Rådhuspladsen er Københavns store folkelige plads med international atmosfære, Københavns pumpende hjerte, hvor mennesker færdes i transit i alle døgnets timer.

Her sker der altid noget, og det er let at blive irriteret på vej hen over pladsen, mens man bander over duer, fulde mennesker og den altid larmende flok af enten musikere eller demonstranter, som tager pladsen op for ordentlige mennesker.

Rådhuspladsen fik en ansigtsløftning i form af en busterminal i begyndelsen af 1996, da København var europæisk kulturby. Den lange sorte bygning af glas virker, som om nogle har tabt en futuristisk byggeklods midt i et landskab af røde murstenshuse.

Den nuværende plads er inspireret af formen på en muslingeskal, og sådan var det også, da Rådhuspladsen blev bygget af arkitekten Martin Nyrop. Han var inspireret af rådhuset i Siena i Toscana, og Rådhuspladsen var oprindeligt udformet direkte som en muslingeskal.

Efter 2. Verdenskrig blev pladsen fyldt op med bunkers, og lige siden har trafikken domineret pladsen. Busserne og deres stoppesteder gjorde i mange år forvirringen total, især da busser og biler kørte tværs over pladsen. Det blev der sat en stopper for i 1996, og mens mange stadig drømmer om at flytte glasterminalen, så må man erkende, at pladsen i dag er smukt formet og en oplevelse at krydse til fods.