Føj til favoritter Del Send
Byliv | 13/07/11

Nørrebros jødiske kirkegård åbnes for offentligheden

  • Den mosaiske eller jødiske kirkegård på Nørrebro, ved Sankt Hans Torv. Jewish cemetery. Nøgleord: gravsted skt. hans torv mosaisk jødisk skumring gravsten Foto: Mads JensenDen mosaiske eller jødiske kirkegård på Nørrebro, ved Sankt Hans Torv. Jewish cemetery. Nøgleord: gravsted skt. hans torv mosaisk jødisk skumring gravsten Foto: Mads Jensen
Den jødiske begravelsesplads i Møllegade, Mosaisk Nordre Begravelsesplads, er blevet tilgængelig for interesserede tre dage om ugen og mange kikker indenfor.

Mænd låner behørigt en kalot af portvagten ved indgangen og så er der i øvrigt adgang til den jødiske kirkegård på Nørrebro, der både er begravelsesplads og københavnsk kulturhistorie gennem flere hundrede år. Den ældste grav er fra 1694 og i dag er her 5.500 grave på de i alt 13.500 kvadratmeter selv om pladsen ikke har været i brug i mere end 100 år.

Porten på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade er åben. Tre dage om ugen er der fra denne sommer adgang til den smukke gamle begravelsesplads i Møllegade og mange har allerede benyttet lejligheden til at kikke indenfor, selv om besøgende er henvist til udelukkende at holde sig til stisystemets hovedstier.

I den jødiske kultur nedlægges grave aldrig og derfor kan begravelsespladsen aldrig sløjfes. Og gravene vender mod øst, som en symbolsk angivelse af retningen mod Jerusalem.

Oprindelig købte den jødiske menighed i København i slutningen af 1600-tallet 900 kvadratmeter jord uden for byens volde, men de følgende 150 år blev den udviddet, så den i 1855 var nået op på de nuværende 13.500 kvadratmeter. Men siden slutningen af 1800-tallet er jøder i København blevet begravet på den jødiske begravelsesplads, Mosaisk Vestre Begravelsesplads, i Valby.

Holmens Kirkegård er Københavns ældste kirkegaard fra 1666. Den jødiske begravelsesplads i Møllegade er den næstældste, mens Assistens Kirkegaard er fra 1760.

Hvad: Mosaisk Nordre Begravelsesplads
Hvor: Møllegade
Hvornår: tirs 15-19, torsdag 15-19
Hvordan: Der er fri adgang, når herrer er iført kalot

 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Nørrebros jødiske kirkegård

Havde glædet mig til at besøge kirkegården, men blev slemt skuffet, da jeg fandt ud af, at der kun er åbent fra april til oktober. Burde fremgå af hjemmesiden. En artikel i JP oplyste heller ikke noget om det.
Så jeg må til København igen til sommer.
Har set den jødiske kirkegård i Prag, en meget stærk oplevelse.

 

Nørrebros jødiske kirkegård

Havde glædet mig til at besøge kirkegården, men blev slemt skuffet, da jeg fandt ud af, at der kun er åbent fra april til oktober. Burde fremgå af hjemmesiden. En artikel i JP oplyste heller ikke noget om det.
Så jeg må til København igen til sommer.
Har set den jødiske kirkegård i Prag, en meget stærk oplevelse.

 

En helt særlig oplevelse

Besøgte for nylig den ældste jødiske kirkegård i Hamborg fra 1611 og blev i den forbindelse klar over, at der osse i København er mulighed for den helt særlige oplevelse, det giver at gå på en gammel jødisk kirkegård. Den jødiske kirkegård på Nørrebro er fra 1694 og åbnede for offentligheden sidste sommer, 2 gange om ugen.

 

Fantastisk sted i byen

Besøgte den jødiske kirkegård forleden og kan bare varmt anbefale at gå forbi. At gå og studere stenene og mærke stemningen mellem kæmpe træer midt på Nørrebro er en stærk oplevelse. Stedet er et tankevækkende minde om jødernes historie i Danmark. Hæftede mig bla. ved en mindesten for en jødisk kvinde, som blev bortført til Theresienstadt i oktober 1943 og døde 12 dage senere. Men man opfanger mange andre og imponerende historier om det jødiske samfund i Danmark. Endelig synes jeg det på linje med Assistens kirkegård og mange andre grav-steder sætter ens eget liv i perspektiv at se de mange mange sten for mennesker, der var her før os, levede et helt og vigtigt liv - og nu er glemt og borte. Vi synes, vi er totalt vigtige og historiens centrum. Men de lange rækker af smukke mørke sten på Nørrebro fortæller os, at der var millioner før os - og måske bliver der også millioner efter...

 

Åbningstider

Ifølge Jyllandspostens artikel d 25. juli om begravelsespladsen har den åbent:
Tirsdag + torsdag kl 15-19 samt søndag kl 12-18.

 

Klusilsvækkelsen er ikke ophævet til lov i verbet "kigge"

Kikke eller kigge - men igge "kiggert"

 

Kalot eller andet

Mænd kan bære lige hvad de vil af hovedbeklædning på begravelsespladsen i Møllegade og til jødiske ceremonier. Kasket, hat, kalot, whatever. Ideen er at dække hovedet som tegn på respekt. Selv sekulære jøder holder fast i traditionen og den er jo let at overholde. Kvinder behøver ikke at gøre noget, men en hat er jo altid klædelig ;) Så er det heller ikke mere besværligt eller besynderligt.
I store dele af den jødiske kultur i dag tager man det i øvrigt meget afslappet med hovedbeklædningen - Mosaisk Troessamfund er lidt mere konservative end de fleste andre jødiske samfund på det punkt. Men man ønsker sandsynligvis at holde fast ved den særlige respekt over for de dødes have. Og det kan jo faktisk give en fin stemning for publikum, at her skal der bæres hat...

 

Hvorfor skal mænd bære kalot for at komme ind?

Citat: "Der er fri adgang, når herrer er iført kalot"

Jeg glæder mig til at se herrerne "iføre" sig kalot. Mon ikke der skulle stå "bærer kalot"? Iøvrigt er det vel så det eneste sted i Danmark at der er påbud om særlig påklædning, muligvis med undtagelse af synagogen - men der troede jeg nu også at enhver kunne komme ind frisk og frejdig som Gud havde skabt ham. Jeg har set Dronning Margrethe med hat i synagogen, men det er altså i orden med kvinder. De behøver ikke kalot. Hvorfor ikke? Hvorfor er det kun mænd som skal bære kalot? Og hvad hvis mændene istedet har hat eller kasket, så er hovedet jo også dækket, og det kan vel være lige så godt overfor Gud, som det papstykke som jeg i sin tid fik udleveret i Yad Vashem? Iøvrigt er Yad Vashem ingen begravelsesplads, men et mindesmærke. Jeg forstår ikke hvad denne tvang skal gøre godt for. Jeg vil mene at det er for at gøre sig interessant og betydningsfuld.

Iøvrigt fungerer det dér med at grave aldrig nedlægges kun for en minoritetskultur, fordi af rent praktiske årsager ville det aldrig fungere hvis Folkekirken havde samme indstilling: Så ville der være grave stort set overalt. Jeg er spændt på hvad arbaerne vil gøre ved alle de jødiske grave i Israel, den dag der bliver arabisk majopritetstyre dér, fordi de må jo fylde godt i landskabet dernede, og iøvrigt så blev mange arabiske grave ødelagt på Oliebjerget for at give plads til at restaurere de jødiske grave som lå der tidligere, fordi en jødisk grav må jo aldrig nedlægges, men man må altså gerne fjerne en arabisk for at give plads til den. Joh tak, det går godt-

 

Åbningstider - tilføjelse

Den 3. åbningsdag er søndag 12.00-18.00

 

"Kikker" er lige så korrekt som "kigger"

Man kan skrive kigge(r) eller kikke(r), alt efter hvad man synes bedst om.

 

Åbningstider

I teksten er anført at kirkegården er åben tre dage om ugen.
Iflg. fakta under teksten, er der åbent tirsdag og torsdag. Hvilken dag er den tredje åbningsdag?

 

Kikker?

Der er vist ikke noget, som hedder kikker - hedder det ikke kigger?

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester