad havnevand smager af, og hvor Botofts komikertalent i virkeligheden stammer fra.

»Ja, så stiger vi om bord, welcome, welcome!«
Rasmus Botoft virker mere end almindeligt begejstret ved udsigten til at tilbringe en hel time på vandet i Københavns Havn, da Urban en solbeskinnet eftermiddag møder ’Rytteriet’-komikeren ved Canal Tours afgang fra Gammel Strand.

Mens den snakkesalige mandlige turguide byder velkommen på diverse sprog (på trods af, at båden næsten er tom), afslører Botoft, hvorfor synet af havnevandet gør ham så glad.
»Jeg er født på Amager og roede i hele min ungdom – fra jeg var 12 til 18 år. Jeg savner at være på vandet. Det er så sjældent, man kommer herud, men er du gal, det er højvande i dag,« siger Rasmus Botoft.

Imens forlyder det i højttaleren, at Københavns grundlægger Absalon både var kriger og viking.
»Absalon, ja. Min lillebror sagde, da han var otte, at det var en indianer, der havde grundlagt København. Han blev vildt sur, når han blev rettet af mine forældre og forklarede, at det havde de selv sagt. Det viste sig så, at min far havde peget på statuen deroppe, og fordi Absalon har en økse i hånden, havde han set ham som indianer,« griner Botoft, mens turguiden hæver stemmen:
»...fra 1928, og det er selvfølgelig dér, hvor vi i dag har Statsministeriet og Højesteret.«

»Dengang jeg roede, var havnerundfarten klart fjenden. Når båden gasser op, kommer der de her bølger, som sætter i selvsving, og så skulle man bare væk. Nogle af kaptajnerne var søde og hilste på os, mens andre decideret gassede op, når de så os. Men man kunne også hænge bagved på kanalrundfarten og fange strømmen,« husker Botoft tilbage, mens guiden forklarer om de kongeliges repræsentationslokaler overfor.

Læs også

Radiosatire på comedy festival

Zulu Comedy Festival 2010

Zulu Canal Tours
I næste uge skal Botoft selv agere kanalguide på en særlig comedy-havnerundfart, Zulu Canal Tours, under Zulu Comedy Festival. Han har endnu ikke helt fundet på sit materiale endnu. Men med sit indgående kendskab til havnen burde det ikke blive et problem at underholde. Desuden vil han tage skiveskårne Holly Bars med og supplere med bonusviden.

»Havnevandet smager faktisk ikke så salt, som man skulle tro,« siger Botoft og kigger ned på vandet.
Men efter en række Iron Man-deltagere i sidste uge fik maveonde af at svømme i vandet efter det store skybrud, afholder han sig fra en genopfriskende tår. Klogt.
»Jeg har badet meget i havnevandet, også før det blev renset rigtigt. Jeg roede i Amager Ro-og Kajakklub ude på Islands Brygge-siden, så vi badede på Bryggen længe før badeanlæggets tid. Jeg havde tit benzinplamager på tøjet bagefter. Det lå som en kulørt stribe hen over brystet. Men min mor fik det af på en eller anden måde,« siger den stolte Amager-ikaner.

Guide på busture
»Her har vi Nationalbanken designet af Arne Jacobsen, our famous arcitect. If you go into the building, it appears more or less exactly like it did in 1978,« får vi at vide.
»Det er meget inspirerende, den måde han veksler mellem spansk og dansk og engelsk på, det kan jeg også gøre. Jeg ved i hvet fald, hvad en bank hedder på græsk. I min barndom arrangerede min far kunst- og kulturrejser til Grækenland og Østeuropa. Under busturen stod min far med den dér mikrofon og fortalte om stederne. Jeg sad ved siden af og så helt vildt op til min far og fik lov til at fortælle vittigheder i mikrofonen også. Men kun indtil jeg blev tolv, så blev jeg for genert,« husker Botoft tilbage og indrømmer, at kimen til karrieren som komiker og skuespiller nok blev lagt der på de mange busture rundt i Europa.

»Derfor glæder jeg mig også til at skulle stå og være turistguide. Der dukker nok også gæster op undervejs. Mon ikke snobben Poul har nogle erfaringer fra Noma derovre, han gerne deler ud af,« peger Rasmus Botoft og henviser både til sin figur i det populære satiriske radioprogram ’Rytteriet’ og til ’the best restaurant in the world’, som guiden forklarer det.

’Måske bliver det også lidt af en drømmerejse. Vi skal jo helt ind i Københavns Havn, så kan vi jo lige så godt tage ’Gumbas’-vejen’,« lyder det hemmelighedsfuldt fra Botoft.
Hvor kraftigt, gæsterne vil kunne mærke kontaktfladen mellem kind og båd, må man dog vente til på tirsdag med at finde ud af.

Læs også
Radiosatire på comedy festival

Zulu Comedy Festival 2010

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media