Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 26/07/10

I underholdningens navn

  • Foto: Torben Christensen Foto: Torben Christensen
Pinks blend af MTV-designede sange og opsigtsvækkende show-effekter gjorde sig godt i Parken.
Den kæmpemæssige kanon står midt på scenen, mens spotlyset spiller i dens overflade. Noget skal ske. Så går den af med et brag, sender sin ammunition mod en klynge balloner under Parkens tag, og ud af dem falder en kvinde i en wire. Hastigt, elegant, med sugende schwung.

Klokken er 21.56, og sådan åbner man et show, hvis man er Alecia Beth More. Eller rettere, hvis man er hendes stjernedryssede persona, Pink. Og ligeså overlegen hendes entré er, ligeså undervurderet er hun som popstjerne.

Lady Gaga, Rihanna og Beyoncé er således dem, der tales om, når der tales om tidens største kvindelige navne, mens Pink først nævnes i anden ombæring. Og dét til trods for, at hendes poppengemaskine er fuldt på omdrejningshøjde med deres – hvilket en indtjening på 40 millioner dollar mellem juni 2009 og juni 2010 siger alt om.

Nuvel. Lørdag er Pinks store Summer Carnival Tour nået til Parken og dens 22.000 publikummer, der efter kanonseancen kan se stjernen – som mest ligner en kvindelig udgave af Billy Idol – løbe ned ad rampen med sit skævvredne smil, blegede hår, diminutive antræk og meget passende give sig i kast med »Get The Party Started«.

Hits og teaterrøg
Herefter folder Pink og hendes omfangsrige band sig ud over 90 minutter, hvor der hverken bliver sparet på noget i visuelt eller musikalsk henseende, og »So What«, »U + Ur Hand«, »Please Don’t Leave Me« og resten af hendes efterhånden betragtelige arsenal af MTV-designede sange gør lykke på såvel sæder som plæne.

»Where did you go?« synger hun et sted i showet, og det samme kan man spørge lyden om, der som vanligt er pivringe i Parken, hvor det effektive, men ikke just subtilt spillende band buldrer rundt mellem lægterne.

En ganske udmærket oplevelse er showet ikke desto mindre, og i fortolkningen af Police-klassikeren »Roxanne« viser Pink sin vokale styrke, ligesom hun hele vejen igennem demonstrerer sine evner som entertainer – og tager et sidste stærkt stik hjem ved at svæve ud over publikum i et wire-træk.

Imponerende, sjovt, velkoordineret og ikke til for andet end underholdningens skyld. Præcis som koncerten som helhed med dens kanoner, teaterrøg, burleske kostumer – og hvad der nu ellers måtte findes af betagende blændværk.

Hvad: Pink
Hvor: Parken
Hvornår: Den 24. juli 2010
Javascript is required to view this map.
Kort

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media