Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 12/09/18

Hjælp Tivolis gartnere søndag

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Oplevelser 12. sep 2018

Næste forår står Tivoli igen i fuldt tulipanflor, og de mange blomsterløg skal i jorden allerede nu, så de kan vokse sig klar til at sprede deres farver i 2019.

Derfor har Tivolis gartnere brug for hjælp fra forlystelseshavens gæster. Gartnerne inviterer alle til at plante deres helt eget tulipanløg i Havens muldjord søndag den 16. september 2018 og sætte præg på Tivoli.

Hver gæst kan desuden sætte et Tivoli-præg på egen have, for når man lægger et løg, får man samtidig et med hjem. Derudover får man et gratis diplom, der giver adgang til at besøg tulipanen i foråret 2019.

Løgene plantes i bedet omkring det store springvand foran Koncertsalen, og det foregår fra klokken 12 til 13 – eller så længe lager haves.

Tivolis tulipaner blomstrer i fuldt flor hvert år, og Havens gæster kan være med til sætte deres præg på blomsterhaven, når tulipanløgene den 17. september skal i jorden omkring springvandet foran Koncerthuset.

Klokken 12 åbner Tivolis chefgartner, Tom Knudsen, årets Blomsterløgdag, hvorefter både gæster og gartnere går i gang med at plante de første par tusinde løg, så bedene også til næste år er fulde af farver. Når alle løg i Haven er plantet har Tivolis gartnere (og gæster) sat 100.000 tulipanløg i jorden.

Næste års tulipaner er orange, røde og lilla
Det er tulipaner med navnene Ballerina, Pieter de Leur og Burgundy, der skal plantes i bedene til årets Blomsterløgdag i Tivoli. De vil næste forår omkranse Tivolis store springvand med henholdsvis orange, røde og lilla blomster. Alle tre tulipansorter tilhører gruppen af ”Lilje-Blomstrende Tulipaner”.

Tivolis chefgartner, Tom Knudsen, siger om tulipanvalget til 2019:
”Vi fortsætter igen i 2019 med at sætte farver på foråret. Dette gør vi med endnu et mix af forskellige tulipansorter, som hver især komplimenterer hinanden på skønneste vis. Med denne sammensætning vil Tivolis gæster til foråret opleve en flot og dramatisk tulipanblomstring i kombination med såvel løjtnantshjerter som gyldenlak.”

Se din tulipan blomstre med fri entré
Alle gæster, der planter et tulipanløg, får samtidig et matchende løg med hjem, så de kan plante blomsten hjemme i bed eller en krukke. På den måde får man et lille stykke Tivolis blomsterflor derhjemme og kan derigennem følge væksten i Haven.

Derudover får man et diplom, der svarer til én fri entré, så man kan komme på et besøg i Haven i foråret 2019 og se sin tulipan blomstre omkring springvandet.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort