Beboere, der i fremtiden flytter ind i de aller første boliger i den kommende bydel i Københavns Nordhavn, skal have mulighed for at dyrke idræt, gå på biblioteket og deltage i fællesarrangementer i samme øjeblik, de får udleveret nøglerne til deres lejlighed.

Det mener Venstre på Rådhuset, som foreslår, at partierne i den nye Borgerrepræsentation straks efter nytår går i gang med at planlægge et nyt kulturhus og et idrætsanlæg i Nordhavn samt får finansieringen på plads. Dermed kan beboerne – om måske fem år – flytte ind i en bydel med liv og glade fritidsaktiviteter, som gør det attraktivt at bo i kvarteret og attraktivt at flytte dertil.
»Vi kom alt for sent i gang med at bygge skole og kulturhus i Ørestad, og der mangler fortsat idrætsfaciliteter. Der er også andre eksempler på, at vi som kommune har fejlet vores ansvar for at bidrage til byudviklingen. Derfor må vi allerede først i januar i gang med at planlægge investeringer i Nordhavn. Og vi ved, at kultur og idræt skaber liv,« siger Københavns fritids- og kulturborgmester Pia Allerslev, som bakkes op af et flertal i den nuværende Borgerrepræsentation.

Men er det ikke risikabelt at bygge sportshal og kulturhus nu? Tiderne er jo ikke for gode, og startdatoen for boligbyggeriet er ukendt?
»Så hurtigt går det heller ikke. Selv om vi første januar besluttede at investere i et kulturhus og et idrætsanlæg, ville der i hvert fald gå tre-fem år, før de var færdigopført. Og hvis det fortsætter med at være usikkert, hvornår Nordhavn kommer rigtigt i gang, kunne man planlægge midlertidige løsninger i eksisterende bygninger,« siger Pia Allerslev. Socialdemokraternes politiske ordfører, Anne Vang, kalder forslaget for en fremragende idé, der stemmer overens med et nyt kommuneplanforslag. Men hun slår fast, at de kommunale projekter skal opføres på det rigtige tidspunkt, så der ikke bygges f.eks. en svømmehal for tre mennesker.

Det skal vi gøre
»Men når det er sagt, er det vigtigt, at vi ikke skaber en by, hvor der er mennesker men ikke noget, som mennesker kan tage sig til. Derfor skal vi planlægge idrætsanlæg og kulturinstitutioner med samme naturlighed som skoler og daginstitutioner. Det er simpelt noget, vi skal gøre,« siger Anne Vang. Københavns radikale teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, siger, at han har fuld respekt for Pia Allerslevs forslag. »Men man skal huske helheden og også planlægge cykelstier og grønne områder,« siger Klaus Bondam.

Borgmesteren er dog mere bekymret for, at udviklingsselskabet By & Havn, som står for byudviklingen i Nordhavn, vil gå på kompromis med den høje kvalitet og bæredygtighed, som skal kendetegne den nye bydel, fordi selskabet drives på forretningsvilkår og skal afvikle gælden for den første metro, mens grundsalg skal være med til at finansiere den kommende Cityring. Og det er hårde vilkår i krisetider.

»Vi skal undgå, at det går skidt. F.eks. var Field´s ikke tænkt ind i Ørestad i starten. Evalueringen af både Ørestad og Havnestaden viser med al tydelighed, at vi som kommune skal holde fast i vores oprindelige intentioner og ikke slække på kravene til byudvikling, bæredygtighed, miljø, design, arkitektur og funktionalitet,« siger Klaus Bondam

Læs også:

• Fremtidens bæredygtige by
• Broer for cyklister of sejlere
• Nørreport Station får nyt ansigt i 2014
• Frank Jensen - Mit København

Højhus-fri zone
Sidste år besluttede samtlige partier på Københavns Rådhus minus Socialdemokraterne at indføre et totalt forbud mod byggeri af højhuse i det centrale København og på det meste af Christianshavn. Her må der kun opføres byggeri i op til seks etager. Bemærk at forbudszonen ikke omfatter Krøyers Plads, Nordatlantens Brygge og Christiansholm ved havneløbet.

Her skal byggekranerne i sving
Københavns Kommune er det muligt at opføre cirka 33.000 nye boliger og cirka 2,5 millioner kvadratmeter erhvervsbyggeri i perioden 2009-2020. Frem til finanskrisen har byggekranerne arbejdet på højtryk, men i de kommende år forventes en mere afdæmpet vækst på i gennemsnit omkring 2.000 boliger årligt. Både bolig- og erhvervsbyggeri vil primært finde sted i byudviklingsområderne Ørestad, Nordhavn, Sydhavn, Valby Industrikvarter, Carlsberg-Byen og Østamager.

Carlsberg-byen
Antal boliger: 3.000
Erhvervsareal: 40-55 pct. af arealet
Max. byggehøjde: Generelt 4-6 etager, dog ni højhuse i tre højder fra 50 til 120 meter
Status: Den sidste pilsner er for længst blevet tappet, og Carlsberg-grunden skal indrettes til en moderne fremtidsby med boliger, erhverv, arbejdende værksteder og kulturfaciliteter. Og ni  nybyggede højhuse samt ombyggede, bevaringsværdige industribygninger skal være CO2-neutrale og forsynes med energi fra solceller eller vindturbiner. Oprindeligt var første spadestik planlagt til i år, men som følge af finanskrisen har Carlsberg Ejendomme endnu ikke indgået aftale med en finansiel partner.

Carlsberg-byen

Valby industrikvarter
Antal boliger: 4.000
Erhvervsareal: 400.000
Status: Den kommende bydel i Valby Industrikvarter skal vokse op omkring Grønttorvet og det vigtige trafikknudepunkt, Ny Ellebjerg Station. Her skal indrettes et tæt by-kvarter med boliger og erhverv - under hensyn til den særlige industrikulturarv, som kendetegner kvarteret. Grønttorvet skal flytte, og F.L. Smidth- grunden kan også komme i spil som byudviklingsområde. I forvejen er den sydlige del af F.L. Smidth-grunden blevet bebygget med rækkehuse.


Valby Industrikvarter

Metropolzonen
Antal beboere: 2.000
Antal arbejdspladser: 20.000
Antal cyklister/bilister i døgnet: 500.000
Formål: At skabe en sammenhæng mellem arkitektur, byrum, trafikafvikling og attraktioner som Tivoli, Scala, Rådhuspladsen, havnen og Søerne samt kulturinstitutioner som Ny Carlsberg Glyptotek og Nationalmuseet. Udviklingen af Metropolzonen skal være med til at løfte København op blandt de mest eftertragtede europæiske storbyer.
Private projekter: Ombygning af Industriens Hus på Rådhuspladsen/Vesterbrogade. Tivolis åbning mod byen med kvalitetsforretninger i glasbyggeri langs Bernstorffsgade. Realdanias multihus på Bryghusgrunden ved Frederiksholms Kanal med kontorer og boliger.
Status: Kommunen har afsat penge til udvikling af rekreative områder ved Kalvebod Brygge samt en fredeliggørelse af Vester Voldgade – inklusive en gennemført arkitektkonkurrence for Vartov, tæt ved Lurblæserne. Derudover er der afsat penge til et byrumsprojekt mellem Nyropsgade og Skt. Jørgens Sø. Endelig er noget af bevillingen på plads til særlig belægning og belysning i den såkaldte kulturakse Bernstorffsgade-Glyptoteket-Nationalmuseet-Christiansborg.



Metropolzone

Nordhavnen - etape 1 frem til 2020
Antal boliger: 2.000
Erhvervsareal: 200.000 kvadratmeter
Max. byggehøjde: Ikke fastlagt endnu
Status: Nordhavn skal over 25-50 år udvikles til en ny bydel med 40.000 beboere og lige så mange arbejdspladser. Her skal være højhuse, butikker, grønne områder samt kreative miljøer i ombyggede siloer og pakhuse. Første etape af byudviklingen i den inderste del, nærmest Østerbro, sker som led i finansieringen af Metro Cityringen. Oprindeligt skulle første spadestik tages i 2010, men finanskrisen har betydet, at man skynder sig langsomt, og en lokalplan for området er først klar i 2011.


Nordhavnen - etape 1 frem til 2020

Østamager
Antal boliger:  70.000 etagemeter
Erhvervsareal: 35.000 etagemeter
Status: I området mellem Krimsvej og Øresundsvej ved Amager Strandpark skal der opføres blandet byggeri med ni højhuse i op til 60 meters højde med butikker, erhverv og boliger. Også industriområdet ved Strandlodsvej skal med tiden forvandles til et blandet bykvarter. På den sydlige del af Prøvestenen skal der opføres nye havnerelaterede virksomheder, en ny lystbådehavn samt indrettes rekreative arealer. Det sker, når store dele af erhvervshavnen »Copenhagen Port« flytter fra Nordhavn. 


Østamager

Ørestad (fuldt udbygget)
Antal beboere: 20.000
Antal arbejdspladser: 80.000
Status: Ørestad er en moderne bydel med blandet byggeri, der spænder fra tæt/lav til højhuse, hvor ikke mindst Ferrings domicil topper med dets 20 etager. Ørestad Nord er helt efter planen kommet hurtigst fra start og ventes fuldt udbygget inden 2020. I Ørestad City er byggeriet også kommet langt, og udbygningen fortsætter. Udviklingen af Ørestad Syd går langsommere end forventet på grund af finanskrisen og ventes ikke fuldt udbygget på denne side af 2020.


Ørestaden, foto:Torben Christensen

Sydhavn    
Antal boliger: 9.000
Erhvervsareal: 600.000 kvadratmeter
Max. byggehøjde: Punktvis op til 45 meter
Status: Sydhavn er et af de store byudviklingsområder, der mange steder indrettes med kanalbyer. På Amagersiden er Havnestaden allerede vokset op på Islands Brygge, og næste byggeområde bliver Artillerivej Syd, hvor der både skal opføres rækkehuse og højt etagebyggeri. På Sjællandssiden fortsætter udbygningen af Sluseholmen og Teglholmen med karrébyggeri kombineret med kanaler. Havneholmen ved Fisketorvet er næsten færdigopført.
  

Sydhavnen, foto: Bax Lindhardt

Læs også:

• Fremtidens bæredygtige by
• Broer for cyklister of sejlere
• Nørreport Station får nyt ansigt i 2014
• Frank Jensen - Mit København