Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 03/07/09

Mit Roskilde - Negash Ali

  • Foto: Peter Helles Eriksen Foto: Peter Helles Eriksen
Den unge danske rapper udkom i år med sit anmelderroste debutalbum. Nu optræder han for første gang på en af de større scener på Roskilde Festival.

Hvem:
Negash Ali albumdebuterede som solist tidligere i år med det roste album ”Asmarino”, som handler om vejen fra flygtningelejr i Eritrea til ung rapper i Århus. Før det var han en del af monsterhiphopkollektivet Majors.

Hvor:
Pavillion
Fredag kl. 13

Hvordan gik koncerten?
"Det var overvældende, det er jo kun en time siden, jeg trådte af scenen, så jeg perspirerer stadig helt vildt, det var sgu en kæmpestor oplevelse."

Havde du planlagt noget specielt noget til koncerten?
"Ja, vi lavede en afrikansk intro med en masse trommedansere, der kom ind og så fik vi dem til at chante Asmarino, og så hoppede vi over i et nummer fra Asmarino, som egentlig er et af de mere dystre og stille numre fra pladen, så det var lidt en risky intro. Men det gik. Jeg ville gerne lave noget specielt, når det nu var Roskilde. Og så havde vi Majors surprise – det er ikke altid vores skemaer passer sammen, men her gjorde det."

Hvilke kunstnere skal du høre?
"Jeg skal se Adam Tensta i morgen. Han er fra Sverige og superfed. Jeg håber også, jeg kan nå noget af Balstyrko. Jeg så også Kanye himself. Jeg elsker Kanye, han er en af mine favoritkunstnere, men jeg synes, han var lidt slatten i den første halvdel, men han kom rigtig godt efter det og sluttede på en god måde – spillede alle de rigtige numre."

Hvor mange gange har du været på festivalen før?
"Jeg spillede her med Majors sidste år, og året før det spillede jeg alene nede på skate-scenen, men det er første gang, jeg spiller alene på en af de større scener."

Har du været her som festivalgæst?
"Nej, men i 2008 var jeg ude at feste efter, vi havde spillet, det kan jeg godt love dig, man. Nu skal der også ske noget i den her weekend!"

Hvor længe bliver du på Roskilde?
"Jeg tror sgu først, jeg tager hjem, når jeg bliver smidt ud, haha. Nu har jeg det bare så fedt, så jeg har intentioner om at feste hele weekenden ud og se nogle fede koncerter. Det er svært at forlade den her stemning."

Hvad får Roskilde Festival til at skille sig ud fra andre festivaler?
"Folk er så glade, og folk er så glade for at høre musik. Jeg tror, det er den overall gode stemning, der gør, at man bliver junkie og får lyst til at komme igen hvert år, sådan har jeg det i hvert fald. Det, der gør det specielt fedt at optræde her, det er, at folk giver dig medvind fra starten af. Man går jo med den her anspændte ”jeg skal jo spille på Roskilde”-følelse, og så får man bare ren kærlighed, det er fedt. Roskilde er et stort, men fedt sted at spille i forhold til mange andre festivaler."

Hvilket Roskilde-år har været dit bedste?
"Det var sidste år helt klart, for i 2007 var jeg her kun den dag, jeg skulle spille, for jeg skulle til Sudan lige bagefter, så jeg havde ikke rigtig oplevet festivalen. Alting var nyt for mig sidste år, det var en kæmpeoplevelse. Men jeg tror, dette år bliver bedre! "

Har du haft nogen dårlige Roskilde-oplevelser?
"Ikke én eneste! Jeg hører om meget shit, der sker på Roskilde, det bare ikke for mig, haha. Jo, folk kan godt li’ at puffe til en, når man er til koncert, men sådan er det jo, når man går op i de forreste båse. Der er også indimellem folk, der er lidt for stive, men it’s part of the game. Man har selv været der, så man kan ikke være sur over det, haha. Det er overall greatness."

Få det fulde overblik over festivalen på AOK's Roskilde '09.

Se billedserier fra årets festival

Læs alle musikanmeldelserne fra Roskilde Festival '09.

 

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media