Føj til favoritter Del Send
Byliv | 30/08/17

Nordhavn er ved at være fyldt op: Her skal København udvides nu

  • Københavns Kommune er begyndt undersøge, hvor overskudjorden i fremtiden kan bringes hen for at skabe større areal og mere kystsikring i hovedstaden. Foto: Liselotte Sabroe

    Københavns Kommune er begyndt undersøge, hvor overskudjorden i fremtiden kan bringes hen for at skabe større areal og mere kystsikring i hovedstaden.

    Foto: Liselotte Sabroe
  • Området omkring Nordhavn skal muligvis udvides, mens der muligvis skal tilføres jord på ydersiden af Trekroner som ekstra kystsikring. (Kilde: Københavns Kommune). Foto: Ikke oplyst

    Området omkring Nordhavn skal muligvis udvides, mens der muligvis skal tilføres jord på ydersiden af Trekroner som ekstra kystsikring. (Kilde: Københavns Kommune).

    Foto:
  • Der er plads til ca. 2 mio. ton jord ved området ud for Prøvestenen og ca. 6 mio. ton jord ved området ud for Lynetten. (Kilde: Københavns Kommune). Foto: Ikke oplyst

    Der er plads til ca. 2 mio. ton jord ved området ud for Prøvestenen og ca. 6 mio. ton jord ved området ud for Lynetten. (Kilde: Københavns Kommune).

    Foto:
  • Nordhavn er snart fyldt op, og derfor ser Københavns Kommune efter nye steder at lægge overskydende jord, så hovedtaden kan vokse i fremtiden. (Kilde: Københavns Kommune). Foto: Ikke oplyst

    Nordhavn er snart fyldt op, og derfor ser Københavns Kommune efter nye steder at lægge overskydende jord, så hovedtaden kan vokse i fremtiden. (Kilde: Københavns Kommune).

    Foto:
Nordhavn er ved at være fyldt op, og nu undersøger kommunen fem nye steder, hvor hovedstaden kan udvide sit areal.

København bugner af byggeprojekter, og det er lig med store mængder overskudsjord. I dag bliver jorden kørt til Nordhavn, hvor det hældes i vandet og med tiden skal danne nye landarealer.

Depotet for ren jord i Nordhavn er dog allerede fyldt, og depotet for forurenet jord vil efter planen være fyldt i 2020. Derfor er Københavns Kommune begyndt at undersøge, hvor overskudjorden i fremtiden kan bringes hen for samtidig at skabe større areal og mere kystsikring i hovedstaden, skriver Ingeniøren.

»Der bliver brug for meget mere deponi i København – og ikke mindre. Derfor skal vi se på, om vi kan dirigere jorden derhen, hvor vi alligevel har brug for den til eksempelvis kystsikring,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) til Ingeniøren.

Kommunen planlægger at bruge jorden til at skabe arealer ved Prøvestenen og Lynetten på Amager, som kommunen regner med bliver henholdsvis 12 og 25 hektar stort. Områderne skal som forslaget er fremlagt nu bruges til havneformål. Jorden i Nordhavn skaber et område på 100 hektar.

Der er plads til ca. 2 mio. ton jord ved området ud for Prøvestenen og ca. 6 mio. ton jord ved området ud for Lynetten. (Kilde: Københavns Kommune). Foto: Ikke oplyst

Se stort billede her.

Nordhavn skal gøres større

Depoterne kan blive fyldt inden for en kortere årrække, og når det er sket, skal det undersøges, om Nordhavn kan gøres endnu større. Kommunen vil undersøge, om et område kaldet Stubben nord for det nuværende areal kan blive brugbart. Det vil dog kræve en lovændring og en undersøgelse af betydningen for beboerne i Gentofte, da der i anlægsloven i 2011 blev indskrevet et forbud mod opfyldning af jord i det område.

Hvis det forslag bliver en realitet, skal Nordhavnsmetroen og vejene i området forlænges ud til det nye område.

Det bliver også overvejet, om ydersiden af Trekronerfortet skal fyldes op med jord fra diverse byggeprojekter i København. Kommunen planlægger allerede at bygge dæmninger og sluser mellem Nordhavn og Refshaleøen for at beskytte mod den stigende vandstand, og ved at bruge den overskydende jord bliver stormflodsbeskyttelsen billigere, da kommunen får penge for at tage imod jorden.

»Vi skal altid prøve at tænke flere funktioner ind – ligesom vi gør, når vi sikrer os mod ekstremregn. Skal vi eksempelvis have en dæmning og en sluse ved Nordhavn, skal vi se, om vi kan kombinere det med nye kreative arealer til gavn for københavnerne. Man kunne også overveje, om de nye anlæg kan kombineres med kollektiv trafik. Men det er alt for tidligt at lægge sig fast på noget bestemt,« siger Morten Kabell til Ingeniøren.

Området omkring Nordhavn skal muligvis udvides, mens der muligvis skal tilføres jord på ydersiden af Trekroner som ekstra kystsikring. (Kilde: Københavns Kommune). Foto: Ikke oplyst

Se stort billede her.

En sidste overvejelse lægger sig uden for Københavns Kommune i Hvidovre Kommune, der dog stadig omkranses af hovedstadsområdet. Det undersøges, om Avedøre Holme kan få tildelt overskydende jord og dermed udvide sit areal. Arealet vil i det område komme til at overgå både Nordhavn, Lynetten og Prøvestenen til sammen.

Når forvaltningen har konkretiseret forslagene yderligere, vil borgerrepræsentationen tage stilling til dem.

Nordhavn er snart fyldt op, og derfor ser Københavns Kommune efter nye steder at lægge overskydende jord, så hovedtaden kan vokse i fremtiden. (Kilde: Københavns Kommune). Foto: Ikke oplyst

Se stort billede her.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Deponi

Det er en helt rigtig fremgangsmåde der er skitseret og helt nødvendig. Det er ren utopi at drømme om andet, da det er på tide at komme videre og tænke på, at vi har rigelig med plads i vandet ud for os .

 

Ny vej og metro tak

Så hellere en ny vej og en metro der går ud til Holmen og Refshaleøen. Det er håbløse transport muligheder til det område, yderligere er der også mulighed for at udvide længere ud, ville jeg mene.
Ellers har vi jo også Køge bugt, hvor der er motorvej lige ved siden af.

 

AOK Tjenester