Føj til favoritter Del Send
Byliv | 05/07/18

Nu skal turisterne lære at cykle i København

  • Trafik ved H.C Andersens Boulevard i Købehavn. Foto: Sofie Mathiassen

    Trafik ved H.C Andersens Boulevard i Købehavn.

    Foto: Sofie Mathiassen
  • Foto: Ikke oplyst Foto:
  • Foto: Ikke oplyst Foto:
Den næste måned vil de københavnske cykelstier blive indtaget af turister, der ikke altid er lige stærke på en tohjulet. Derfor kommer Københavns Kommune med en række cykelråd.

Når cyklister og bilister efter sommerferien bliver mødt af busreklamer med budskabet: »PAS PÅ MIG! Jeg er ny i trafikken« handler det om skolebørn, som vi skal holde et ekstra vågent øje med.

Den næste måned gælder det imidlertid turisterne, som i højere og højere grad stiger på den tohjulede for at få sig en rigtig københavneroplevelse.

Det kan skabe udfordringer på cykelstien, da mange turister kommer fra lande, hvor det er noget nær en umulighed at transportere sig selv på cykel gennem byen. De mangler med andre ord rutine, og det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved med en række cykelråd, der »skal få turister sikkert rundt på cykelturen i København«.

Fra pjecen:

Foto: Ikke oplyst

Budskabet skal spredes gennem en cykelfolder, som er trykt i 5.000 eksemplarer og indeholder henholdsvis råd og regler for, hvordan man færdes op cykel i København. For eksempel: »hold til højre på cykelstien, giv tegn, når du stopper, drejer til venstre eller højre. Cykel ikke imod trafikstrømmen«.

Tredje år i træk

Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der i samarbejde med lokaludvalgene Indre By, Østerbro og Nørrebro har udsendt folderen - for tredje år.

»Folderen skal dermed hjælpe turisterne godt på vej, når de hopper på cyklen for at opleve København, så de ikke er til fare for sig selv eller andre trafikanter,« fastslår forvaltningen bag.

Udenlandske gæster vil få udleveret folderen fra cykeludlejningssteder, hoteller, turistinformationer og krydstogtterminalen. Internationale studerende på de københavnske uddannelsessteder vil desuden få folderen udleveret. Måske nogle københavnske cyklister også kunne have glæde af den?

Se rådene her:

Foto: Ikke oplyst