...
En fast del af den danske sommer er diverse festivaler og allerede i maj, kan man muntre sig på et utal af forskellige festivaler i København. Størstedelen har musik som omdrejningspunkt og der er temaer med alt fra ny klassisk musik til heavy og hiphop.
Men maj måned byder også på en festival for det øldrikkende folk, litteraturfestivalen CPH:LITT, Jewish Film Festival, samt den store tatoveringsfestval, Copenhagen Ink, for blot at nævne et par af månedens øvrige festivaltilbud.
Find vej i majs store udbud af festivaler i kalenderen nedenfor:
30. april - 5. maj
Click - New Media Art Festival
Kulturværftet, Helsingør
Click er godt nok ikke indenfor Købehans bygrænse, men en lille tur nordpå giver adgang til en spændende fusion mellem musik og kunst. Click byder på en uge med koncerter, kunst, performance, workshops og meget mere.
Læs mere
3. - 6. maj
Heavy Doom Festival
Stengade, Loppen, Ungdomshuset
Heavy Doom Festival ser dagens lys for første gang i år og som navnet antyder, er det den tunge og hårde musik, der sættes fokus på. Den nye festival er et samarbejde mellem Stengade, Loppen og Ungdomshuset, der hver især lægger scener til i festivalens fire dage. Læs mere
4. - 6. maj
Copenhagen Ink
Tap 1
Man kan opleve tatoveringer i alle afskygninger, samt alt, hvad der hører til kulturen omkring tatoveringer på Copenhagen Ink. Tre dage med blæk, piercinger, sabelslugere og Burlesque shows.
Læs mere
4. - 6. maj
Copenhagen Salsa Festival
Kedelhallen
Kedelhallen på Frederiksberg danner ramme om tre dage med salsadans. Festivalen byder på en række workshops, shows, koncerter og fester.
Læs mere
5. maj
Festival of Endless Gratitude warm-up
Osram Huset
Det er endnu usikkert om der i år bliver en Festival of Endless Gratitude. Men arrangørerne varmer alligevel op til den festival, der forhåbentlig bliver en realitet til efteråret. Festivalens omdrejningspunkt er psykedelisk rock og free-folk fra New England og denne dag i Osramhuset kan man se en ny rockumentary, høre tre livebands, samt feste til diverse djs.
Læs mere
7. - 12. maj
CPH:LITT
Flere steder
En lang række store internationale forfattere besøger København i forbindelse med litteraturfestivalen CPH:LITT. Festivalen byder i en lille uge på oplæsninger, foredrag , debatter og meget mere.
Læs mere
9. 13. maj
SpringFestival
Amager Kulturpunkt
Bag navnet SpringFestival, gemmer sig en international børneteaterfestival, som i otte dage vil sætte fokus på teater, dans, ny-cirkus og andre former for scenekunst, alt sammen i børnehøjde. SpringFestival byder blandt andet på parader, malerværksted, workshops og så selvfølgelig en masse forestillinger.
Læs mere
10. - 12. maj
Ølfestival
Tap 1
Carlsbergs gamle tappehal, Tap 1 er det helt naturlige sted for den årlige ølfestival, hvor ølentusiaster og andre nysgerrige kan mødes og snakke om den gyldne bryg og smage øl fra nær og fjern.
Læs mere
12. - 13. maj
Tivoli Gospel Festival
Tivoli
Plænen og Pantomimeteateret lægger igen i år scener til to dages Gospelfestival i Tivoli. Gospelkor fra hele landet fylder haven med gospelsange i to dage.
Læs mere
13. - 14. maj
Proces Festival
Musikfestival med hovedvægt på hiphop. Sidste år fandt festivalen sted på Nørrebro. Der er i skrivende stund ikke kommet endelig info på festivalen, men KB18 i Kødbyen ser ud til at blive en del af festivalen. Hold øje med festivalens Facebook side for yderligere info
Læs mere
16. - 20 maj
Copenhagen Tango Festival
Kedelhallen
Fem dage med den temperamentsfulde Tangodans i centrum. Der er både workshops, shows og tango djs i programmet.
Læs mere
18. - 25. maj
Athelas New Music Festival
Republique
HKH Prins Henrik er protektor for Athelas New Music Festival, som fokuserer på nyere klassisk kompositionsmusik, med afstikkere til litteratur, dans og teater. Republique på Østerfælled torv skaber rammen og temaet er ny dansk og fransk musik.
Læs mere
20.- 23. maj
Jewish Film Festival
Cinemateket
Det er selvsagt film med jøder som tema og/eller jøder både foran og bag kameraet, der er i centrum når Jewish Film Festival igen byder på fire dage med film, der dog henvender sig til alle filminteresserede.
Læs mere
25. - 26. maj
Vesterbro Festival
Kødbyen
Den tidligere Start Festival har nedtonet ambitionerne og billetpriserne og er vendt tilbage til udgangspunktet med at sætte fokus på up-coming kunstnere fra byens vækstlag. Vesterbro Festival har fundet plads til 80 koncerter i det to dage lange program.
Læs mere
25. - 26. maj
Øresundsfestival
Malmö
En lille køretur over broen til vores svenske brødre giver mulighed for at høre en lang række danske og svenske kunstnere i dette festivalsamarbejde mellem Malmö og København. Det er de tre fine spillesteder, Kulturbolaget, Babel og Moriska Paviljongen, der kommer til at fungere som festivalscener og programmet byder blandt andre på Turboweekend, Ulige Numre og Lucas Graham.
Læs mere
25. - 27 maj
CPH:Carnival
Fælledparken
Brasiliansk stemning og festglæde i tre dage i Fælledparken. I år kan det københavnske karneval fejre 30 års jubilæum, så mon ikke der bliver samba’et ekstra grundigt i denne udgave af CPH:Carnival?
Læs mere
28. - 3. juni
Elefantuge i Zoo
Zoologisk Have
Den gamle hanelefant, Chieng Mai, kan fejre 50 årsjubilæum i Københavns Zoo og det fejrer dyreparken med en lang række elefantastiske aktiviteter i en hel uge.
Læs mere
30. maj - 3. juni
Distortion
Københavns gader
Danmarks ubetinget største gadefest nåede sidste år nye højder. I år er der lagt op til et lige så stort brag, med glad og venlig feststemning og mobile fester på hvert et gadehjørne.
Læs mere