...
Alle der var med, da Schmeichel, Povlsen og "Faxe" sikrede den danske sejr til EM i 1992, vil sikkert græde salte tårer over muligheden for at opleve begivenheden igen.
Så det er bare om at finde lommetørklædet - og den gode fodboldstemning - frem, når de danske fodboldlegender fra 1992 "genopfører" kampen mod det tyske landshold, der sikrede Danmark EM-pokalen i Sverige.
Læs også: Her kan du se EM-kampe på storskærm
I forbindelse med 20 års jubilæet for kampen har Foreningen bag Europamestrene fra 1992 derfor arrangeret en gentagelse af finalekampen mellem Danmark og Tyskland. Begge hold stiller op med spillere fra 1992, så man kan opleve danske legender som Schmeichel, Flemming Povlsen og John "Faxe" Jensen brillerer på banen.
Om Danmark igen kan slå Tyskland med 2-0, som det skete på Nya Ullavi i Göteborg 26. juni 1992, får vi svaret på til jubilæumskampen den 7. juli på Østerbro.
Hvad: Danmark vs. Tyskland anno 1992
Hvornår: 7. juli kl. 15
Hvor: Østerbro Stadion, Gunnar Nu Hansens Plads 7
Hvordan: Ståpladser koster 110 kr. og siddepladser koster 175 kr. Billetter kan købes på Billetnet.