Føj til favoritter Del Send
Byliv | 21/06/18

Københavnerne kan glæde sig: Disse murbrokker bliver snart til »ekstraordinært« badeland

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Byggepladsen bliver forvandlet til helt nye kultur- og fritidsaktiviteter i 2021. Foto: Thomas Lekfeldt

    Byggepladsen bliver forvandlet til helt nye kultur- og fritidsaktiviteter i 2021.

    Foto: Thomas Lekfeldt
  • Københavns nye vandkulturhus forventes at koste sammenlagt omkring 350 millioner kroner. Foto: Kengo Kuma and Associates

    Københavns nye vandkulturhus forventes at koste sammenlagt omkring 350 millioner kroner.

    Foto: Kengo Kuma and Associates
  • I 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Arkitekt Kengo Kuma. Foto: Thomas LekfeldtI 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Arkitekt Kengo Kuma. Foto: Thomas Lekfeldt
  • Ledene arkitekt på projektet, Yuki Ikeguchi (tv.), vil med det nye vandkulturhus udnytte beliggenheden og give de besøgende oplevelsen af at komme helt tæt på vandet og naturen. Foto: Thomas Lekfeldt

    Ledene arkitekt på projektet, Yuki Ikeguchi (tv.), vil med det nye vandkulturhus udnytte beliggenheden og give de besøgende oplevelsen af at komme helt tæt på vandet og naturen.

    Foto: Thomas Lekfeldt
  • I 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Til venstre arkitekt Kengo Kuma, til højre arkitekt Yuki Ikeguchi. Foto: Thomas LekfeldtI 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Til venstre arkitekt Kengo Kuma, til højre arkitekt Yuki Ikeguchi. Foto: Thomas Lekfeldt
  • Den japanske arkitekt Kengo Kuma besøgte onsdag København. Foto: Thomas Lekfeldt

    Den japanske arkitekt Kengo Kuma besøgte onsdag København.

    Foto: Thomas Lekfeldt
  • I 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Til venstre Københavns overborgmester Frank Jensen, i midten arkitekt Kengo Kuma, længst til højre arkitekt Yuki Ikeguchi. Foto: Thomas LekfeldtI 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Til venstre Københavns overborgmester Frank Jensen, i midten arkitekt Kengo Kuma, længst til højre arkitekt Yuki Ikeguchi. Foto: Thomas Lekfeldt
  • I 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Foto: Thomas LekfeldtI 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Foto: Thomas Lekfeldt
  • I 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Forrest til venstre arkitekt Yuki Ikeguchi, forrest til højre arkitekt Kengo Kuma. Foto: Thomas LekfeldtI 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Forrest til venstre arkitekt Yuki Ikeguchi, forrest til højre arkitekt Kengo Kuma. Foto: Thomas Lekfeldt
  • I 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Til venstre arkitekt Yuki Ikeguchi. Foto: Thomas LekfeldtI 2021 åbner Københavns nye vand-kulturhus på Papirøen på Christiansholm tegnet af arkitektfirmaet Kengo Kuma & Associates. Til venstre arkitekt Yuki Ikeguchi. Foto: Thomas Lekfeldt
  • Vandkulturhuset har en størrelse på cirka 5.000 kvadratmeter. Foto: Kengo Kuma and Associates

    Vandkulturhuset har en størrelse på cirka 5.000 kvadratmeter.

    Foto: Kengo Kuma and Associates
  • Foto: Kengo Kuma and Associates Foto: Kengo Kuma and Associates
  • Foto: Kengo Kuma and Associates Foto: Kengo Kuma and Associates
  • Foto: Kengo Kuma and Associates Foto: Kengo Kuma and Associates
  • Foto: Kengo Kuma and Associates Foto: Kengo Kuma and Associates
En svømmehal udover det sædvanlige definerer Københavns nye vandkulturhus, der er tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma. Projektet ser dagens lys takket være en million-donation fra Nordea-fonden og skal være et sted for fællesskab og aktivitet på Papirøen.

Grus, murbrokker og gravemaskiner. Det er, hvad man kan finde på pladsen, der tidligere har huset lagerhal for avispapir og senere det nu lukkede, populære streetfood-marked. Selv om det er svært at forestille sig, kan københavnerne se frem til 2021, hvor byggepladsen forvandles til byens nye vandkulturhus på Papirøen.

Den japanske arkitekt Kengo Kuma besøgte onsdag København. Foto: Thomas Lekfeldt

Efter at det blev offentliggjort, at Nordea-fonden donerer 300 millioner kroner til projektet, er pengene nu fundet, og københavnerne kan glæde sig til et nyt badeland midt i havnen med ikonisk arkitektur og unikke svømmemuligheder, som ikke bare skal være en særlig oplevelse for besøgende, men også for dem der betragter det udefra.

Arkitekten bag er den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma, der sidste år blev nummer 14 på det verdenskendte arkitektur- og designmagasin Dezeens liste over de hotteste arkitekter og designere i tiden. Kengo Kuma har flere store projekter bag sig herunder V&A Museum of Design Dundee i Skotland, som er ved at blive færdiggjort, og opførelsen af det nye nationale ​​stadion til Tokyo 2020-OL. I Danmark står arkitektfirmaet også for designet bag det nye H.C. Andersen Museum i Odense, der forventes færdig i 2020.

Kengo Kuma vandt i samarbejde med den danske tegnestue Cornelius Vöge og ingeniørfirmaet Søren Jensen konkurrencen over blandt andre danske BIG om at skulle designe det nye kulturhus, og de skal derfor sammen stå for udformningen af de 5.000 kvadratmeter svømme- og træningsfaciliteter. Et projekt, hvor Kengo Kuma er særligt begejstret for blandt andet beliggenheden, og som han forventer vil inspirere andre af verdens havnebyer.

Vandkulturhuset har en størrelse på cirka 5.000 kvadratmeter. Foto: Kengo Kuma and Associates

»Jeg mener, at København er et af de bedste eksempler på havneudvikling. De fleste havnebyer i verden forsøger at ændre opfattelsen af, hvad en havn er. Nogle lykkes med det, mens andre ikke gør. Jeg har været i København mange gange, og jeg føler, at byen har fanget, hvad fremtiden er for havneområder. Derfor er vi meget spændte på at arbejde på lige netop denne placering,« siger Kengo Kuma.

Et lille stykke Japan i København

I det kommende vandkulturhus er der selvfølgelig hentet inspiration fra Japan og naturen. Det forklarer ledende arkitekt på projektet, Yuki Ikeguchi, der er en del af Kengo Kuma and Associates.

Ledene arkitekt på projektet, Yuki Ikeguchi (tv.), vil med det nye vandkulturhus udnytte beliggenheden og give de besøgende oplevelsen af at komme helt tæt på vandet og naturen. Foto: Thomas Lekfeldt

»Projektet er defineret af vandet og naturen. Vores fokus er på den naturlige oplevelse af at komme helt tæt på vandet og blive en del af det og naturen, som også er noget, der fylder meget i japansk kultur,« siger hun.

Københavns nye vandkulturhus forventes at koste sammenlagt omkring 350 millioner kroner. Foto: Kengo Kuma and Associates

Karakteristisk for bygningen er, at arkitekturen ikke har en enkelt front. Yuki Ikeguchi kalder det »multi-retningsbestemt«, hvilket skal gøre, at den bliver let genkendelig og tilgængelig fra forskellige retninger.

Bygningen kommer til at bestå af fem pyramide-agtige tårne bygget af jordfarvede mursten. Netop det design er valgt for at arbejde med de andre tagprofiler, der findes i området samtidig med, at det skal udtrykke noget unikt. Hvert tårn får ovenlys, men et af dem har intet tag, og Yuki Ikeguchi forklarer, at det er for at give oplevelsen af at gå i et med naturen.

»Hvis det regner, så regner det. Det er en del af den naturlige proces, som er i fokus,« siger hun.

Foto: Kengo Kuma and Associates

Man kommer til at kunne svømme både inde og ude i opvarmet havvand mellem byggeriets tagflader. Fra den udendørs pool har man udsigt hele vejen rundt fra Operaen, Amalienborg, Skuespilhuset og til Inderhavnsbroen.

»Vi håber selvfølgelig, at alle besøgende vil nyde at komme der, men også at vi kan give nogle helt særlige oplevelser. Jeg håber, at man får en afslappet følelse med at være der og eventuelt får en god måde at starte eller slutte sin dag på. Vi har skabt forskellige badeområder, så man kan vælge sin oplevelse ud fra, hvilket humør man er i,« siger Yuki Ikeguchi.

Kommunal begejstring

I Københavns Kommune er man begejstret for projektet, som bliver kaldt et ikon for byen. Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Å) mener, at projektet bidrager med noget helt særligt.

Foto: Kengo Kuma and Associates

»Det bliver noget ekstraordinært i forhold til de andre badeområder, vi har i København, fordi der er lagt særligt vægt på at bruge naturområdet ved havnen, i og med man kan svømme både inden- og udendørs. Man kommer til at opleve en æstetik og noget arkitektur udover det sædvanlige, og placeringen er et sted, mange københavnere har adgang til,« siger han.

Vandkulturhuset bliver kommunalt men er netop blevet fuldt finansieret takket være Nordea-fonden. Donationen på 300 millioner kroner er grunden til, at projektet overhovedet ser dagens lys. Ifølge Nordea-fondens bestyrelsesformand, Peter Schütze, var det oplagt at støtte et projekt som dette, da indholdet kommer til at favne det, der passer ind i deres strategi.

»Det her projekt var det, der skulle til. Bygningen har evnerne til at åbne byen op. Det bliver et omdrejningspunkt for aktivitet og fællesskab. Kombinationen af rammen og indholdet går op i en højere enhed, og derfor ville vi gerne støtte det,« siger han.

Resten af Papirøen - med det officielle navn Christiansholm - forvandles til en stor, kuperet karré med offentlige kulturhaller i bunden, boliger på toppen, parkanlæg i midten og det nye vandkulturhus i hjørnet mod Operaen.

Byggepladsen bliver forvandlet til helt nye kultur- og fritidsaktiviteter i 2021. Foto: Thomas Lekfeldt

Foto: Kengo Kuma and Associates