Føj til favoritter Del Send
Byliv | 21/03/18

Jubilæum i Tivoli: Nye forlystelser og fuld tryk på både lyd og farver

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
Tivoli har hygget om københavnere og turister i 175 år og fejrer jubilæet med den længste sommersæson i havens historie. Se nogle af højdepunkterne her:

Bodil "a hol dien kiæft" Jørgensen

Martin Buch og Rasmus Botoft har arbejdet sammen om "Rytteriet" gennem ti år og fejrer jubilæet med en forestilling specielt til Tivoli - og med Bodil Jørgensen som dyden i midten.

Showet i Glassalen afløses den 23. maj af "Mor og far sidder i Grøften" med holdet Kirsten Lehfeldt, Mia Lyhne, Peter Frödin og Anders W. Berthelsen.

Gæster i Tivoli kan også se "Divaer i Glas" sidst på sæsonen. Caroline Henderson, Cecilie Stenspil og Kaya Brüel tager publikum med gennem Tivoli Varietéens historie og fortolker de kendte klassikere.

Læs også: De spiller til Fredagsrock 2018

Mere tryk på lyden

Haven må fra og med i sommer lade de kendte gæster på plænen spille syv decibel højere. Tallet lyder måske ikke voldsomt, vil i realiteten være en flerdobling. Lyden vil komme fans af eksempelvis Kim Larsen, The Hollywood Vampires, Alice Cooper og Johnny Depp til gode.

Elskere af klassisk musik vil igen få glæde af havens eget orkester, Tivoli Copenhagen Phil. Man kan også møde verdensnavne som Daniel Barenboim med hans West-Eastern Divan Orchestra, det russiske nationalorkester og solister i stjerneklassen som klavervirtuoserne András Schiff og Daniil Trifonov, violinisten Ray Chen og tenoren Bror Magnus Tødenes.

Dronning Margrethes tinsoldat

Pantomimeteatret er fra 1874 og dermed Tivolis ældste bygning. Havens jubilæum fejres med i alt 12 forestillinger fordelt over den sædvanlige vifte af commedia dell'arte samt klassisk og moderne dans.

Man kan for eksempel se ”Kassanders Ægteskabskontor” og ”Pjerrot i Dyrehaven” og få et gensyn med ”Den standhaftige tinsoldat” i Dronning Margrethes opsætning.

Teatret marker i øvrigt også designeren Bjørn Wiinblads 100 års fødselsdag gennem en forestilling med fokus på hans elskede bagtæpper.

Læs også: De spiller til »Lillefredag« i Tivoli

Tik Tak

Snurretoppen er ude. Man kan til gengæld blive kastet rundt med en påvirkning på op mod fire gange Jordens tyngdeacceleration og samtidig få en rejse gennem tid og rum. Det nye og sikkert ret fascinerende fænomen hedder Tik Tak og er en såkaldt forlystelse - om end nogle af os hellere ville have veer i den aktive udvidelsesfase.

Jubilæet fejres også med et mere end 100 meter langt optog med diverse performere og ikoner som Pjerrot og Tivoli-Garden. Tivoli har i den anledning haft en samarbejde med Walt Disney World Resort om design af optogets vogn.

Paraden får premiere 1. maj og vil rulle gennem haven alle dage undtagen fredag til Bent Fabricius-Bjerres nyskabte musik.

Læs også: Ikonisk Tivoli-forlystelse rives ned efter 29 år

Øl og farver

Fyrværkeriet er også med i fejringerne: Tivoli har bedt fem københavnere være sæsonens »gæstefyrværkere« og lader dem komme med ideer til både musikken og fyrværkeriets farver. De fem gæster bliver tøjdesigneren Mads Nørgaard og derefter sangeren Jesper Binzer, billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen, samplerduoen Den Sorte Skole og sangeren og talnetdommeren Mette Lindberg. Man kan se særligt store fyrværkerier ved åbningen den 24. marts, på selve fødselsdagen 15. august og i forbindelse med lukningen den 23. september.

Haven har i samarbejde med Royal Unibrew og brygmesteren Anders Kissmeyer udviklet en jubilæumsøl ved navn Cuvée Carstensen. Væsken vil ifølge Tivoli være en "vinøs og frugtig øl" med "diskret dosering af yuzu, figen og slåen."

Man kan også nyde jubilæumsisen Pops & ice cream og allerede fra 23. marts frekevntere Woodhouses nye isbutik.