Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 15/10/07

Mølleådalen

Området er kendt for sine mange vandmøller, der gjorde Mølleådalen til det vigtigste industriområde i Danmark. Fra midten af 1800-tallet blev møllehjulene erstattet af turbiner og dampmaskiner. Åen begynder i Bastrup Sø og løber ud i Øresund.
Det er hverken Tvind-møller eller den gode gamle Morten Korch-model som Mølleådalen er kendt for. Men de gode gamle møller af den vandrevne slags. Møllerne gjorde på et tidspunkt Mølleådalen kendt som det vigtigste industriområde i Danmark, og det er også blevet udnævnt til at være den danske industris vugge.

Du kan få hele denne historiske udvikling til at passere revy, hvis du vælger at vandre langs med åen og forbi møllerne hele vejen fra Lyngby Mølle og ud til Øresund. Det er en tur, som varer 4 timer i rask vandretempo, men du kan også gøre den på cykel

Du kan starte med at lære om Mølleåens historie i Byhistorisk Samling på Lyngby Hovedgade, eller du kan stoppe undervejs på Frilandsmuseet i Brede eller ved Mølleåudstillingen i Brede. Her kan du også nyde en frokost eller forfriskning på Spisehuset i Brede, eller stå af eller på toget fra Nærum-banen, og på den måde forkorte turen.

Den mest specielle måde at opleve Danmarks første industriområde på, er ved at sejle forbi i kano. Du kan sejle ad Mølleåen hele vejen fra Furesøen til Øresund. Her kan du se, hvor du kan leje en kano.

Mange tror, at Mølleåen starter ved Furesøen, men det hele begynder i virkeligheden i Bastrup Sø, hvor vandspejlet ligger 29 meter over vandet i Øresund. Mølleåen fortsætter til Farum Sø, der har forbindelse til Furesøen, Bagsværd Sø og Lyngby Sø. I vikingetiden og middelalderen lå her møller, der malede korn, men i 1600-tallet blev de efter kongens befaling erstattet af små industrimøller. Kongerne havde brug for at de producerede våben og krudt til tidens store krige. De fik også støtte til at producere kobber, jern eller papir, så landet undgik en dyr import.

Fra midten af 1800-tallet blev møllehjulene erstattet af turbiner og dampmaskiner, og Mølleåens værker blev fabrikker. Det udviklede sig til hele små samfund, med boliger, butikker og institutioner, som det kan ses ved Brede, Stampen og Raadvad. Samtidig med at værkerne opgav vandkraft til fordel for kul, olie, gas og el, behøvede de ikke længere at ligge ved en å. De fleste blev fortsat envendt til erhverv til op i 1970' erne, men den hårde konkurrence fra andre industrier betød, at de lukkede et efter et, og i dag benyttes kun Strandmøllen til industri.

De 9 kendte møller er Frederiksdal, Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, Nymølle, Stampen, Raadvad og Strandmøllen.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media