Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 24/01/08

Kyndelmisse

  • Det første forårstegn: Erantis i sneen. Foto: Henning Bagger, ScanpixDet første forårstegn: Erantis i sneen. Foto: Henning Bagger, Scanpix
Kyndelmisse er en mærkedag fra dengang danskerne levede på landet. Læs historien bag dagen, der markerer, at vi er halvvejs gennem vinteren og hvor du ifølge folketroen kan se tegn på forårets komme.

Hvis du har undret dig over, at der står Kyndelmisse ud for 2. februar i din kalender, så er forklaringen som følger her.

Kyndelmisse-knude eller Kjørmes Knud er et udtryk for streng frost. Før i tiden var Kyndelmisse bøndernes markør for, hvornår halvdelen af vinteren var gået. Derfor skulle man helst have halvdelen af sit vinterforråd tilbage på denne dag. Kunne man endda finde et godt æble, var det tegn på, at man nok skulle klare sig igennem vinteren, indtil foråret igen bragte friske grøntsager. Derfor blev det en tradition, at man ved at forære et æble væk på Kyndelmisse, kunne skænke modtageren sundhed - en tradition som det københavnske konditori La Glace forsøger at holde i hævd.

På Kyndelmisse kunne man få et forvarsel om resten af vinterens vejr og forårets komme. F.eks. hedder det sig om Kyndelmisse-vejret, at

  • hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19, forsvinder kulden snart
  • hvis det er tøvejr, vil høsten blive god - Kjørmes-tø er så godt som 100 læs hø
  • hvis det sner Kyndelmissedag, kommer våren tidligt
  • hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår


Længere tilbage i tiden holdt man Kjørmes-gilder, der var sammenskudsgilder, hvor nogle mente, at det var godt at spise flæsk, hvis man ville undgå rygsmerter, og andre holdt på, at gemte man lidt af julebrødet og spiste til Kyndelmisse, ville man være beskyttet mod dårligdom som f.eks. hovedpine og hugormebid.

Indtil 1770 var Kyndelmisse en helligdag i danskernes kalender, men den røg i svinget sammen med en række andre, da Struense kom til magten. Kyndelmisse kommer af det latinske Misa candelarurm, som betyder lysmesse.

Før reformationen var det den dag, hvor man fejrede Mariæ renselse. Når en kvinde havde født, betragtede man hende som uren i en længere periode efter fødslen, og at Maria havde født et barn, som skulle vise sig at blive grundlægger af en verdensreligion, var ingen formildende omstændighed. Lysmessen på Kyndelmisse var samtidig den dag, hvor alle lys, der skulle bruges i resten af kirkeåret, blev indviet til kirken ved en lysprocession.

I 1838 skrev Steen Steensen Blicher digtet ”Det er hvidt herude”, som Thomas Laub satte melodi til i 1914, hvor første vers lyder:

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård

Du kan se hele teksten på http://www.ugle.dk/det_er_hvidt_herude.html

Kilde: Dansk Historisk Fællesråds website www.historieonline.dk

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register