Bjørn Ignatius Øckenholt har kreeret et ekstravagant cowboykostume. Støvler med overdimensionerede hestesporer, cowboybukser med frynsede chaps i imiteret slangeskind og en lasso.

»Ingen våben«, siger han. »Men der er strikkepinde og strikketøj. Så kan jeg strikke mig en indianer.«

Kostumet, som det har taget omkring en måned at kreere, skal han have på, når han deltager i Pride Parade – den farvestrålende homoparade, som vandrer gennem hovedstaden fra Frederiksberg til Rådhuspladsen lørdag fra kl. 13 som kulminationen på Copenhagen Pride Week, der fylder København med homorelaterede begivenheder i denne uge.

Paraden har eksisteret i sin nuværende form siden 1996, og Bjørn Ignatius Øckenholt har været med i seks år iført fantasifuldt skiftende kostumer – og er altid den første, der melder sig til.

Med mere end 1.700 tilmeldte er paraden i år større end nogensinde, og i juni måned vandt Pride Parade tilmed AOKs pris som Byens Bedste Gadefest med næsten 40 pct. af københavnernes stemmer – en suveræn sejr, som formanden for Copenhagen Pride, Ole Santos, kaldte »et stort fremskridt samt et blåstempel til homomiljøet« ved overrækkelsen.

»Den har udviklet sig fra at være en lille undselig parade i sluthalvfemserne til en kæmpefest, som folk valfarter til fra ind- og udland,« fortæller han.

»Store firmaer kontakter os for at være en del af paraden, ministre vil deltage, og at byens borgere så også synes, at vi er byens bedste gadefest er jo et kæmpe rygklap til os.« Han forklarer paradens stigende popularitet med, at folk har fået øjnene op for, at paraden er en »mangfoldighedsfest« med plads til alle. »Vi prøver at have åbne arme og give plads til folk,« siger han. »Vi udelukker ikke nogen. Jo flere jo bedre.«

Fra motorcykelbøsser til Frit Iran
Og paraden er da også en fuldstændigt regnbuefarvet palet af personer med et mylder af præferencer og agendaer. Deltagerlisten strækker sig fra foreningen Sabaah (for homo-, bi- og transseksuelle med en anden etnisk baggrund end dansk) til de motor­cykelglade bøsser i Rainbow Vikings. Fra sado­masochisterne i foreningen SMil til tre deltagere fra De Danske Kvækere.

Et bredt udvalg af danske politikere vandrer med på ruten, blandt andet ligestillingsminister Lykke Friis, overborgmester Frank Jensen, en stor flok fra Venstres Ungdom og en lille håndfuld fra Dansk Folkeparti.

Enhedslisten har en dj med på ladvognen, mens Spies har 20 deltagere trillende med på ladet af en lastbil omdannet til en flyvemaskine. Det er alvor blandet med sjov, ballade og festlige fjer. Stedet hvor Frit Iran møder Miss Frida Foundation, Queen of Feathers.

Out is the New In
Microsoft, som var med i paraden for første gang sidste år iført T-shirts med påskriften »Out is the New In«, deltager med 30 ansatte i år, og den administrerende direktør for Microsoft Udviklingscenter, Charlotte Mark, som selv går med i paraden, lægger ikke skjul på, at deltagelsen er noget, der giver Microsoft mulighed for at komme i kontakt med en hel masse kommende ansatte og potentielle kunder.

»Det viser, at vi er en attraktiv virksomhed,« siger hun, og understreger, at fokus på mangfoldigheden er en dybt integreret del af Microsofts virksomhedskultur. Det er de mangeartede nye vinkler, man får ud af at have folk af forskellig nationalitet, køn og seksuel orientering ansat, der skaber innovation i virksomheden, siger hun.

Klædt ud som øgle
Og så er der billedkunstneren Bjørn i cowboykostumet, der ser sin årlige deltagelse i paraden som et kunstprojekt, hvor han leger med klicheerne og udfordrer koncepterne, et godt stykke fra de paillet- og fjerbesatte billeder, mange associerer med homoparader.

Han har tidligere deltaget i paraden klædt ud som øgle og flyvemaskine, og sidste år deltog han i en hjemmestrikket fangedragt som kulmination på et årelangt kunstprojekt, hvor han undersøgte, hvordan nogen homoseksuelle føler sig sat i bur af hele ideen om en homoparade.

Undervejs i projektet brugte han en del tid på datingsitet boyfriend.dk i et diskussionsforum med titlen »Priden latterliggør homosexuelle«, hvor hans indlæg affødte livlig debat.

»Folk følte sig sat i bås af det billede, paraden giver af homoseksuelle. At det bliver for meget fis og ballade. Homoseksualitet er jo også noget, man kan blive hængt for rundt omkring i verden,« siger han, og fortsætter: »Men ude i den store verden vil de jo netop også gerne have lov til at kunne lave sjove parader, og jeg tror, det er rart for dem at se, at det kan lade sig gøre.«

Og så påpeger han, at der faktisk er forholdsmæssigt lidt glimmer og nøgenhed, hvis man kigger hele paraden igennem:

»Selvfølgelig er der glitter, men cirka 70 procent er i ganske almindeligt tøj,« siger han. »Men det som kommer i medierne, er jo det der trækker billeder. Det er de fire transer med de virkeligt enorme kjoler, som ender på forsiden.«

Dødsstraf i Uganda
Den største tilmeldte gruppe til paraden overhovedet, som alle tropper op i ikke særligt højtråbende T-shirts med print, er Amnesty International.

»Lige nu er vi oppe på 240 tilmeldte,« fortæller Helle Jacobsen, kampagneleder for Amnestys europæiske antidiskriminationskampagne.

Hun går selv med i paraden, som Amnesty i år deltager i for tredje gang – denne gang for at sætte fokus på homoseksuelles rettigheder i Uganda, hvor en ny lov, som giver dødsstraf for homoseksualitet, netop er blevet foreslået i parlamentet. Under lørdagens parade vil de Amnesty-deltagende samle underskrifter ind mod det nye lovforslag. Målet er 10.000 styks.

Parade angrebet af folk i naziuniformer
For Amnesty er den danske parade altså en platform, der bruges til at skabe opmærksomhed om internationale problemer, som overstiger vores nationale homoproblematikker i alvor og absurditet – »selv om vi godt ved, at der også er problemer her«, som Helle Jacobsen siger, »det er bare i en anden skala«.

Sidste år deltog de i paraden med fokus på Litauen, og de var også tungt involveret i afholdelsen af den første litauiske Pride-parade nogensinde, som blev afholdt i hovedstaden Vilnius i begyndelsen af maj. Paraden blev afholdt trods massive protester fra både politikere og moddemonstranter og blev angrebet af røgbomber fra moddemonstranterne, folk i naziuniformer og rasende parlamentsmedlemmer, som sparkede sig igennem politiafspærringerne.

»Jeg var virkelig chokeret over at se, at folk i et EU-land kan være så vrede over en Pride-parade,« siger Helle Jacobsen, »men det var også helt fantastisk at være med til. Den kommer til at have stor betydning for homoseksuelles rettigheder i Litauen fremover.«

Et lidt for rummeligt tag-selv-bord
Der er også dem, der mener, at den danske Pride Parade er blevet lige en anelse for rummelig. Særligt vækker Dansk Folkepartis deltagelse i paraden kritik, blandt andet efter Jesper Langballes udtalelser om homoseksuelle som »handicappede«.

En af skeptikerne er Sune Prahl Knudsen, tidligere redaktør for Pan-bladet, der mener, at paraden er blevet for meget af et »tag-selv-bord«, hvor alle kan deltage med hver deres dagsorden, blandt andet virksomheder, der kan bruge paraden som udstillingsvindue, eller medlemmer af partier, der er imod kønsneutrale ægteskaber.

»Som udgangspunkt synes jeg ikke, at en parade, der handler om, at der skal være plads til alle, skal have deltagere med, som ikke giver plads til andre,« siger han om DFs deltagelse.

Men fra paradens side insisterer de på rummeligheden.
»Det homoseksuelle miljø består af rigtigt mange undergrupper og underbudskaber, og vi ser Priden som en platform, hvor de alle sammen kan komme til orde,« siger Copenhagen Prides pressechef Erik Zieng.

»Paraden er åben for alle, og medlemmer af DF deltager, selv om de har udtalt, at de er imod kønsneutrale ægteskaber. Vi kan jo ikke slette den holdning, bare fordi vi ikke er enige. Så må man jo lave et banner til paraden, der siger »Ja tak til kønsneutralt ægteskab« i stedet for at angribe personen,« foreslår han, og understreger:

»De, der mener, vi er blevet for mainstream, er også utroligt velkomne til at være med til at ændre Pride Paraden og definere, hvordan den skal være. Vi er en frivillig organisation, og jo flere vi er til at komme med holdninger og input, jo bedre,« siger han.

»Alle er velkomne.«

Hvad: Copenhagen Pride Parade
Hvor: Starter ved Frederiksberg Rådhusplads
Hvornår: Lørdag d. 21. august kl. 13.00

Læs også om: Copenhagen Pride Week 2010
Læs også: Guide: Find byens homoklassikere

Se programmet for Copenhagen Pride Week på deres hjemmeside.

Se hvordan Pride Parade vandt Byens Bedste Gadefest.