Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 15/10/07

Jarmers Plads

Her kan du se resterne af Københavns bymur. Den lille rest er døbt Jarmers Tårn, og den er delvist skjult af buske. Bymuren er opkaldt efter fyrst Jaromar, der i 1259 angreb København med sine barske vendiske krigere, plyndrede og stak ild på husene.

Her mødes fortid og nutid. Når du sidder på en af de hypermoderne hvide bænke ved RealKredit Danmarks hus, kan du se direkte over på resterne af Københavns bymur - Jarmers Plads. Den lille rest er døbt Jarmers Tårn, og den er delvist skjult af buske. Stedet er indhegnet, og ligger som et tålmodigt minde fra fortiden, der hver dag må overleve trafikken fra bilerne og S-togene.

Jarmers Tårn sad på den gamle bymur, og det er lidt underligt at det netop hedder Jarmers Tårn. I 1259 angreb venderne nemlig København under anførsel af fyrst Jaromar. Dengang var det et lille bytårn af træ, og bymuren var palisader af træ. Jaromar og hans barske vendiske krigere tromlede alt ned, plyndrede København, stak ild til husene og ødelagde Absalons borg på Slotsholmen. Det var åbenbart grund til at hædre og huske manden, da man flere hundrede år efter skulle finde på et navn til den nye bymur i mursten.

Else Marie Barkchi

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester