Hvad er det bedste ved København?
AOK handler jo om at æde og drikke, så det må blive udgangspunktet. Og udover at jeg personligt per definition aldrig føler, at jeg nyder livet tilstrækkeligt, synes jeg, at København omsider er ved at få relativt mange spisesteder som f.eks. Sticks’n’Sushi, Umami og et eksplosivt antal brasserier, hvor man kan få virkelig god mad i en laidback, relativt ukrampagtig stemning. For 5-10 år siden kunne det, at gå ud og spise »godt« føles som et højtideligt, anstrengt ritual, hvor man havde indtrykket af, at man skulle være advokatfuldmægtig og bære monokel for overhovedet at være værdig til at spise der. Sådan er det ikke mere. Hvilket er en fordel for mig, fordi jeg, på trods af mange forsøg, faktisk ser ret bizar ud med monokel.

Hvad er det værste ved København?
Jeg synes, at man fra offentlig side skal gå ind og nedkæmpe det  fænomen, der hedder cafémad. Der er tale om kulinarisk uopslidelige klicheer som brunch,  den evindelige caféburger og en endeløs mængde cheese nachos. Faktisk er det umuligt, at trænge gennem Strædet i Indre By uden at gå til grunde i en tsunami af cheese nachos-ost. Det område har udviklet sig til et vildnis af klæbrige ostestrenge, der passerer hinanden på kryds og tværs i ét stort sammenvævet tæppe - et tæppe af ost. Det må standses. Sæt Hjemmeværnet ind.

Hvilken del af byen er du mest knyttet til?
Kbh. K., hvor jeg har boet i 10 år. Men det har ændret sig og er hverken idyllisk eller på nogen måder cool længere. Der er begyndt at færdes lige lovligt mange mennesker, som synes, det er fornøjeligt at stikke hinanden ned med spidse knive, når de er ude og have en sjov aften. Så det er et område, jeg meget snart skal væk fra. Jeg har aldrig egnet mig til at bo i områder, der frekventeres af personer, som morer sig med at slå andre mennesker ihjel. Det er ikke rigtig min stil.

Hvad mangler der i København?
Den rummer ikke tilstrækkelig mulighed for eskapisme og vidunderligt selvbedrag. Hvis man spadserer omkring i Saint-Germain-des-Prés i Paris, så kan man nemt bilde sig selv ind, at man er elegant og sofistikeret og kan uden problemer forestille sig at blive involveret i en affære med en kølig, sensuel ambassadørfrue. København er meget jordnær og realistisk og fuld af pinagtige minder – steder, hvor jeg kastede op som teenager, steder, hvor jeg har tabt en ristet hotdog ned over mig selv, steder, hvor jeg har tryglet en stakkels pige om et eller andet ynkeligt osv. Her levnes ingen plads til at tro, man kan være andet end den, man er.

Hvad er dit yndlingssted i København?
Jeg kan godt lidt den bedsteborgerlige, diskret perverterede stemning på Frederiksberg. Det er roligt og kultiveret, men med en atmosfære af noget skjult og dekadent. Jeg har en fornemmelse af, at de overdådige herskabslejligheder er skuepladser for grænseløse orgier og eksperimenter med narko og callgirls og sex med dyr og folk fra lavere sociale klasser. I stil med de ting, der foregik i »Eyes Wide Shut«. Frederiksberg rummer den vestlige kulturs største hemmeligheder.  

Hvor drikker du kaffe?
Jeg har været meget på Granola på Værnedamsvej, men det er under verdens hidtil længste og mest ambitiøse flytning og ombygning. Alle venter på, hvad der sker, når det åbner igen. Det er ulideligt spændende. Så nu drikker jeg kaffe andre steder. Jeg dyrker ikke rigtig at have et stamsted. Min erfaring siger mig også, at det sjældent er et problem at få kaffe. Man kan jo også selv lave den. Ja, jeg ved at det lyder vildt og grotesk, men det er faktisk en option. Det gjorde folk ofte før i tiden.

Hvad ville du vise en turist?
Det kommer an på detaljerne. Hvem er denne turist?  Er det en følsom feministisk veganer, en tysk kunstelsker eller en vulgær, nyrig russisk millionær? Russeren ville jeg tage på Nasa – så kunne han konkurrere med HA’erne og cokedealerne om, hvem der skal have lov til at sidde i de hvide sofaer og give 1.G-pigerne fra Øregård Gymnasium piller og gratis champagne. Men hvis man ellers gerne vil give en turist et indtryk af, hvor Danmark befinder sig kulturelt netop nu, så kunne man også tage vedkommende med ud og se en solid amerikansk actionfilm i Cinemaxx på Fisketorvet. Og så naturligvis Rundetårn! Hvordan kunne jeg glemme det!? Det er så rundt, så rundt. Og højt. Det er jeg stolt af. Rundetårn! Pissefedt tårn!

Læs om andre kendte københavneres København her.