Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 30/11/09

Rådhuspladsens juletræ cykles i gang

  • Foto: Niels Ahlmann Olesen <br> Klimaminister Lykke Friis var en af de cyklister, der trampede i pedalerne for at give lys i træet. Foto: Niels Ahlmann Olesen
    Klimaminister Lykke Friis var en af de cyklister, der trampede i pedalerne for at give lys i træet.
Klimabevidsthed og juletraditioner gik op i en højere enhed den første søndag i advent, da 15 cyklister tændte lysene på Rådhuspladsens juletræ ved hjælp af pedalkraft.

De 700 lys på juletræet på Københavns Rådhusplads skinnede skiftevis svagt og kraftigt, da Julemanden for 94. gang tændte dem klokken 16 den første søndag i advent.

Men lavenergipærerne blinkede ikke, fordi de var gået i stykker.

Tvært i mod varierede lysstyrken, fordi 15 cyklister i år leverede strøm til julelysene, som skinnede svagere eller kraftigere afhængigt af, hvor hårdt cyklisterne trådte i pedalerne.

Eller som den 6-årige tilskuer Martin Larsen fra Frederiksberg sagde: "Cykelmenneskerne sætter ild i juletræet".

Grøn jul
På Rådhuspladsen blandede lyden af julesange som "Nissernes Vagtparade" og "Let it snow" sig med duften af brændte mandler og krudtslam fra den kæmpemæssige stjernekaster på toppen af træet.

Fra deres plads på skuldrene af far og mor tittede små hoveder iklædt elefanthuer og halstørklæder frem og spejdede efter Julemanden, som satte ild til stjernen i træets top.

Forældrenes øjne var derimod rettet mod foden af det 21 meter høje og syv ton tunge juletræ, hvor de 15 kondicykler var stillet op.

WebTv: Cyklister satte fut i juletræet

Her skal cyklerne stå frem til den 18. december for at vise gæsterne under det kommende klimatopmøde, at københavnerne bekymrer sig for miljøet, sagde årets taler: Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

"Aldrig har juletræet på Rådhuspladsen været så grønt som i år. Det sender et tydeligt signal til gæsterne ved årets klimatopmøde om, at københavnerne bekymrer sig for miljøet", sagde hun.

 Begejstrede gæster

Gæsterne på Rådhuspladsen var tilsyneladende vilde med ideen om de energivenlige julelys, hvis man skal dømme efter styrken af klapsalverne, da Pia Allerslev fortalte om det ”grønne juletræ”.

"Det er en enormt god idé, at cyklisterne holder liv i julelysene. Jeg håber, de har kondi nok til at holde lysene tændt hele aftenen", grinede Lise Jørgensen, som havde taget sin tre børn med til arrangementet på Rådhuspladsen.

Hendes 7-årige søn Sebastian mente dog ikke, at cyklisterne skulle have æren for træets stråleglans: "Nej, det var Julemanden, som tændte træet. Altså den ægte Julemand", sagde han.

Cyklerne sparer miljøet for ni ton CO2, og de kan frit benyttes af enhver, der ønsker at tænde ild i træet, fra klokken 16 til 20 i hverdagen og 10 til 17 i weekenderne.

Læs mere:
Hvor er byens bedste julemarkeder? Hvor kan jeg spise min sild i december? Hvor finder jeg en billig ting til svigermoster Ulla? I AOKs store julesektion finder du alt om julen i København 2009.

WebTv: Cyklister satte fut i juletræet

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media