Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 23/07/12

Her kan du dyppe tæerne i byen

  • havnebadet Foto: Lars Helsinghofhavnebadet Foto: Lars Helsinghof
Få andre storbyer er som København velsignet ved at have velegnede badestrande og havnebade liggende lige uden for døren. Der er ingen undskyldning for ikke at tage en dukkert: Badeturen ligger nemlig i cykelafstand fra Rådhuspladsen.


Københavns Havnebad Islands Brygge

Islands Brygge 0
2300 København S

De centrale

Foto: Claus Bjørn Larsen
København har sine egne badestrande i byens centrum: Havnebadet på Islands Brygge og Havnebadet ved Fisketorvet, også kaldet Copencabana.

Københavns Havnebad Islands Brygge
På havnebadet på Islands Brygge er der fem bassiner i alt, og to af dem er til børn. Der er to svømmebassiner på hver 50 meter og et udspringsbassin med tre- og femmeter vipper. Alt i alt er der plads til 600 badegæster, som nu kan få vasket byens snavs af sig i det rene havnevand, uden at behøve at forlade byens centrum.

Copencabana - Havnebadet ved Fisketorvet
Copencabana er opbygget af et antal flydebroer, i alt 650 kvm, som i form af et rektangel indrammer anlæggets tre bassiner: Børnebassinet, Springbassinet og Motionsbassinet.

Sæson: 1. juni - 31. august 2011
Åbningstider: 11-19, (dog åbent fra kl. 7 på Islands Brygge man-fre)

Læs mere om Havnebadet ved Fisketorvet (Copencabana) her

Læs mere om Havnebadet ved Islands Brygge

Halvandet

Refshalevej 325
1432 København K

Dem hvor du kan dyppe tæerne i sand

Foto: PR-foto
Halvandet
Når det er rigtigt varmt, er det eneste rigtige sted at opholde sig ude på vandet. Ankom i egen skonnert og læg til i Halvandets marina, tag Canal Tours grønne linie direkte til Halvandet eller kør på cykel ad Refshalevej hvis du er en landkrabbe.

Åbningstider: Fra kl 10 i højsommeren.

Docken
Rå industriromantik, udsigt over Øresund, 150 kubikmeter sand, kølige long drinks og bare tæer i klip-klapper, der vipper til musikkens beat. Skål i skibet og velkommen til kæmpestor sommer-hangout i det nyhippe Nordhavn i bedste Luftkastelletstil.

Åbningstider: Alt afhænger lidt af vejr og stemning, men sådan cirka fra kl. 11-01 på hverdage, fre. og lør. kl. 11-03 og søndag 11-00.

Læs mere om Halvandet her

Læs mere om Docken her

Bellevue Strand

Strandvejen 0
2930 Klampenborg

Den overrendte

Foto: Søren Bidstrup
"Fluepapiret", som Bellevue hedder i folkemunde, er stedet for unge strandløver og sprøde strandsild, men ofte bliver der også klemt et par af strandens ældre stamgæster ind. Har du brug for lidt adspredelse (og skygge), er den nærliggende Dyrehave et godt forslag, og er du blevet forlystelsessyg i løbet af dagen ligger Bakken jo lige for. Læs AOK's omtale af Bellevue

Amager Strandpark

Amager Strandvej -
2300 København S

Den ama'rkanske

Foto: Liselotte Sabroe
Stor, lang og hyggelig strand med masser af plads. Amager Strandpark blev grundlagt i 1934, men sidste år fik Strandparken et helt nyt design med en lagune, en kunstig ø og en pynt, hvorfra det er muligt at dykke. Det flade vand ud for Amager Strandpark tiltrækker også mange windsurfere og i havnen holder en af landets største sejlkubber til. Læs AOK's omtale af Amager Strandpark

Helgoland Søbadeanstalt

Øresundsvej -
2300 København S

De smukke

Foto: Helgoland er nu bygget op igen og stråler flot og turkis. Foto: Rune Evensen
Amager Helgoland

Den del af Amager Strandpark, der er tættest på København, åbnede i 2008. Der kan bades alle dage fra 10-18. Billedet er fra det hedengangne Helgoland; tag selv ud og oplev det nye med egne øjne. Læs mere om Helgoland Søbadeanstalt

Kastrup Søbad Det smukke, skalformede søbad i den anden ende af Amager Strand er en rask cykeltur værd - selv i dårligt vejr, for søbadet er simpelt hen en af byens de smukkeste oaser. Læs mere om Kastrup Søbad

Charlottenlund Søbad

Kystvejen 2
2920 Charlottenlund

Den ugenerte

Foto: Else Bjørn
Lige ved Strandvejens susen af biler, cyklister og rulleskøjteløbere ligger Charlottenlund Søbad som en oase i al virvaret. Stedet er et fluepapir for bade- og solglade københavnere i sommermånederne juni, juli og august, og mødestedet for de barske vinterbadere, der hverken skyr isflager, regn eller slud i årets kolde måneder.

Charlottenlund Søbad er et perfekt sted at tilbringe en doven fridag. Søbadet har tre afdelinger. Fællesafdeling, som du kommer ind i, når du har betalt i billetlugen, er åben mod syd. Her skal man have badetøj på.

Sæson: Juni, juli og august hvert år alle dage 9-19. Læs mere om Charlottenlund Søbad

Bellahøj Svømmestadion

Bellahøjvej 1-3
2700 Brønshøj

Den frie

Foto: Michael Bothager
Friluftsbade fungerer som udendørs svømmehaller med masser af muligheder for aktiviteter som solbadning, vippeudspring og rutscheture i vandrutschebaner samt dykning og undervandsrugby. Eller hvad med en god gang landfast skak?

Steder, hvor du kan bade i det fri, er: Bellahøj Friluftsbad, Fælledparkens Soppesø, Badesøen, Sundby Svømmebad, Vestbadet, Hjortespring-Badet og Gladsaxe Svømmehal...

Læs AOK's omtale af Friluftsbadene

Frederiksdal Fribad

Frederiksdal Badesti 1
2830 Virum

Dem i omegnen

Foto: Ikke oplyst

Furesøen
Med sin placering ved Furesøen og i nærheden af Mølleådalen må Frederiksdal Fribad siges at have meget mere end bare bademuligheden at byde på. Kombiner evt. en dyppetur med at leje en kano til en tur rundt på Furesøens vover eller op ad Mølleåen. Du kan også tage en tur med en af Baadfartens over hundrede år gamle motorbåde. Tag evt. S-toget til Lyngby og lej en kano ved Mølleåens udløb i Lyngby Sø.

Furesøen byder faktisk på hele tre friluftsbade. Udover Frederiksdal Fribad, der holder til i Furesøens sydøstlige ende, er der også Furesøbadet i søens vestligste ende ud mod Farum og endelig Kinabugtens Badeanlæg nedenfor Næsseslottet i Furesøens nordlige ende. Her holder også Holte Vandskiklub til.

Charlottenlund Strand
Ikke den bedste strand og også lidt af et fluepapir, men ok, når man ikke gider at rejse så langt fra byen. Gør som de lokale - de bader ikke fra stranden, men fra de store sten længere nordpå langs Strandvejen.

Taarbæk Strand
Noget lille og ikke så attraktiv, til gengæld er der ikke fyldt med irriterende kokosolie-lugtende mennesker.

De nordlige strande
Mellem Helsingør og Hundested er der masser af gode og lækre bademuligheder. De mest populære steder at boltre sig i Kattegat er strandene ved Hornbæk, Tisvildeleje, Rågeleje og Gilleleje, hvor de unge, rige og smukke holder til. Liseleje og Hellebæk er gode alternativer, og de steder langs kysten, hvor der ikke går nogen bilvej helt ned til vandet, kan du finde ret øde og dejlige strande.

 

Mest for børn

Foto: Ikke oplyst
Skolesæsonkort giver adgang til alle Københavns Kommunes svømmehaller frem til 1. september og i skolernes øvrige ferier. Kortet koster 90 kr. og kan købes i svømmehallerne af alle børn med bopæl i Københavns Kommune (husk pasfoto). Læs mere på Københavns Kommunes hjemmeside

Koralbadet

Teglholmshavnen 0
2450 København SV

Sommer og vinter

Foto: Ikke oplyst

Seneste skud på stammen er Koralbadet, som ligger ved Teglværksløbet og Sluseløbet. Når sommeren er over os, kan man ligge på badets pontoner og nyde solen, soppe eller få den daglige motion. Der er tre bassiner til svømning, motion, udspring og leg for både børn og voksne, et 0,3 m dybt lege- og soppebassin med fast bund, et 0,9 m dybt børne- og ungdomsbassin med fast bund og et større bassin til motionssvømning og udspring fra 3,5 meters højde - der er livreddere i hele åbningstiden.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media