__________________________________________________________________________

Billedet

Maja Lisa Engelhardt, billedkunstner. Har stået bag 20 kirkeudsmykninger og er netop nu i gang med et projekt til Viborg Domkirke:

»Jeg har altid arbejdet ud fra Bibelens tekster. I mine kirkeudsmykninger har jeg ofte et gammeltestamenteligt motiv i altertæppet og et nytestamenteligt motiv i altertavlen. Det er den opstandne Kristus, jeg arbejder med.

For mig er opstandelsen der, hvor hele underet sker. Min egen tro er forbundet med, at jeg tror på opstandelsen. Derfor er kristendommen heller ikke en lære eller en filosofi for mig, det er en tro.

Men jeg giver aldrig Kristusskikkelsen ansigt og udtryk, det har jeg slet ikke lov til, hver enkelt kan lægge sin egen opfattelse af et ansigt ind og arbejde videre på billedet. Jeg giver ikke svar, jeg stiller nærmere spørgsmål til den enkelte, for jeg føler, at troen er dybt personlig. Jeg er først og fremmest kristen.

Om jeg maler eller går i naturen, eller hvad jeg ellers foretager mig i mit liv, så føler jeg troens dybe gave i mit hjerte. Det er som at trække vejret. At jeg så også er kunstner, er en anden sag. Jeg oplever dyb taknemmelighed, når jeg får lov at stå og arbejde i mit atelier og måske viderebringe noget af det, jeg oplever. 

Læs også: Top 5: Her er de bedste udstillinger lige nu

Altid fuldstændig ubevidst, for jeg tænker ikke, når jeg arbejder. Jeg er fuldstændigt åben og stille – det er der tingene begynder at ske. Før jeg når dertil, kæmper jeg og kæmper og kæmper, mens der kører fragmentariske ord og billeder rundt i hovedet på mig. Men der begynder først at ske noget den dag, der bliver stilhed.

Så er der en velsignet tilstedeværelse, hvor der ikke er fortid, nutid eller fremtid. Og i den væren får billedet sit udtryk. Sådan er det med hvert eneste billede, der kommer ud af mit atelier. Det er tilstedeværelsen der gør, at mine billeder får sit eget væsen.

Ellers er det bare kulisser, og det er jo helt uinteressant. Så vil jeg hellere kigge ud på naturen, Guds skaberværk, som er der hele tiden, og som man må være dybt taknemmelig for.«

__________________________________________________________________________

Ordet

Simon Grotrian, digter. Har udgivet en række digtsamlinger, salmebøger og bønner, der kredser om almentmenneskelige følelser som angst, sorg, bekymring, håb og glæde. Senest bønnesamlingen »Domkirkeperlen« fra 2011:

»At det blev salmer og bønner, kom naturligt. Det startede i det små, og ud af meget lidt kom der pludselig en masse, da jeg fik hul på det. Jeg synes, det ligger i forlængelse af de andre ting, jeg har skrevet, også æstetisk.

Associationerne flyder let, og der er mange billeder. Når jeg skriver, tænker jeg meget på selve situationen – at man sidder i kirken og synger det. Tro er ikke noget, der kan puttes i en kasse, heller ikke i en kirkekasse, men det er jo et kernested – Guds eget hus. Det er vigtigt. Men jeg har ikke nogen strategi i forhold til det, jeg laver.

Jeg gør det, hvis der er en indre nødvendighed. Og er kun glad, hvis det kan få nogle flere mennesker til at beskæftige sig med de her ting. Også i andre sammenhænge – som en slags trøst, hvor man sidder og læser det for sig selv.

Selve skriveprocessen går forbavsende hurtigt, når det først er der. Ventetiden er det meste af det. Man kan vente i lang tid på, at der sker noget, og de perioder, hvor jeg skriver, popper op mellem alt muligt andet, og jeg er opmærksom på, at når jeg ikke skriver noget, er det, fordi jeg simpelthen lader op. Jeg tror ikke på sådan noget med, at man sidder med himmelvendt blik og tager diktat ovenfra. 

Læs også: Top 5: Det bedste i teatret lige nu

Det starter som regel med en formulering og så vokser det. Flyder ud af pennen. Jeg vil ikke plaske rundt i klicheer, derfor bestræber jeg mig på at få tingene vinklet anderledes. Twistet lidt.

Det må ikke blive utroværdigt, men det skal være min tone. Jeg ser mit forfatterskab som en helhed, og jeg er ikke færdig med det og tror heller ikke, jeg bliver det, for der er den glød i det, gnisten, som skal være der. Og det er vigtigt, at læseren heller ikke bliver færdig med mig. Digteren og læseren indgår i et fællesskab – godt nok forskudt i tid, men jeg synes alligevel, at jeg er der og mærker det.«

__________________________________________________________________________

Musikken

Bjarke Moe, musikforsker, kirkemusiker og komponist. Aktuel med et moderne modsvar til Mogens Pedersøns liturgiske musik, opført af kammerkoret Musica:

»For mig er kristendommen et subjektivt spørgsmål og et privat anliggende. Det at beskæftige sig med musikken giver nogle ekstra lag til min egen kristentro, men jeg har som sådan ikke brug for at udtrykke den, når jeg skriver musik.

Som komponist lægger jeg mig i forlængelse af nogle af de musikalske traditioner, der allerede er inden for det kirkelige fællesskab. Kirkemusikkens udgangspunkt er, at musikken er en del af det fællesskab, der opstår i eksempelvis den kollektive oplevelse, en gudstjeneste er. Ikke nødvendigvis som noget, der udtrykker en subjektiv tilstand, men som en ramme, der binder forløbet sammen. 

Læs også: I klosteret med pilgrimme

En væsentlig del af en begivenhed, hvor musikken bliver en aktiv medspiller, enten i form af salmer, som underlægningsmusik eller som musikalsk modspil til præstens centrale rolle. Som komponist finder jeg en væsentlig inspiration i, hvordan ritualet har været på tidligere tidspunkter, hvor musik har spillet en anden rolle, end den gør i nutidige gudstjenester.

Men som organist og kirkesanger har jeg også efterhånden vor tids ritualer på min rygrad. Der er visse rutiner for, hvordan en gudstjeneste spænder af, men jeg vil helst ikke have, at musikken bliver rutinepræget, for så bliver dens rolle minimeret.

Den musik, jeg skriver, er ofte vokalmusik eller musik med et tekstligt grundlag, hvor musikken bliver et kommunikerende medium for teksten. Og så er vi tilbage ved, at den kristne tro er et privat anliggende og dermed også et indirekte udgangspunkt for den måde, jeg skriver kirkemusik på.

Derfor mener jeg heller ikke, at min musik er beregnende, eller at den søger at iscenesætte en eller anden kristen følelse. Jeg vil snarere sige, at jeg prøver at bidrage med endnu et sanseligt perspektiv på det, der foregår i den konkrete situation – gudstjeneste, koncert eller hvad, det nu kunne være.«

Læs også guiden: Aktiviteter i påsken