Føj til favoritter Del Send
Byliv | 14/02/17

Mit København: Morten Sabroe

  • Morten Sabroe. Foto: PR

    Morten Sabroe.

    Foto: PR
Gonzo-journalist og forfatter Morten Sabroe har boet, åndet og levet i Pisserenden flere år. Her er hans København.

Forfatter Morten Sabroe har boet og arbejdet i København siden 1968 og elsker især indre by, parkerne, at spise i baren og ’I’m a poet and I know it’-stemningen på ’Kind of Blue’ i Ravnsborggade.

Byen betyder stadig meget for Sabroe, men kun på besøgsbasis.

For to år siden forlod han nemlig byens larm endegyldigt for at slippe for de brovtende mennesker i Vestergade og hellige sig et liv på sommerlandet med fem silkehøns, tre katte, en hesteranch og sin kone Do.

Sidstnævnte spiller i øvrigt en stor rolle i Sabroes nye roman, for som forfatteren siger: »Kan man ikke tåle mosten, må man blive gift med en bankrådgiver.«

Hvad laver du for tiden?
Jeg svarer på jeres spørgsmål og skriver komiske tekster om Kong Henrik til Facebook. Jeg har fået ham til at anmelde min nye roman »Love Me Do«.

Læs også: Overblik: Her er alle vinderne af Byens Bedste 2016

Henri er en vidunderlig antihelt, der siger sandheder, især om sin storrygende kone, der bliver fornærmet, hvis han siger du til hende. Han kalder mig den formidable danske forfatter Mouton Savon (Fåre Sæbe). Og så har jeg lige indtalt min nye roman som lydbog. Og så forbereder jeg min næste roman og skriver på en tv-serie. Jeg er på vej ind i det komiske, jeg kan mærke, der er en stor energi der. Jo nærmere døden kommer, des højere gælder det om at le.

Hvad er dit forhold til København?
Jeg har boet i København, siden jeg begyndte som journalistelev på Berlingske Tidende i 1968. Dengang var der en vildt romantisk stemning omkring de tre bladhuse, Information, Politiken og Weekendavisen. Vi var skribenter, og vi dyrkede det big time. Det var rock’n’roll, skrivemaskinen var vores elektriske guitar.

Læs også: Guide: Her kan du spise i Kødbyen

Efter arbejde gik vi ad Dødsruten, det var værtshusene omkring Berlingske. Alene navnet fortæller, at vi var romantikere, for der var ingen, der døde af at gå den. Men vi blev fulde, og hele næste dag hang vi med hovedet og følte os som beautiful losers. Det var Cohen, Dylan, Lou Reed, Doors, Tom Waits. Jesus, vi var blue! Nu er der kun Floss i Larsbjørnsstræde tilbage. Man skal over til Kind of Blue i Ravnsborggade, for at få den der ’I’m a poet and I know it’-stemning.

Hvor bor du selv i dag?
I Nordsjælland. Hald Strand, tæt på Liseleje. Det er vidunderligt. Jeg elsker at gå lange ture langs havet, og jeg elsker den store åbne himmel. Vi flyttede ud af byen for to år siden, og har boet i Dos sommerhus siden. Nu har vi lige købt en hesteranch ovre ved Kikhavn, det er det fedeste.

Læs også: 20 ting vi glæder os til i København i 2017

Vi har kigget på hus heroppe i nogen tid, men hver gang vi er gået ind i et, har vi tænkt: ”Hvad laver vi her?” Vi skal bo et sted, hvor der er noget at lave, og det er der på den hesteranch. Det bliver fantastisk!

Hvilken bydel har du det tætteste forhold til?
City. Vi havde en toetages lejlighed i Larsbjørnsstræde tæt på Politiken, hvor jeg arbejdede. Det var det fedeste i verden at gå ud ad svingdøren på avisen allerede klokken 11 og gå hjem og skrive. Jeg kunne spille musik og danse, når jeg havde lyst. Svært at danse på et kontor på avisen.

Læs også: Se billederne: Her er den nye Madklubben Nørrebro

Men gaden har efterhånden udviklet sig til en kantine for mediearbejdere og TV-kendisser. Så om eftermiddagen tog jeg rulleskøjter på og susede halsbrækkende gennem byen ud til Langelinie. Det var vidunderligt at løbe for fuld knald og sætte liv og lemmer på spil, og det var vidunderligt at slippe væk fra det der kendismiljø, hvor man bliver kvalt langsomt.

Hvad er det bedste ved København?
Menneskene. Parkerne. Havnen. Cafeerne. Foråret, når kvinderne lægger hue og vanter og frakke og kommer sommerklædte ud. Alle de smukke kvinder, der er i København! Søerne, stierne langs Søerne. Spadsereturene gennem byen, de vidt forskellige kvarterer man kommer igennem. Alle de mennesker man kan studere!

Hvad er det værste?
Vinter i byen. Manglen på lys. Weekenderne i city. Fulde mænd der pisser i portene. De brovtende mennesker i Vestergade, hvor blev stilen og charmen af? Stil er ikke i høj kurs længere. Bare se ham Brutalis der er flyttet ind i Det Hvide Hus. Han bliver et forbillede for nogle. Vor Herre til hest, et fald!

Læs også: København har fået ærkefransk Allo Allo-bistro

Hvilke steder kan du anbefale at gå ud?
Når Do og jeg går ud og spiser i New York, sætter vi os altid i baren. Der er liv. Der kan man tale med andre. Sætter man sig ved et bord over for hinanden, er det svært at opleve noget, man ikke har oplevet før. Derfor spiser jeg kun i baren på restauranter i København og kan meddele, at dem er der stor mangel på. Men Fiskebaren i Kødbyen har en lang skøn bar, og Paté Paté i Kødbyen har også bar. Mit ønske: Flere barer hvor man kan spise til København, det giver en topfed stemning.

Hvad dyrker du af kultur i København?
Jeg går i biografen, Grand eller Empire Bio på Nørrebro. Så går jeg i boghandlere. Det er fedt at være i et rum med mennesker, der er sultne efter det samme. I city er der kun to boghandlere, Busck på Købmagergade og Boghallen i Politikens Hus, man kan tilbringe timer begge steder. Jeg går ikke på museer og ikke på gallerier.

For mig er kultur mennesker. Jeg kan ikke få nok af mennesker. De er det stof, jeg bruger og lever af.

Læs også: Guide: 72 restauranter i tre prisklasser

Hvad ville du vise en turist i København?
Morgentrafikken på cykelstierne. Det er en sindssygt rivende flod af selvmordere og kamikazepiloter, en ren gyser. At der ikke er flere der kommer til skade, er et mirakel. Det mirakel vil en turist falde bagover af at se. Det findes ikke i andre storbyer i verden. Tager man turisten med til Dronning Louises i myldretiden og venter på at en bilist svinger til højre på det forkerte tidspunkt, så har man et drama større end noget Shakespeare har skrevet.

Hvad ville du lave, hvis du selv havde en fridag?
Tage rulleskøjter på, løbe ud til Langelinie og videre ud til Svanemølle strand og videre til Charlottenlund og derfra til mit barndomskvarter ved Bellevue. Så ville jeg løbe tilbage til byen og sætte mig og drikke en øl på cafeen i Ørstedsparken, og så ville jeg vide, hvad lykke er, og hvordan man kan få den til at vare en hel dag uden afbrydelse.

AOK Tjenester