Arkitekten
Københavns Rådhus er bygget i årene 1892-1905 tegnet af arkitekt Martin Nyrop, der var manden bag den nationalromantiske bygningskunsts gennembrud i Danmark. Både Rådhuset og den muslingeskalformede Rådhusplads er inspireret af rådhus og -plads i byen Siena i Toscana i Mellemitalien. Nyrop kombinerede dermed den ældre danske arkitektur med italiensk renæssance.

Bygningen og Rådhushaven
Bygningen er symmetrisk og blokagtig rejst om to indre gårde. Rundt om selve Rådhushallen ligger blandt andet borgerrepræsentationens mødesal, vielsessalen og kommunens festsal. Medarbejdernes kontorer ligger side om side omkring en åben gård med adgang til Rådhushaven, der er offentlig tilgængelig med indgang fra H.C. Andersens Boulevard og fra Vester Voldgade. Haven er åben dagligt fra kl. 10 til 16 hele året rundt. .

Publikum
Publikum har mulighed for at beundre arkitekturen indefra på hverdage fra klokken 7.45-17.00. Her kan man slentre rundt på gangarealerne, mens der dog ikke er adgang til kontorerne.

Tårnet
Det mest kendte ved Rådhuset er tårnet. Det er derfra, lyden kommer. Den lyd, som vi alle venter på med hævede champagneglas hvert år lidt i midnat 31. december. Tårnet - og klokkerne øverst oppe - er desuden brugt i film (blandt andet har Olsen Banden kravlet rundt på klokkeurets visere), bøger og massevis af artikler. Højden er 105,6 meter - og dermed det tredobbelte af Christian d. 4.s Rundetaarn, der er 36 meter.

Tårnture
På tårnturene kommer du op i fri luft og mærker vinden i håret, og kan fra balkonen se ned på Rådhuspladsen, hvor menneskerne tager sig ud som småbitte dukker, der haster af sted. Du behøver ikke at frygte at blive blæst ud af rådhusklokkerne, for lyden bliver kastet ud af tårnet og virker højere, når du står nede på pladsen.

I mange år havde Danmarks Radio en lille sender monteret oppe i klokketårnet, som hver dag kl. 12.00 transmitterede Rådhusklokkerne, efterfulgt af farvandsudsigter for Dogger og Utsira. I dag er senderen efter megen debat erstattet af en båndet optagelse.