På en stille tirsdag aften i maj kan man for eksempel vælge at gå i biografen, i fitnesscenter, på café eller til koncert, hvis man trænger til at komme ud og få luft under vingerne. Men man kan også bevæge sig ned ad Kompagnistræde, ind i en baggård, op ad en trappe, for at havne i et tibetansk buddhistisk center, hvor der fra klokken syv til ni hver tirsdag bliver talt om mindfulness og praktiseret guidet meditation i den tibetanske buddhistiske ånd. Her er åbent hus, man dumper bare ind, er med og lægger så en donation i en lille krukke ved udgangen, hvis man synes.
Det er Center for Visdom og Medfølelse, der inviterer indenfor, og den tyske psykolog og tidligere munk, Stephan Pende Wormland, som taler til de mennesker, der har lyst til og behov for at opleve noget fredfyldt og måske også meningsfyldt.
Dørtelefonen summer konstant et par minutter i syv, og jo længere, man bevæger sig op ad trappeskakten, jo mere forsvinder dørtelefonens insisterende bzzzzzzz-lyd, ligesom gadens larm er væk, da vi når op under taget i et bjælkefyldt lokale. Indendøre stiller man sine sko i en lille mellemgang og sætter sig ind i et lokale – enten på en bordeaux pude på gulvet eller på en stol.
Her bliver serveret te og småkager og her er helt – stille.
På væggene hænger buddhistiske stofbilleder, og langs gulvet står reoler med bøger, man kan erhverve ved blot at lægge sine penge i en krukke på reolen. Da klokken rammer syv, dukker Stephan Pende Wormland op.
Han samler sine hænder foran et alter med buddhastatuer og tændte lys, sætter sig på en stol … og er tavs. Der går nok omkring to minutter, før han byder velkommen – for i de næste to timer at tale til de fremmødte på engelsk med en rolig stemme med tysk diktion. Her er flest kvinder, og aldersfordelingen er primært mellem 30 og 40 år. Nogle kommer hver uge, andre er her for første gang.
Stephan Pende Wormland er i cowboybukser og skjorte og ser ret jordnær ud – han har helt kort hår og et smilende og åbent ansigt.
»Dette er en invitation til dig til at foretage en rejse og byde dig velkommen til den, du er. Du har forventninger til, hvad du skal foretage dig – men det er vigtigt at lægge dem bag dig. Det er godt at komme uden nogen som helst forventninger - bare lade lokalet optage dig og tage en pause fra alt andet. Fra ting, du gerne vil foretage dig. Mød et vidunderligt menneske – dig selv!« siger han.
Folk ler lavmælt, og Stephan Pende Wormland holder en pause.
»Måske skulle vi bare begynde,« tilføjer han.
Vi bliver bedt om at sidde godt på stol og gulv, mærke vores krop, men får også at vide, at vi ikke er mere hellige, hvis vi ikke bevæger os. Det gør ikke noget, at vi i løbet af meditationen rykker lidt rundt på de forskellige kropsdele.
Og i de næste tyve minutter bliver vi guidet igennem et forløb, der mest af alt handler om ikke at foretage os noget som helst, men blot være. Man kan høre Rådhusets klokke ringe og lidt senere også regnen, der trommer mod ruden. Vi bliver på et tidspunkt bedt om at smile, for så vil vores ansigt løfte sig – og hvis vi ikke har noget at smile af, så smil af det – og opleve muligheden for i det hele taget at sige »ja«.
Der er vist nok én af deltagerne, der snorker, men hvis man lige løfter øjenlåget, kan man konstatere, at resten af deltagerne sidder lige så fint og rankt og ligner nogle, der lytter og lader sig guide. Hen mod slutningen får vi at vide, at vi skal fjerne den byrde, det er at prøve at være en særlig person. Vi skal bare være, og så lyder der en gong gong og meditationen er forbi.
»Hvis du har brug for at knytte et navn til det, vi lige har gjort, så er det »ingenting«,« siger Stephan Pende Wormland.
Vi smiler alle sammen igen og Stephan Pende Wormland forklarer, at det spirituelle navn for meditationen er »nondual meditation«. Okay, så langt så godt, nu er der i al fald ro i kroppen.
Derefter vælger Stephan Pende Wormland at tale om mindfulness. Han har skrevet nogle sproglige ligninger op på en tavle, hvor ordene »suffering, discomfort, resistance, mindfullness, pleasure og grasping« indgår, og i løbet af den næste time kommer han gennem mange fine og nogle gange sjove eksempler frem til en konklusion om, at livet er svært. Vi vil alle sammen opleve smerte, ubehag og sorg i vores liv, men hvis vi skal leve et godt liv, er det afgørende, hvor meget betydning og opmærksomhed, vi giver smerten.
Lader vi den fylde alt, vil vi aldrig opnå mindfulness og dermed en følelse af lykke. Det kan vi gøre, hvis vi accepterer smerten – det, vi alligevel ikke kan ændre på i vores liv. I stedet skal vi fokusere på det positive, helt ned til at være taknemmelige over, at vi på denne dag er i stand til at bevæge os hen til denne aftenseance, for det er der sikkert en masse mennesker, der ikke magter.
Og så skal vi værdsætte de helt basale ting i livet – som glæden ved at spise, trække vejret og vågne om morgenen. Mindfulness er altså en måde, hvorpå vi træner vores evne til at modstå at lade smerten fylde alt og i stedet fokusere på glæden ved det naturlige.

Tibetansk/Buddistisk Center tilbyder guidet meditation og foredrag om blandt andet mindfulness. Foto: Linda Henriksen
Og det kan man blandt andet træne ved at komme her igen og igen og blive mindet om, hvad der er væsentligt. Min sidemakker, der har været her en del gange og i øvrigt er kommet hele vejen fra Malmø, forklarer, at der er mange gentagelser i de ord, Stephan Pende Wormland siger i dag, men hun synes, at gentagelserne er nødvendige, for når man går hjem, falder man let ind i sin gamle rolle, og så glemmer man det fokus, som er væsentligst. Så for hende er det godt at komme her engang i mellem og blive mindet om buddhas lære.
Og så holder hun af at dyrke meditation sammen med andre mennesker, for det skærper fokus. Der bliver stillet et par spørgsmål fra publikum, blandt andet fra en fyr, der vil høre, om Stephan Pende Wormland virkelig mener, at man bare skal acceptere alt – for eksempel en urimelig chef?
Stephan Pende Wormlands svar er nej. Det skal man ikke, hvis det er til at ændre på, men er det ikke det, så skal man lade være med at lægge al sin energi der og i stedet koncentrere sig om det, man kan ændre på.
En kvinde, der vist er i en besværlig relation til en mand, vil høre, om hun skal blive og kæmpe eller trække sig. Det vil Stephan Pende Wormland ikke rigtig svare på, men han taler om balancegangen mellem hverken at eftertragte eller undertrykke følelser – om at det hverken er sundt at flygte eller at kæmpe for hårdt. Vi skal i stedet være i vores følelser, følge vores intuition, og så mener han i øvrigt, at humor er en rigtig god måde at opnå mindfulness på – så måske kvinden skal gribe fat der!
Vi holder en pause. Der er en svag summen af stemmer i lokalet. Deltagerne taler med hinanden, knækker kiks over med tænderne og drikker te. Og så lyder gong gongen igen, og vi slutter med endnu en omgang guidet meditation. Stephan Pende Wormland slutter med at opsummere aftenen for os og tale om kvaliteten af, at vi tager os af os selv, at vi skal tage den inspiration med os videre i livet, dele den med andre og så i øvrigt komme igen.
»Vi har berørt forskellige aspekter af mindfulness i aften. Det er en livsrejse at gå efter mindfulness, så kom igen. Jeg er stadig på rejsen,« siger han og smiler, og folk griner stille for sidste gang denne aften i dette fredfyldte rum.
Og sÃ¥ er aftenen slut. Deltagerne hjælper med at stille kopper ud i en opvaskemaskine i køkkenet. Stephan Pende Wormland forsvinder med det samme, og resten siver langsomt ud i Københavns gadeliv. Ned pÃ¥ Kompagnistrædet, hvor der er lys pÃ¥ bordene og tæpper til at lune sig med pÃ¥ stole, her hvor folk sidder og drikker en øl, og andre blot slentrer forbi med en hund i en snor. Â
Hvad betyder mindfulness?
Mindfulness er en gammel praksis rodfæstet i buddhistiske traditioner. Den ligger tæt op ad den indiske meditationsform Vipassana, som betyder at »se virkeligheden, som den er« Â
Mindfulnesstræning udvikler en skærpet opmærksomhed pÃ¥ egne tankeprocesser. Tanker betragtes som det, de er – tanker og ikke en afspejling af virkeligheden. Man lærer sig selv og sine tankemønstre at kende, sÃ¥ man kan udvikle en bevidsthed, klarhed og accept af den virkelighed, der er i det aktuelle øjeblik.Â
Tre øvrige steder at dyrke mindfulness
På udvalgte tirsdage aftener møde op på Nørregade og deltage i et foredrag og guidet meditation med den tibetanske lama Lakha Lama. Han taler ud fra sin egen livserfaring baseret på den tibetansk buddhistiske filosofi, om et emne, der har relation til vores hverdag – for eksempel om hvordan vi kan håndtere angst, bekymring og stress - og udvikle opmærksomhed på vores dybere kapacitet og evner til at overvinde emotionelle blokeringer. Efter en tepause leder Lakha Lama aftenens meditation. Ingen tilmelding. Pris: 50 kr.  lakha.dk.
Sangye Tashi Ling – Karmapa Trust
er et center for Tibetansk Buddhisme i henhold til Karma Kagyu Traditionen, der ligger i Torvegade på Christianshavn. Centeret tilbyder kurser i meditation og buddhistisk filosofi. I over to år har de haft den herboende lama, Lama Dorji, som lærer. Han underviser mandage, tirsdage, torsdage og lørdage i centeret i meditation og kurser i hvordan man kan anvende buddhismen i sit hverdagsliv. De fleste kurser er gratis, men en donation er velkommen.
Buddhistisk Center København
repræsenterer diamantvejsbuddhismen, som den praktiseres indenfor den tibetanske Karma Kadjy Skole og ligger på Svanemøllevej. Centret er oprettet af lama Ole Nydahl i 1972. Der afholdes ugentlige foredrag om buddhisme og buddhistisk meditation. Hver tirsdag aften afholdes »Emneforedrag«, som sætter fokus på buddhistiske emner, der giver en bred viden om buddhisme, f.eks. »Karma – årsag og virkning« eller »Buddhistiske måder at håndtere forstyrrende følelser på«. Det faste program og de fleste kurser er gratis. buddha-kbh.dk
Â
Af Lulla Rockon05/06/10, 09:31
"Ingenting" er død
Hvis man altid har sagt "ja" og har glemt sig selv OG har brug for at lære, at sige "nej" - så er det så ikke DER - man gør det, vel... Brug for at lære, at "jeg" ER noget, er noget værd også, når jeg ikke kan/vil yde for andres behov, at jeg har værdi i mig selv, som menneske - selvom jeg holder op med at opfylde andres behov. For mig at se, er mindfullness mest for vestens ego-mennesker - ikke for dem - der altid har sat selv sidst og forsømt at lytte til deres egne behov... Fordi de var "ingenting" som mennesker i barndommen..
Tværtimod er den tankegang SKADELIG - for traumatiserede mennesker uden et fasttømret og bevidst ego...