Føj til favoritter Del Send
Byliv | 22/11/16

Nordvest har fået nyt madmarked - med tippitelte

  • Foto: Mugge Lui Foto: Mugge Lui
Sig goddag til 'Verdenshjørnet', Nordvests nyeste madmarked

Der er masser af liv og glade dage i Indre By, hvor man kan smage alverdens køkkener og skylle efter med eksotiske cocktails hver eneste dag. På Ydre Nørrebro, i Nordvest...ikke så meget.

Det vil Københavns Kommune gerne lave om på, så derfor har de lejet Skodagrunden på hjørnet af Lygten og Frederikssundsvej ud til en ny lejer, som åbner et madmarked, de kalder 'Verdenshjørnet'.

Se billederne: Her er Nørrebros nye madmarked

Og som perfekt fod i hose på det multikulturelle Nørrebro og Nordvest, blive her selvfølgelig også sat fokus på bydelens mange forskellige madkulturer. Og som ekstra bonus har de da lige bygget to opvarmede tippi'er.

»Madmarkedet vil være med til at løfte kvarteret og styrke fællesskabet på Ydre Nørrebro. Initiativet er en del af en langsigtet indsats for at styrke Ydre Nørrebro, hvor vi bl.a. også fornyer Mjølnerparken og får metro til bydelen. Alt sammen for at gøre Ydre Nørrebro mere tryg og attraktiv,« siger overborgmester Frank Jensen (S).

Billedserie: Sådan laver man et madmarked ud af tippi'er

»Madmarkeder har vist sig at være et godt bidrag til bylivet i Indre By og på Papirøen. Jeg er glad for, at tendensen nu spreder sig til andre bydele, og jeg er sikker på at det vil få positiv betydning for bylivet på Nørrebro. På Skodagrunden får madmarkedet desuden et godt lokalt særpræg med fokus på mad fra nogle af de mange meget forskellige kulturer, der trives side om side på Nørrebro og i Nordvest,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Madmarkedet 'Verdenshjørnet' har åbnet Åbent fredag: 16-21, lørdag: 12-21 og søndag: 12-18. Her er 10 faste stadepladser og madkoncepter.

Hvad: Verdenshjørnet
Hvor: Lygten 1, 2400 Nordvest
Hvornår: Åbnede 18. november. Åbent fredag: 16-21, lørdag: 12-21 og søndag: 12-18

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester