Fri entré
Find din indre Frederiksbergdigter frem, for her er det er DIG, der læser op. Lars Bukdahl er vært, når Møstings Hus’ intime stuer for en aften bliver omdannet til karaokebar. Det er dog ikke musik, men litteratur, der kører på teleprompteren. Vælg en tekst fra kataloget, der byder på nye og gamle historier om livet på Frederiksberg.
Kræver det lidt mod at gribe fat om mikrofonen, så kan øl købes til yderst rimelige priser i huset.
Arrangementet er en del af "kbh læser 2012"