Jeg skulle til en fest i Søllerødgade, som jeg glædede mig meget til, men jeg tænkte på min rustne cykelkæde og den stride modvind langs Bryggen, og det der sted nede ved Ny Kongensgade, hvor den fastfrosne snedrive fylder halvdelen af cykelstien, og jeg orkede det bare ikke. 

For mit humør var skrøbeligt. Det havde det været i to uger, siden jeg landede tilbage i dybfrosne Kastrup efter mine sydamerikanske eventyr og følte, at jeg var blevet deporteret til en ubeboelig isplanet i en fjern afkrog af solsystemet, langt fra det virkelige liv, som pludselig var et andet sted, på en varm strand, og hvor var det tåbeligt, at man ikke var der.

En kosmisk fejltagelse, intet mindre. I to uger havde jeg haft det sådan, men nu var et lille bål af genfundet gåpåmod dog trods alt blusset op indvendigt, og det måtte jeg passe grundigt på. Ingen grund til at blæse det ud med 25 minutter på cykel gennem Københavns minusgrader.

Så jeg gav mig selv den lille luksusgave at ringe efter en sort Mercedes og blive fløjet gennem byen. En lille donation til humørtaxameteret, som gør, at man kan trille et lille stykke længere gennem vintermørket. 4 x 35, og så afsted med mig.

Og jeg læner mig tilbage i sædet som den taxaturist, jeg er, og kigger ud på de forbisusende snedriver på Artillerivej og gør mig klar til at zone ud i ti minutter.

»Vil du hellere høre radio?« lyder det pludselig fra forsædet. Jeg skvulper op til overfladen fra min påbegyndte taxadvale og lægger mærke til lyden af indisk musik fra højtalerne. »Øm, næ«, svarer jeg, »det lyder da mere spændende end... et eller andet radio.«

En ivrig stemning etablerer sig på forsædet.»Vidste du, at Kylie Minogue har været med i en Bollywoodfilm?« Det vidste jeg ikke.

»Jojo,« lyder det fra forsædet, efterfulgt af facts om den sprudlende indiske filmindustri. Det snakker vi om hele vejen hen ad Artillerivej og op ad Amager Boulevard. Og så: »Vil du høre?«
»Klart!« svarer jeg fra bagsædet.

»Tui-tu-tu-tu-tuiii«, tvitter Kylie kælent fra højtalerne bag mig, efterfulgt af et brøl af en bhangra-bas og drønende trommer. »DET SKAL HØRES HØJT!«, lyder det muntert fra forsædet. »KLART!« smiler jeg muntert tilbage fra bagsædet, og så suser vi over Langebro, løftet af dundrende trommer fra Bombay og et rystende potent bilanlæg, der må være ti gange større end det, jeg har hjemme i stuen.

Den tunge Mercedes dirrer af bas og intense bhangra-rytmer, der skubber os hen over broen som en flodbølge af god energi og forvandler aftenlandskabet på den anden side af ruden.

Jeg ser det iskolde, sorte havnevand og dansen af bilernes røde baglygter på H.C. Andersens Boulevard, og det hele er det samme landskab som tre dage før, men lige der midt i de glitrende aftenlys falder universet tilbage på plads og folder sig sammen omkring mig, for første gang i to uger.

Fornemmelsen af eventyr suges tilbage ind i bilens powerboble, påkaldt af bas og bhangratrommer, og min verdens tyngdepunkt tipper tilbage på plads.

Da jeg ankommer til Nørrebro, er jeg i strålende humør. Hele verden er åben, fra Indien til Søllerødgade, og jeg er midt i det hele, og på vej alle steder hen. Juhu!

Resten af natten udvikler sig ikke overraskende med intet mindre end magisk sjovhed. Den ene opløftende oplevelse stabler sig oven på den anden, indtil jeg har så meget plus på kontoen, at jeg kunne være cyklet tilbage til stranden i Uruguay, hvis det skulle være.

Tre fester (tre forskellige steder i byen) senere har jeg mødt mindst syv nye fantastiske mennesker, lagt nye sommerplaner, bondet seriøst med endnu en taxachauffør og føler mig så tanket op på god energi, at jeg er overbevist om, at jeg kan surfe gennem resten af vinteren på en bølge af højt humør.

Taxameteret er tanket helt op, og der er en hel verden, der venter. Og det føles, som om København lige har givet mig en kæmpe krammer og sukket »Velkommen hjem«. Hvilket vel egentlig også er præcis, hvad der er sket.

Og så kan det godt være, at jeg fire dage senere skal finde en ny oplevelse at fodre taxameteret med, fordi den skandinaviske vinter nu engang er, som den er. Men det er fint. For der er eventyr over det hele.

Læs mere:

Læs de øvrige klummer fra årets første kvartal her