Hvorfor hedder I Republique?
»For det første er det både et dansk og et internationalt ord, der skal signalere, at vi ønsker at kombinere det københavnske med det internationale teater. For det andet indeholder ordet helt bogstaveligt »publique«, »det folkelige«. Og vi vil gerne genskabe tilliden til folket. Nyskabende teater af høj kvalitet har ofte været forbundet med noget elitært, som ikke alle forstår. Vores vision er at lave noget, som både er udfordrende og nyskabende, men som også bliver set af mange mennesker. For det tredje skal navnet signalere, at vi - »republikken« - vil være alternativet til Det Kongelige Teater. Ikke en modstander, men et alternativ.

Hvad laver I ude på Østerfælled Torv netop nu?
Vi er lige trådt ud af et møde om Shakespeareforestillingen HelligTreKonger, som vi skal lave i næste sæson. Det var et typisk præ-produktionsmøde med instruktør og skuespillere, og det er altid det allerallersjoveste tidspunkt i processen, fordi det er der, alle visionerne er oppe. Det er der, man fornemmer, om man har et godt hold, og der, man sår kimen til den produktion, det ender med at være. Og jeg kan sige, med 15 års erfaring som teaterchef, at stemningen i denne fase altid afspejles i slutresultatet. Senere kommer alle realiteterne. At vi kan ikke være otte skuespillere, men er nødt til at nøjes med syv, og at der ikke bliver plads til en kran, og at der ikke er tid til at holde prøver i så lang tid, som man gerne vil.

Hvad glæder du dig mest til i den kommende tid?
»Allermest til den dag, hvor ombygningen er færdig, og vi kan klippe snoren over til vores eget, faste sted på Østerbro. Det her bliver en mellemsæson, hvor vi sætter et kæmpe spejltelt op ude på Østerfælled Torv til tre af vores forestillinger, og hvor de to andre kommer til at ligge ude i byens rum. Det bliver nogle fantastiske forestillinger, men det bliver først, når vi får vores egne, færdigtbyggede rammer om halvandet års tid, at vi for alvor føler at vi starter et nyt teater.«

Hvad er det bedste ved København?
Det er byens charme. At vi har den der størrelse, som er en mellemting mellem en storby og en provinsby. Vi er ikke som Paris eller London eller Berlin, men af en eller anden grund skal vi kunne det samme, og det er jo det skønne ved det. Vi kan alt, men alt er også til at overskue.

Hvad er det værste ved København?
»Jeg hader, at der er reklamebannere overalt, som skjuler vores bygninger. Og så mangler københavnerne noget laidback afslappethed. Vi dytter af hinanden i trafikken på en måde, som jeg ikke synes, jeg oplever i andre byer. Det er en eller anden form for jantelovs-stress. Jeg var engang bogstaveligt talt ved at blive kørt ned af en bil, helt langsomt. Og jeg spurgte ham, hvad han havde gang i. Og han sagde: »Du kører jo uden lygter«. Helt vanvittigt. Vi føler altid, vi har ret, og at de andre ikke skal føle sig bedre. Måske er vi stressede på grund af, at vi knokler ti gange hårdere, fordi vi gerne vil være som de andre storbyer.«

Hvad mangler København?
»Det fantastiske ved byer som Berlin og Paris er udbuddet af varer, som vi ikke har her på samme måde. For eksempel store markeder med kød og grønsager. Den slags, der gør byen rar at bo i. Og dét handler jo ikke om paladser og elfenbenstårne, men om det, der findes nede i øjenhøjde. Og så savner jeg alle de der gamle, flotte fabriksbygninger, som man er rigtigt gode til at indrette til moderne gallerier og svømmehaller og alt muligt i Berlin. Her har man virkelig dummet sig i København. De store, gamle B&W-bygninger kunne have været blevet til fantastiske kultursteder. Og Turbinehallerne i indre by er et andet godt eksempel. Her havde man et teatersted, der fungerede, men så blev det revet ned, og nu bliver der bygget et parkeringshus i stedet.Det tyder på en enorm mangel på visioner. I stedet for at lade de få åndehuller med en anden form for æstetik blive stående, river man ned og bygger nyt. Og det er da fantastisk at have en ny opera og et nyt skuespilhus, men hvis vi vil være en metropol, er det jo kombinationen af det nye og det gamle, der er interessant.

Er der et område i København, du ikke kan lide?
Jeg får næsten ondt i sjælen, når jeg er i Herlev og Rødovre og andre forstadkommuner og ser, hvordan man har bygget alt det der sociale boligbyggeri fra 70erne: kæmpestore husblokke, som står som russiske satellitbyer.

Hvor går du hen når du går ud?
»Jeg elsker at spise på restaurant. Hvis det stod til mig, ville halvdelen af mine måltider blive spist ude. Jeg kan selvfølgelig godt lide de dyre restauranter, men jeg foretrækker noget, der har en lille smule kant, som for eksempel et sted som Kalaset, der ligger tæt på, hvor jeg bor. Eller den vietnamesiske Saigon i Valby. Små steder med en meget høj kvalitet og en meget personlig stil. Og hvis jeg skal vælge mellem et sted som Vega og Gefährlich, så vælger jeg Gefärlich, fordi det er mere intimt og specielt.«

Hvilket sted er det bedste i København?
»Nørrebro. Det er der ingen tvivl om. Og det er selvfølgelig, fordi det er her, jeg bor. Men alt, der handler om indhold og væsentlighed i mit liv, peger også mod Nørrebro. Det var her, jeg startede Kaleidoskop op, og det var her, jeg mødte min kæreste, og jeg er faktisk også født på Nørrebro, på Sankt Josefs hospital, som vistnok er et plejehjem i dag. Så det kan være, jeg ender der igen.«

Martin Tulinius leder Republique sammen med Rasmus Adrian (administrativ leder) og Hans Christian Gimbel (international leder).

Ved ombygningen på Østerfælled Torv bliver K2s store sal og Dansescenen bygget sammen til ét større teater forbundet med en underjordisk, glasoverdækket publikumsfoyer. Det står klar til januar 2011. Desuden udbygges K2s faciliteter, så målene i hallen kan rumme store forestillinger med internationalt potentiale.

Læs flere Mit København her.