Klaus skyller en nøje afmålt slurk indenbords, mens han omhyggeligt smager på den mørk-gyldne drik. Kigger lidt på de andre omkring sig, der ligesom ham selv sidder med dybe rynker i panden. Retter igen øjnene ned mod sit eget lille glas, hvori øllen stadig skvulper rundt.

»Det er en Limfjordsporter,« ryger det pludselig selvsikkert ud af ham. Han smasker lidt med munden for at få de sidste smagsindtryk med – som en sidste test, inden kuglepennen bliver ført ned mod »øl-tipskuponen«.

»Der er så mange, man ikke har smagt, og smagen ligger så tæt på hinanden. Dem, der vinder, er enten heldige eller virkelig dygtige, og det bliver også hele tiden sværere at smage forskel, jo længere man kommer i forløbet,« siger Klaus.

Vi befinder os inde på det lille værtshus »Byens Kro« – den syvende bar, selskabet har besøgt i dag. Klaus, Hans, Tim og to gange Henrik begyndte allerede klokken 13 denne lørdag med højtbelagt smørrebrød, inden de begav sig ud for at prøvesmage og gætte mørke, lyse, bitre og søde øl i årets Pubcrawl, som er en forløber for Ølfestivalen, der løber af stablen på Carlsberg i denne weekend.

»Den her smager fandeme godt, men hvor er alle kvinderne henne?« spørger Henrik selskabet.
»Kan du virkelig ikke se det? De sidder da lige dér,« replicererer Klaus prompte, mens han peger mod den eneste kvinde, der sidder for enden af baren. De bryder alle ud i tænderblottende latter.
De fem venner har efterhånden prøvesmagt en del øl, og selv om de hemmelige smagsprøver kun indeholder 20 centiliter, er det tydeligt, at ordsproget »mange bække små«, giver mening i dette tilfælde.

DE MORER SIG betragteligt i hinandens afslappede selskab, og umiddelbart lader det ikke til, at de har et tidspres hængende over sig, eller at turen rundt på barerne følger en bestemt plan. Men intet kunne være mere fjernt fra virkeligheden. Styrmanden Hans har planlagt dagens ølbegivenhed ned til mindste detalje.

Han har tilrettelagt turen gennem byen til de ti barer samt udstyret kortet med tidsintervaller. Der er således kun tid til 20 minutters ølsmagning hvert sted, og der er iberegnet 20 minutters gåtur til og fra de barer, der ligger længst væk.

Men hvorfor skal en pubcrawl i det hele taget planlægges?

Det er der to årsager til: For det første er deadlinen for prøvesmagningen og aflevering af »øl-tipskuponen« kl. 20, for det andet begynder landskampen mellem Danmark og Ungarn klokken 19.45.

Derfor er det nu også blevet tid til at sige farvel til »Byens Kro«. Der er stadig to barer tilbage, og klokken er allerede over seks. Det kræver lidt overtalelse, men Hans får overbevist selskabet om, at det er på tide at rette smagsløgene og de for nogles vedkommende slingrende ben mod næste bar.

Men videre kommer de. Videre til næste øl. Som er en særdeles stærk en af slagsen på »Trykbar«:
»Puuha, den skal vi ikke have to af. Men er den på 6,9, 9,2 eller 11 procent? Den er godt nok stærk. Jeg tror, at den er mere end 6.9,« siger Hans selvsikkert.
»Jeg tror, at det er en ellever,« siger Klaus.
»Ja, det tror jeg også,« samstemmer Henrik med cowboyhatten, mens han tænder en cigar, og bliver i det samme omringet af en tyk, grålig røg, der i et sekund ser ud til at udviske omridset af hans ansigt helt og aldeles.

»Jeg købte fire af de største cigarer, han havde i kiosken. Der er lidt krukkeri, når man er ude med drengene, men der skal være nogle samlingspunkter, hvor vi kan snakke om nøgne damer og drikke øl. Man bliver nødt til at trække en grænse over for kvinderne, ellers taber de respekten for os,« forklarer han med store armbevægelser, mens han sender både smil og store røgsignaler ud i lokalet.

DE ER VED AT have travlt nu. Hans må minde dem om, om at de stadig mangler en bar, inden turen er slut, og efter lidt palaver frem og tilbage får Hans resten af drengene med på "Den Tatoverede Enke" i Boltens Gaard.

Hans er den første, der smager den mørke øl:
»Ej, hvor smager det godt,« udbryder han overrasket. Han snuser til øllen, grubler og løfter glasset for at demonstrere, hvor mørk øllen er.
»Er den sort, eller er den brun?«
»Den er sort – det er en stout,« hvisler Henrik med cowboyhatten.

Tim sidder og beklager sig over, at der har været for mange stoutøl på pubcrawlen. Han tager en slurk af sit vand, hvilket får Henrik til højlydt at udbryde:
»Ej, nu sidder han og drikker vand igen!«

Sidste destination er nået – "Black Swan". Og denne gang bliver selskabet hurtigt enige om, hvor de mener, krydset skal sættes.

»Puh, det har været en slidsom tur,« lyder det opgivende fra Henrik, da han har afleveret sin »øl-tipskupon«.
»Det har det da ikke, det har været et forrygende arrangement,« svarer Klaus.

Henrik fortsætter:
»Ja, det har det egentlig. Det er jo nærmest en kulturel rejse, man begiver sig ud på, når man deltager i sådan et arrangement her. Man får set værtshuse, som man normalt ikke får besøgt, og man får snakket med nye mennesker, alt imens man hygger sig med sine venner og nyder den gode øl. Det er også det, der er spændende ved øl. Der er så mange flere smagsingredienser i øl, end der er i vin.«