Hvorfor har du skrevet en overlevelses-guide til  jyder i København?
»Fordi der er mange jyder, der kommer herover og knækker og tænker: Uha, det her er lige vildt nok, hold kæft, hvor er her mærkeligt, jeg vil tilbage til heden. Og det syntes jeg var synd, for jeg kan godt lide København.«

Du mener altså, at der er mange jyder, der stikker halen mellem benene og tager hjem igen?
»Ja, det er der sgu. En af mine venner blev slået ned den første aften, han var i byen.

En anden kom ind på bangegården (Hovedbanen, red.) og købte sig en fransk hotdog, for han var sulten efter togturen og så kommer en mand og spørger, om han ville tjene 500 kroner. Hvad det drejede sig om? Jamen, han skulle bare give manden et blowjob.

Og en veninde som boede i Avedøre. Nærmest i de omgivelser man kender fra filmen »Bænken«. Når hun skulle i solarium, så skulle hun gå igennem en cykelforretning og lugte til cykeldæk og kædeolie i baglokalet. Hun er rejst tilbage til Århus. Hun har prøvet flere gange og kan egentlig godt lide New York og San Francisco. Men København var bare for mærkelig for hende.«

Hvad er det, der skræmmer jyder væk fra København?
»Jeg tror, det er noget med, at man ikke lærer koderne fra starten og en masse små ting, der overvælder én. Når man foreksempel opdager, at københavnerne soler sig på kirkegårdene. Det er sateme mærkeligt for jyder. Vi har jo baghaver. Er du sindssyg.

Det er også mærkeligt, at ingen har bil herovre. Jeg har venner, voksne mennesker, der ikke har kørekort. Det er fuldstændig uhørt i Jylland. Og der er ikke plads til kummefrysere i lejlighederne, så man kan få en ordentlig røvfuldmad eller dele en gris med en nabo.«

Du kommer selv fra Randers, der har været kendt som Danmarks mest voldelige by. Så burde du jo have været klædt på til at komme til København?
»Måske er det derfor jeg har klaret mig så godt. Men jeg har da kvajet mig flere gange her i København. For eksempel har jeg oplevet at gå kold og falde i søvn på en bænk kl. fem om morgenen i det, der viste sig at være byens største bøssepark (Ørstedsparken, red.) Der skete heldigvis ikke noget. Det viste sig oven i købet, at jeg boede to hundrede meter derfra. Men jeg var blevet forvirret over byens indretning.

Læs også: Jyde anmelder håndbogen til eksiljyder

Jeg kan huske, at hver gang jeg kom ned til Rundetårn, så gik jeg den forkerte vej rundt, og det gjorde jeg tre gange den nat og tænkte til sidst: Nej, nu orker jeg ikke at gå mere. Geografisk er København fuldstændig fucked up. Amagertorv ligger ikke på Amager, Nørreport ligger ikke på Nørrebro, og Østerbro ligger stik nord. Det er sådan nogle ting, der giver én et kulturchok.«

Læs også: Er du grøn jyde i København? Få hjælp her!

Hvad er det bedste og det værste sted for jyder i København?
»Ikke fordi det er det værste sted, men Christiania er bare mærkeligt for mange jyder. Helt skudt. Helt godnat. Det er jo en hippie-lejr, der minder om et højskoleophold, der aldrig slutter og en festuge, der er gået amok.

Et af de bedste steder er Vesterbro. Lille Århus bliver det jo også kaldt, for der er efterhånden ret mange jyder, og københavnerne er venlige. Der er man rimelig sikker, hvis man lige undgår at træde i kanylerne og ryge i kløerne på nogle menneskesmuglere.

Og så er der Thomas Helmigs Plads på Nørrebro (Sankt Hans Torv, red.) For der bor så mange jyske døtre, der har fået forældrekøbte lejligheder af deres forældre. Eller Amalienborg Slotsplads. Der vil man møde tonsvis af andre jyder til en royal mærkedag.«

Hånden på hjertet – hvor reel er forskellen mellem jyder og københavnere så?
»Jeg synes, der er forskelle i de værdier, vi har. Jobmæssigt går jyder meget op i, hvor mange penge de kan lave. Mens Københavnerne tænker mere på, om der er god energi omkring jobbet, og synes man det giver en en form for selvrealisering. Og så er der københavnernes brug af ironisk distance versus jydernes jantelov.

Hvis en københavner har et overskæg, så er det med et glimt øjet fordi han godt ved, at det er lidt kikset at have et overskæg, men fordi man godt ved, at det er kikset, så er det faktisk også cool. Den distance er jo med til at beskytte københavneren fra fiasko.

Præcis på samme måde med janteloven og jyden. I Jylland udlever man ikke sit potentiale, fordi man hele tiden får at vide, at man ikke skal stikke snotten frem og tro, man er noget. Så går man og putter sig og får måske aldrig givet den gas og får udlevet drømmen. Men hvis man aldrig stikker snotten frem, så kan man heller ikke fejle og få fiasko. Så kan du blive lidt mellemgod og have det middelgodt.«

Hvordan trøster jeg en jyde, der har det svært?
»Ved at bære over med, at jyden laver de helt klassiske jydefejl, for de kommer, når jyden er mest usikker og ikke opmærksom på de farer, der lurer. For eksempel, når han kommer til at sige, at han synes de, der spiller panfløjte inde på Strøget (Rådhuspladsen, red.) faktisk er ret eksotiske og gode, eller når han kommer til at sige, at Fisketorvet er et meget fedt sted, eller når jyden hører en helikopter og styrter hen til vinduet for at se, hvad der sker.

Eller hvis jyden går forbi et sted og siger: »Orv, det var da med i Olsen Banden« eller »den der gade er da med i Matador-spillet!« eller begejstret fortæller, at han har set Michael Carøe i Netto.

Hvis man kan bære over med det, så vil det hjælpe. I skal også bære over med, at vi taler meget med kroppen. En jyde tror, han siger en sætning, når man løfter et øjenbryn. I skal prøve at forstå, hvad jyden siger, selv om der ikke kommer ord ud af munden på ham. Det vil mange jyder sætte pris på.«

Hvad: »Jydens håndbog til overlevelse i København« af Jakob Vølver
Hvordan: Gads Forlag, 199 kr. 180 sider
Hvornår: Er udkommet