Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 23/02/10

Mit København - Elisabeth

  • Foto: Linda Henriksen Foto: Linda Henriksen
Elisabeth fejrer 30 års jubilæum i den danske musikbranche. Det markeres med en danmarksturné, og 27. februar gæster hun spillestedet »Bremen« i København, som den jyskfødte sangerinde gennem hele sin karriere har kaldt hjem.
Hvad er det bedste ved København?
»Jeg kan godt lide middelalderbyen i centrum af København, fordi tilgængeligheden er så stor her. Det er nemt at komme til og fra alt, når man ikke har bil. Der er kvarterer i den del af byen, som jeg bliver glad af at bevæge mig ind i. Jeg kan nærmest fysisk mærke, at mit humør stiger nogle grader, når jeg cykler gennem f.eks. Frederiksstaden og Nyboder

Hvad er det værste ved København?
»Det er, at stressniveauet generelt er steget i løbet af de 30 år, jeg har boet i byen. Der er flere biler, som gør, at man bliver helt dårlig, når man læser undersøgelser om, hvor meget man bliver fyldt med giftstoffer. Den usundhed og stress, som trafikken er skyld i, giver virkelig en dårlig stemning med angste københavnere, der giver »fuck-fingre« til højre og venstre. Man bliver både bange for at køre nogen ned og for selv at blive skadet. Den udvikling er ikke rar.«

Hvor drikker du kaffe?
»Derhjemme. Kaffen i byen er alt for dyr, og  det resulterer jo i den kedelige udvikling, at folk ikke længere går ud for alvor. Jo, man går måske ud med en veninde og drikker en enkelt caffe latte til 42 kroner, men ellers bruger man sin egen kaffemaskine derhjemme.«

Hvor kan du bedst lide at gå ud?
»Det er faktisk et sted, der hedder »Trianglens Hælebar«. Jeg elsker det sted. Det er lige meget, hvor nyskilt og deprimeret jeg kan være, så bliver jeg altid i godt humør, når jeg går derover og får lavet en lynlås. Det er Kurt, Per og Rasmus, som kører hælebaren, og de kender til den helt gammeldags måde at drive forretning på, hvor man snakker med kunderne. Det er bedre end at gå ud at drikke kaffe, vil jeg sige. Jeg bliver i supergodt humør, når jeg kommer der. Det kan være lige så givende som at gå i byen, for det handler om at møde andre mennesker. Og jeg vil faktisk anbefale alle stressede kvinder at kigge forbi hælebaren. Det eneste minus ved dem er, at de er FCK’ere.«

Hvor hygger du dig?
»Ved Sortedams Dosseringen ligger »The Office« der laver dejlige drinks, som man kan sidde ude ved søen og nyde. Og ved siden af ligger »Vinyl Bar«, som også er et virkelig hyggeligt sted, hvor man bl.a. kan få friskpresset gulerodssaft med ingefær.«

Hvor går du på restaurant?
»Jeg er vild med asiatisk mad, og der er mange steder på Vesterbro, hvor de laver dim sum fra bunden af, som vor moder i Peking lavede dem. Det smager vidunderligt. Jeg kan også godt lide et klassisk, fransk spisested som Le St. Jaques på Østerbro. Det er ordentlig mad lavet med sæsonens varer.«

Hvad mangler København?
»Noget, som ikke kan hænge på et tøjstativ. Kvinder skal lege lidt i stedet for altid bare at shoppe. Det trænger de til, tror jeg. Jeg går selv til boksning, og der kommer man tit til at grine med hele kroppen, fordi man bruger den. Det er sundt. Og så ville jeg ønske, der var et tyrkisk bad i byen. En rigtig hammãm. Det er altså ikke det samme som i DGI-byen, skal jeg hilse at sige. Det er nogle store, mørkhårede mænd, som banker dig fuldstændig igennem. Det er så vidunderligt.«

Hvilket sted i byen holder du særligt af?
»Jeg har et stort blødt punkt for Østre Anlæg, fordi jeg kom der meget med mine børn, da de var små. Jeg holder også meget af Holmens Kirkegård, fordi der er en ro, som er helt fantastisk. Meget har vi mistet respekten for, men trods alt har vi stadig respekten for de døde. Og der er de smukkeste træer derinde, så selv om man kan høre byen suse forbi, så er der bare så fredfyldt. Jeg ved godt, at der er mange, der mener, at hvis man vil have ro, så kan man flytte til Djursland, men det tror jeg altså ikke på.«

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Hammam er Tammam (OK!)!!!!

Fuldstændig enig med Elisabeth. Et rigtig tyrkisk Hammam (har bl.a. prøvet et historisk et af slagsen i Bursa) er helt enestående!!!
Man bliver dampet, dyppet, dampet igen, smurt ind i blødt sæbeskum, gennemtampet af store muskuløse mænd, overspulet med spandevis af koldt vand..... Lyder det ikke vidunderligt? Efter ca. 3 timer kommer man ud igen som et helt nyt menneske. I LOVE IT!!!

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media