…
Lørdag klokken 17.00 bliver der lidt lysere på Blågårds Plads, når der første gang sættes strøm til det store juletræ. Det nærliggende børnebibliotek lader børnene sørge for pynten til grenene, og arrangøren lover, at der undervejs bliver plads til æbleskiver og en varm drik til ganen.
For 97. gang bliver der på Rådhuspladsen bliver opstillet et juletræ med lys. I år tager det 23 meter høje træ sig ud med 700 lavenergipærer og 100 julehjerter, afslører Københavns Kommune i en pressemeddelelse. Traditionen tro sker lysetændingen denne dag, da det er den første søndag i advent. Det kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), der klokken 16.00 holder tale og trykker på kontakten til de mange julelys.
For dem der har tid nok på søndag, går Københavns Brandvæsen i aktion fra klokken 15.00 med et optog fra Nyhavn. Julemor, julemand og alle hans nisser følger lige efter stigevognen, der ankommer til Rådhuspladsen omtrent klokken 15.40.
Hvad: Juletræstænding på Blågårds Plads og Rådhuspladsen.
Hvor: Blågårds Plads og Rådhuspladsen.
Hvornår: Blågårds Plads tænder træet lørdag klokken 17.00. Rådhuspladsens store træ lyser fra søndag klokken 16.00.
...Og hvad er så lige historien bag juletræet?
Bliv klog på julen i by og land med Weirdwalks.
Tag med på en hyggelig julevandring i det gamle københavn.