Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 28/12/09

Naturen kalder

  • Foto: Henning Bagger Foto: Henning Bagger
Børnefamilier har travlt og kommer for sjældent ud i den friske luft. Det forsøger Danmarks Naturfredningsforening at råde bod på med 400 naturoplevelser i 2010.

Børn kommer mindre ud i naturen end tidligere generationer, selvom forældrene godt ved, at det er sundt for deres udvikling.

Det viser en Gallup-undersøgelse, der blev lavet for Danmarks Naturfredningsforening tilbage i oktober.

Men måske bliver 2010 året, hvor børnefamilier flokkes om det rige dyreliv i skovene omkring København. Danmarks Naturfredningsforening har i hvert fald reageret hurtigt og vil nu producere op mod 400 naturoplevelser, så det trods travlhed i de danske hjem bliver nemmere at komme ud i naturen.

”Den klassiske tur i skoven søndag eftermiddag er i hård konkurrence med biografen, Tivoli, Experimentarium eller en dvd i familiens skød. Men nu lancerer vi en guide på internettet med 400 naturoplevelser på vores hjemmeside, så det bliver nemt og konkret for børnefamilier at tage i skoven og eksempelvis lave flitsbuer,” siger Thomas Neumann, naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Gallup-undersøgelsen viser også, at det største problem for børnefamilierne er at finde tid til at tage ud i naturen. Til hverdag fylder skolen og fritidsaktiviteterne i sportsklubben meget, og derhjemme står en X-box eller Playstation og venter på at blive brugt. Derfor forsøger Danmarks Naturfredningsforening at gøre det så smertefrit som muligt at komme af sted.

”Det skal være en succesoplevelse hver gang. Og vi går meget op i tidsfaktoren, for det skal ikke tage mere end to timer at komme ud i naturen, dyrke den, og så tage hjem igen,” siger Thomas Neumann, der tidligere på året kunne se 300 klik på aktiviteten ”Lav kastanjedyr”.

”Det er sådan, folk gerne vil have det. De skal ikke bare have at vide, at de skal tage ud på en tilfældig eng, men guides til forskellige aktiviteter som at bygge en hule, spotte grævlinger og se regnormedans,” siger han.

I det nye år vil hjemmesiden – naturkatapulten.dk – blive opdateret løbende med nye naturoplevelser, og det er meningen, at man med tiden kan klikke sig ind på en bestemt dato og få fem gode forslag til, hvad der lige præcis den dag er et must at opleve i naturen.

En varm sommerdag i juli skal man helst ikke jages på svampetur, men i stedet have gode råd til at bygge sandslotte og gå på krabbejagt.  

Hvad: 400 naturoplevelser
Hvor: I det fri
Hvornår: 365 dage om året
Hvordan: naturkatapulten.dk

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media